<?xml version="1.0"?>
<api>
  <query-continue>
    <allpages gapfrom="Rosenkjærvej" />
  </query-continue>
  <query>
    <pages>
      <page pageid="1773" ns="0" title="Redaktioner">
        <revisions>
          <rev xml:space="preserve">[[Fil:Abilgaard.jpg|200px|thumb|Journalist Peter Abildgaard. Foto ca.1988.]]AVISERNE I SKANDERBORG
[[Fil: Spjæt.JPG|200px|thumb| &quot;Spjæt&quot;, lokalredaktør Knud V. Johansen, foran redaktionen ca. 1973.]]
En notits om redaktionerne cirka 1972

Af journalist Peter Abildgaard, Skanderborg, skrevet august 2012


Min egen redaktionelle verden udgik fra Stiftstidendes kontor, Adelgade 101, fra 15. december 1971 til 13. september 1976.

I denne forholdsvis korte periode nåede jeg også at stifte familie, købe et hus (1977) og få børn, så vi blev boende i Skanderborg, uanset at jeg fra 1976 og resten af mit journalist-liv indtil 2007 arbejdede på hovedredaktionen i Aarhus.

Der var fem avisredaktioner i Skanderborg i 1972, Aarhuus Stiftstidende (Kons.), Midtjyllands Avis (V), Horsens Folkeblad (V), Demokraten (S) og Uge-Bladet (opr. Retsf.)

Journalisterne på de fire dagblade havde et uofficielt samarbejde om rutinestof, f.eks. byttede vi referater fra de banale retssager og udramatiske aftenmøder. Dog skulle man hver især huske at ændre lidt på ordlyden hist og her.

Men ellers var vi hvad angår de vigtige nyheder skarpe konkurrenter, og uanset at journalisterne kunne hygge sig med øl og rafleturneringer på Svend Trøst (Forsamlingsbygningen, Adelgade 87) og i [[Gæstgivergården Jylland|Munkekroens]] fjerne hjørner, så var vi mange gange spændte på, om de andre nu havde opdaget ens egen fine nyhed om borgmesterens store plan, en vigtig erhvervsvirksomhed eller et spændende menneskes runde fødselsdag.

Min egen redaktion bestod af lokalredaktør Knud V. Johansen (virkede 1970-1979) med kaldenavnet ’Spjæt’, Jens Bloch Hansen (1969-1973), mig selv og skiftende kontorassistenter. 

Om den altid fest-søgende ’Spjæt’ skal tilføjes, at han i de gode stunder var en fin stilist og skrev ugentlige betragtninger om livet i Skanderborg, Troldspejlet. De var skarpe som glasskår og blev ventet med interesse af læserne.   

Blandt forgængerne som lokalredaktører havde været Stig Thorbjørn Hansen 1965-1970, og Vilhelm Ravnemose.

Blandt journalisterne i årene forud var Peter Thomassen, Stig Andersen (senere TV Avisen), Ulla Castberg, Keld Boserup, Ole Ravn.
[[Billede:J.Kamp.jpg|300px|thumb| Redaktør Jens Kamp. Skanderborg Amts Avis. Foto ca. 1955.]]
Midtjyllands Avis havde fra 1951 haft Jens Kamp som redaktør, så han var journalisternes grand old man og en særdeles hjælpsom kollega. Han havde også engageret sig i mange lokale foreninger især inden for idræt. Efter ham kom Peter Svenningsen i 1976, idet han dog i 1978 skiftede til Stiftstidende og var lokalredaktør til 2008.

Horsens Folkeblads redaktør var Jens Troense (1966-1978). 

Demokratens skiftende redaktører var med korte mellemrum Hans-Erik Møller-Hansen tiltrådt 1969, Bent Knudsen 1972, Flemming Sejersen, Niels Fensten Madsen 1973. Hans- Erik Møller-Hansen gik med bindesløjfe, havde et fint skæg og lagde vægt på det med bindestregerne i sit navn. Derfor blev han kærligt kaldt binde-stregen eller bindeskægget.
Flemming Sejersen kom med et journalistisk ry fra Faaborg for at have afdækket magtspillet blandt byens spidser uden om byrådet. Han blev kort efter ankomsten hentet til Aarhus for at blive Demokratens sidste chefredaktør. Avisen lukkede i august 1974. 
[[Billede: Svenningsen.jpg|250px|thumb|Journalist Peter Svenningsen modtog i 1980'erne Den Gyldne Spore.]]
Blandt tidligere redaktører havde været Hans Rasmussen 1901 (senere medlem af Folketinget og formand for Folketinget), Hans R. Knudsen 1936 (senere minister), Wilh. Dupont 1940 (senere borgmester i Skanderborg, hhv. folketingsmedlem).

Uge-Bladet var familieejet af stifteren Peter Knudsen og hans søn, Carsten Knudsen. I 1970 bedrev man ikke opsøgende journalistik, men trykte indleverede nyheder og referater. I midten af 1970’erne ansatte bladet en journalist. Uge-Bladet blev i 2007 opkøbt af Stiftstidende og den berlingske aviskoncern.


[[kategori: Kommunikation]]</rev>
        </revisions>
      </page>
      <page pageid="446" ns="0" title="Ring Kloster">
        <revisions>
          <rev xml:space="preserve">Benediktinernonneklostret Ring Kloster, som var beliggende ved [[Skanderborg Sø]], blev formodentligt grundlagt engang i løbet af 1100-tallet, men nævnes ikke i overleverede kilder før i 1203.

===Klostrets besiddelser og indtægter===

Ring Klosters jordegods lå meget spredt og var beliggende i et stort antal forskellige sogne og herreder. Denne omstændighed tyder på, at de besiddelser der hørte til klostret ikke var skænket af få rige velgørere, men i stedet sandsynligvis givet til klostret af fædre, værger eller formyndere til de mange kvinder, sandsynligvis af overvejende adelig herkomst, der indtrådte i klostret. I løbet af middelalderen havde Ring Kloster udviklet sig til en ikke ubetydelig økonomisk institution, der modtog omfattende indtægter fra forskellige former for jordtilliggender, herunder blandt andet gårde, vandmøller, skove, ålegårde og lignende. Dette betød, at Ring Kloster ved udgangen af middelalderen rådede over 10.000 tønder land fordelt over det meste af Jylland, dog med størsteparten beliggende i [[Fruering Sogn|Fruering]] og [[Hylke Sogn|Hylke]] sogne. De fleste af de gårde og andre besiddelser, der hørte under Ring Kloster, var bortfæstet til bønder, som dermed betalte landgilde til klostret, først og fremmest i form af naturalier som korn, mel og smør samt kød, fjerkræ og fisk

===Bygningerne til Ring Kloster===

Om klostrets udseende i dets tidligste eksistensperiode vides intet med bestemthed, men meget tyder på, at der omkring år 1300, på grund af en mindre brand og fugtskader forårsaget af stigende grundvandsstand, blev foretaget en omfattende renovering af klosteranlægget. I den efterfølgende periode fra ca. 1300 til 1430, har klostrets bygninger sandsynligvis bestået af fire fløje, hvoraf de tre var opført i bindingsværk mens den fjerde udgjordes af en stenkirke. Derudover var der til klostret opført to separate munkestenshuse, begge med kælder. Kort før december 1430 hærgedes klostret af endnu en brand, i denne omgang mere voldsom og ødelæggende end tidligere. Efter branden genopføres et firefløjet klosteranlæg i munkesten med en indvendig korsgang. I bygningens nordfløj fandt man bryggers, køkken, systue, værksteder og skole mens østfløjen udgjordes af embedsboliger. I syd- og vestfløjen fandtes henholdsvis klosterkirke samt dormitorium med direkte adgang til kirken.

===Dagligdagslivet i Ring Kloster===

Op gennem middelalderen var livet i klostret stærkt præget at det mantra der lå i de gerninger, der for beboerne i klostret var formålet med livet: ''Bed og arbejd''. Først og fremmest skulle den regelmæssige bøn i løbet af dagen overholdes. Det betød, at der skulle bedes otte gange i løbet af dagen, begyndende med den første ca. kl. 03 for at slutte af ca. kl. 19 med den sidste. Ind mellem bønnerne skulle der arbejdes, hvilket primært bestod i opgaver som læsning, pasning af køkkenhave og frugtgård samt sangøvelser og finere håndværk som for eksempel syning. Foruden at være kloster, fungerede Ring kloster desuden som skole, med opdragelse og undervisning af adelige børn for øje. 

===Klostret efter reformationstiden===

Omkring klostrets ændrede status i forbindelse med [http://da.wikipedia.org/wiki/Reformationen reformationstiden], kendes kun få enkeltheder. Dog er det temmelig sikkert, at klostrets gods i 1532, da klostrets prior Claus Gjordsen døde, blev inddraget under kronen, og efterfølgende forlenet til adelsmanden og en af tidens helt store godsejere, [[Mogens Gøje]]. Senere overgik klostret til Mogens Gøjes svigersøn [http://da.wikipedia.org/wiki/Herluf_Trolle Herluf Trolle], som samtidig skulle stå for de tilbageværende nonners underhold. I 1571 henlagdes klostergodset under [[Skanderborg len]], og i 1579 ophævedes klostrets særlige birkeret, hvilket betød at bønderne herefter måtte opsøge Voer herredsting. I en periode mellem ca. 1610 og 1623, anvendtes klostrets bygninger primært som ladegård under [[Skanderborg Slot]], indtil [http://da.wikipedia.org/wiki/Christian_IV Christian IV] i 1623 besluttede at bortforpagte klostret til formuende bønder. I forbindelse med opmålingerne til [http://da.wikipedia.org/wiki/Matrikel_(ejendom) Christian V’s matrikel] i 1680’erne, blev klostret nu udlagt som ryttergods. I 1715 beboedes det tidligere kloster af amtmand [[Jørgen Grabov]], klostret nedbrændte imidlertid mens Grabov boede der, og man opførte i stedet fire gårde på det tidligere klosters besiddelser. En af disse fjerdedele indlemmedes i 1767 i besiddelserne for hovedgården [[Nissumgaard]], som var beliggende i [[Hylke sogn]]. Efterfølgende i 1826, ved en sammenlægning af yderligere to af de fire fjerdedele, fremkom den nuværende gård på stedet, Ringkloster, der på dette tidspunkt ejedes af sparrekassedirektør M. G. Kragh, indtil han i 1832 solgte den til godsejer Carl von Arenstorff. Herefter var gården ejet af den samme familie frem til efter 1926.

===De nuværende bygninger ved Ring Kloster===
[[Fil:Ringklostergamle.jpg|thumb|350px| Gamle landbrugsredskaber ved Ringkloster]]
De bygninger der i dag ligger hvor det gamle Ring Kloster lå, stammer fra slutningen af 1800 tallet. Til opførslen er anvendt materialer fra den gamle klosterbygning og dens tilhørende kirke. I 1854, blev den nye hovedbygning udbygget med en ekstra etage, og den indrammede sammen med to lave stråtækte sidefløje, en lille gårdsplads. På gårdspladsen er der fundet gamle begravelser og murrester fra klostertiden. I 1973 blev hovedbygningen nedrevet og erstattet med en nybygning. Bygningerne var på det tidspunkt forfaldne, men blev istandsat i 1980. 

=== Ringkloster mejeri===
Fra 1857 er der regnskab over mejeridrift i Ringkloster. Produktionen var størstedels til gårdens eget forbrug, men i 1866 begyndte mejeriet at sælge ost. Produktionen blev større i de følgende år, især efter Skanderborg blev stationsby i 1868. I sommermånederne producerede mejeriet ost til salg, og det var især de lokale købmænd der modtog varene. I 1886 noteres der i regnskaberne at der sælges ost til både København og Aarhus. 
==Kilder==

Danmarks Kirker, hefte 48. Nationalmuseet 1997

Danske Slotte og Herregårde, Aage Roussell (red.), 2. udg., bind 13, Hassings Forlag, Kbh. 1966 p. 291-294

Om ”De Gode Nonners Konvent i Ring” Om Ring Klosters Historie, 1998 (forfatter ukendt)

Reinholdt, Helle: Dengang, historier fra Skanderborg-området. Skanderborg Museum, Narayana Press 2009 p. 70-75

Skanderborg Lokalhistoriske Arkiv

[[Kategori:STEDER]]
[[Kategori:Bygninger]]
[[Kategori:KULTUR &amp; FRITID]]
[[Kategori:Kulturminder]]</rev>
        </revisions>
      </page>
    </pages>
  </query>
</api>