Ejnar Jacobsen. Borgmester

Borgmester Ejnar Jacobsen fotograferet i 1980'erne.

Ejnar Jacobsen (født 25. august 1919 i Fruering – død 18.august 2008 i Skanderborg).

Ejnar Jacobsen var borgmester i Skanderborg i 12 år – fra 1974 til 1986. Han var den første Venstreborgmester i Skanderborg, som i en årrække var blevet styret af socialdemokratiske borgmestre. Det var ikke givet, at det var Ejnar Jacobsen, der skulle være borgmester, da de borgerlige partier vandt valget i 1974. Det var kun 4 år efter kommunalreformen, og Venstre opstillede by-og landlister, som dækkeder alle hjørner af kommunen. På Venstres byliste, som var den største, var der 2 kendte byrådsmedlemmer, direktør Aage Madsen, A. Blom og Søn og postkontrollør Børge Skovgaard Madsen. Men det endte med, at det blev den tidligere sognerådsformand for Fruering-Vitved kommune, der løb af med sejren.

Gårdejer fra Fruering

Når man taler om højskolevenstre, så er Ejnar Jacobsen et skoleeksempel. Han var født på slægtsgården i Fruering, som han efter højskoleophold overtog. På højskolen traf han sin kone Dagny, og der var i hjemmet tradition for at samles om højskolesangbogen. Som 30 årig i 1950 blev Ejnar Jacobsen medlem af sognerådet, og 4 år senere blev han sognerådsformand – en post han bevarede indtil sammenlægningen med Skanderborg i 1970. Fruering-Vitved var et udpræget Venstreområde. Ved et af sognerådsvalgene var 9 af 11 medlemmer Venstrefolk. Kommunen havde 1500 indbyggere, så der var langt til den nye kommunes 20.000 indbyggere. Men uanset dette var det en erfaren kommunalmand, der i 1974 blev valgt til borgmester.

Borgmestertiden 1974 – 1986

Ejnar Jacobsen blev genvalgt som borgmester med solide stemmetal ved valgene i 1978 og 1982. Venstre havde ikke selv flertal, men blev støttet af de Konservative og Radikale. Det var en periode med noget vanskelige økonomiske vilkår for kommunen. Der var oliekrise og en tårnhøj rente. Men Ejnar Jacobsen var en dygtig og anset borgmester, der var forsigtig med borgernes penge. Uanset konjunkturerne fortsatte byen den udvikling med boligbyggeri og tilflytning af virksomheder, som var startet ved sammenlægningen med Skanderup-Stilling i 1963. Ejnar Jacobsen, som nu var 65 år, var inden valget i november 1985 optimistisk med hensyn til at få yderligere 4 år som borgmester.

Valget i november 1985

Der var røre i Skanderborg. Det var som om 70’erne var nået til Skanderborg. Der var opstillet 11 lister. 6 partilister og 5 upolitiske lister. Det var aldrig set før. Valget blev uhyggeligt spændende. Ingen af de upolitiske lister bl.a. Kulturlisten, Miljølisten og Skanderborg Listen fik mandater. Af knap 10.000 afgivne stemmer fik den røde blok med socialdemokraterne og SF 31 flere stemmer end den borgerlige fløj bestående af Venstre, Konservative og Radikale. Socialdemokraterne og SF havde været så forudseende at indgå valgforbund med Retsforbundet og kommunisterne (det var før murens fald). De 2 partier fik henholdsvis 51 og 88 stemmer, så Ejnar Jacobsen kunne med rette sige, at han var blevet slået af et par retsstatsfolk og kommunister. Det skal retfærdigvis siges, at Socialdemokratiet var gået 2 mandater frem, og Venstre havde tabt et mandat. Så det var ikke et af Venstres bedste valg.

Borgmester blev socialdemokraten, lærer Kjeld Nyhuus Christensen, som dog kun fik 4 år, hvorefter Venstre tog revanche med en lang Alexander Aagaard-periode. Ejnar Jacobsen nedlagde hurtigt sit byrådsmandat. Han blev afløst af 1.suppleanten - sin søn, lærer og senere efterskoleforstander Bent Jacobsen. Så der var stadig en Jacobsen fra Fruering i kommunalpolitik – som der havde været siden 1950.

Tiden efter borgmesterperioden

Ejnar Jacobsen var aktiv i Ældresagen, hvor han var formand i Aarhus amt. Gården blev overdraget til et barnebarn, men Dagny og Ejnar Jacobsen blev boende i Fruering indtil 2005, hvor parret flyttede på Kildegården.

Her døde Ejnar Jacobsen den 18.august 2008, og Aarhus Stiftstidende skrev samme dag bl.a. følgende i nekrologen :

”Ejnar Jacobsen var en glad, virksom og handlekraftig mand, som lagde stor vægt på det lokale, ligesom han var et stolt og medlevende familiemenneske, der sideløbende med hvervet som borgmester drev gården derhjemme”.

Kilder:

Svend Paludan-Müller

Kommunal årbog, Aarhus Stiftstidende og oplysninger fra Bent Jacobsen (søn af Ejnar Jacobsen).