Flere værktøjer
 
Personlige værktøjer

Adelgade

Fra Skanderborg Leksikon

Grundplan af Skanderborg i Tiden mellem 1677 og 1683. Gaden a er den nuværende Adelgade.

Adelgade har historisk set været Skanderborgs hovedgade og været fuld af liv. I dag er Adelgade mest ejendomme og offentlige bygninger.

Adelgade har eksisteret lige siden Skanderborg fik købstadsrettigheder af Frederik d. 2. i 1583. Gaden har dog ikke altid heddet Adelgade. Da Skanderborg blev en købstad hed gaden Storegade og lå parallelt med Lillegade (nuværende Borgergade).

Adelgade - det lange perspektiv

Adelgade (Storegade) og Borgergade (Lillegade) var i 1500-tallet lige lange og byens eneste gader. 1500-tallets by var meget mindre planlagt, end hvad byen er i dag. Langs 1500-tallets Storegade lå husene sjældent i linje. Der kunne være stor variation i hvordan de enkelte grunde blev anvendt. Et sted kunne huset ligge klods op af vejen, mens naboens hus var trukket længere tilbage for at gøre plads til enten have eller svinefold foran huset.

Gaderne var ikke belagte med sten og opkørte. Det var heller ikke usædvanligt at der på gaden lå affald og møddingvand fra husene. Gaderne blev betragtet som det sted man i sin gode ret kunne smide de ting, som man ikke ville have i huset. F.eks aske, affald, halm eller ådsler.

Byens dyr var også flittige i gaderne. Kvæget blev drevet gennem gaderne flere gange om dagen, grisene rodede i snavset, hønsene løb frit omkring og herreløse hunde strejfede omkring og levede af møget fra gaderne. I 1686 indføres der et nyt forbud mod at lade svinene gå løst i gaden, for at skabe en smule mere orden.

Byens gader, ikke mindst Adelgade har været svære at færdes på. Specielt efter mørkets frembrud. Det første forsøg på at gøre gaderne mere farbare har været at lægge store flade sten i midten af gaden. Disse sten har hjulpet til at folk nemmere kunne komme tørre frem.

Helt indtil 1837 stod det borgerne frit for, om de ville brolægge gaden udenfor deres ejendom. Af den grund var der indtil 1837 meget dårlig brolægning i byen. Først da landevejen blev ført igennem byen foretog vejvæsenet og borgerrepræsentationen en omlægning af den største del af Adelgade.

Byen vokser

Grundplaner af Skanderborg By fra 1767, 1840 og 1908

Når byen vokser udvides Adelgade. Ud fra grundplanerne fra 1767, 1840 og 1908 er det tydeligt at se, at gaden er byens hovedåre. Det er Adelgade, der binder byens vejnet sammen. Adelgade udvikler sig også til at være gaden, hvor byens vigtigste borgere er bosat.

I 1767 finder vi præstegården og degnens bolig på Adelgade, i 1840 er Amtsgården og Rådhuset kommet til og i 1908 ligger borgmesterboligen også på Adelgade. Det er altså fra Adelgade at byen er blevet styret.

Adelgade og Borgergade var byens første veje, men der var store forskelle på livet i gaderne. Adelgade blev købstadens centrum, mens Borgergade blev for arbejdere og fattige. Dagen i dag kan man stadig se spor efter dette. Mange af husene i Borgergade står stadig som bindingsværkshuse, mens de fleste huse og gårde i Adelgade er bygget i de finere murstene. Historisk set, var bindingsværket et socialt lavere rangeret hus end et udelukkende af mursten, da et murstenshus var langt dyrere end bindingsværket.

Tv. Adelgade nr. 29 (manufakturhandler og posthus), 31, 33 og 45. Th. Adelgade 40, 42 og 44 (1897).
Adelgade (1982).

Adelgade i dag

Hvis man går en tur ned ad Adelgade i dag (2021), vil man i den sydlige del af gaden stadig kunne se de gamle bygninger, fx. Præstegården. Når man bevæger sig igennem gaden fra syd mod nord oplever man ikke en levende gade, men mødes i stedet af beboelsesbygninger og offentlige ejendomme, først længere oppe får man en fornemmelse af, at Skanderborg er en købstad. Byens merkantile centrum har flyttet sig.

Videre Læsning

Hvis man vil dykke ned i de historier der knytter sig til ejendommene på Adelgade er her et udvalg af opslag i leksikonet:


Kilder

Jensen, A. K. & Thane, L: Danske Byer og deres Mænd, Skanderborg By; 1919.

Thane, L: Skanderborgs Historie; 1908

Trap Danmark: Skanderborg Amt; 5. Udgave; 1964, redigeret af: Nielsen, N, Skautrup, P & Mathiassen, T

Powered by MediaWiki