Per Kat

Peder Johansen Sørensen (1855-1928) eller Per Kat boede ved Mossø hvor han var møllersvend, spillemand og historiefortæller.

Eneboer og original.

Ejendommelig, fremragende, livsklog, bramfri. Det er nogle af de betegnelser, man støder på, når der tales om Peder Johansen eller Per Kat. Tilnavnet havde han arvet efter sin far, der også var møller og spillemand. Men et tilnavn, han ikke brød sig særligt meget om, specielt ikke, når børnene på hans gamle dage drillede ham med at ligge på lur og mjave efter ham.

Peder Johansen Sørensen, som var hans fulde navn, levede hele sit liv på Skanderborg- og Mossøegnen. Han blev født i Svejstrup mølle i 1855, hvor faderen var møller. Derfor blev han selv møllersvend og fik arbejde på omegnens møller. Han arbejdede på møllerne i Hylke og Svejstrup og i en årrække på Fuldbro Mølle, inden han slog sig ned i sit lille hus ved Mossø. Her på Dakbjerg, Emborgvej 74 uden for Alken, døde han i 1928. Huset er senere nedbrændt.

Peder Johansen var inkarneret ungkarl, men boede dog nogle år sammen med sin ugifte søster, der holdt hus for ham indtil hun døde i 1923.

Han var udlært møllersvend men havde også en række musikalske evner. Efter sigende var han en fremragende violinist, der med sin ”fjol” kunne skabe liv i folkestuen på Fuldbro mølle. Han var en original i ordets bedste betydning. Man skulle ikke lade sig bedrage af hans sjuskede fremtoning. Han var godt begavet og havde en fremragende hukommelse.

Det man husker ham for i dag er hans fortællinger, hvoraf en del er optegnet af folke- mindesamleren Evald Tang Kristensen.

Evald Tang Kristensen

Tang Kristensen (1843-1929) interesserede sig for småfolk og den kultur, der levede i folkemunde. Han indsamlede folkeminder hos flere tusinder meddelere og gjorde titusindvis af optegnelser.

ETK hørte om Per Kat, og besøgte ham flere gange i møllestuen på Fuldbro Mølle. Imens møllegæsterne fik sig en øl og en dram, og Per Kat underholdt, nedskrev ETK hans fortællinger, hvoraf mange kan findes i bogen ”Eventyr fra Jylland”.

ETK fortæller, at mange af Per Kats historier stammer fra hans plejefar, der var særdeles god fortæller.

Folkedigtertraditionen.

Peder Johansen videreførte folkedigtertraditionen fra 1800-tallet. Man sang og fortal-te historier, når man var sammen. Det fik måske en til at glemme, at dagen var lang. Historierne var ikke Peder Johansens egne i den forstand, at han selv lavede dem. De kom til ham udefra. Men når han fortalte eller sang viser, blev de hans egne pga. hans personlige måde at gengive dem på. Han havde en rungende røst og en fængslende måde at udtrykke sig på, og det var et ekstra kolorit, at han ofte tog et lokalt udgangspunkt for fortællingen.

Derfor melder spørgsmålet sig, om han beskriver noget som faktisk er hændt, eller det blot er gode historier? Det siges jo, at eventyr og skrøner er det rene opspind, mens der ofte er noget sandt i sagn. Det er nu nok sparsomt, hvad der er af historiske facts i Peder Johansens fortællinger. Formålet var først og fremmest at underholde.

Foran Fuldbro Mølles folkestue ca. 1896. Møllersvend per Kat er den lille mand i bagerste række nr.2 fra højre.

Skæmtehistorier og eventyr.

Peder Johansen fortalte skæmtehistorier, eventyr og sang viser. Skæmtehistoriens verden er hverdagens, og der er en klar pointe.. F.eks. historien om Stærke Kristen, som ”kunne tage Hammel kirkeklokke og stå og ringe imellem hans ben, og det var endda sådan, at der skulle 6 karle til at hejse den op i taljeværk, da de var færdige med at mure tårnet” Eller historien fra Siim og ”Kjællingens nedmaning”. Viserne, som han akkompagnerede med sin ”fiol”, var f.eks ”Hjortedrengens hjærtesuk”:

Dawen æ lonng, å træskun æ tonng,

mællmaderen æ smo, å a hå få londt å go,

tit for a ow en hæsselståk,

ålder kan a bestell nåk,

tiile åp å silde i seng,

hier skuld da Fanden tien få dræng.

Peder Johansen, Mos Sø.

Her følger en lille historie:

Kokken på Alteret

Degnen i Mesing han brugte at spise Meldmad i Vaabenhuset, imeld han ringede til Tjeneste. Der skulde ringes tre Gange. Saa havde Kirkegaardens Høns fundet ind til ham, og han sad og gav dem Krummer af Meldmaden. Men en dag kommer Præsten ham for sage paa, og han skal hovedkulds til ind og ringe. Men nu gik Hønsene i Vaabenhuset, og saa tykte han, det saa saa ilde ud at have dem til at gaa der.

Han tager da hans Floshat og sætter ind imellem dem for at faa den ud med Færdighed, men er saa uheldig at ramme Kokken, saa den vælter ved det. For ikke at lave Ulykker mere tager han den og putter den i Lommen og gaar saa ud at ringe sammen. Han kommer ind igen og faar Præsten i klæderne og besørger hans forretning med Sangen og faar præsten på Præstestolen, og han husker ikke mere på kokken.

Nu brugte han som de fleste Degne, at sætte sig til at sove, men lidt efter kommer Kokken til Live, og den kryber ud af Lommen og siger sig lidt om. Saa tager den den lige Vej op til Alteret og giver sig til at gale det bedste den har lært. Præsten plejede at forstærke Stemmen i den sidste Ende, for at Degnen skulle vaagne, og det sker ogsaa, han vaagner, idet Kokken galer, og da han troer, det er Præsten, saa siger han: Amen.

Peder Johansen får i avisens nekrolog i 1928 følgende skudsmål:

Selv om han i det ydre ikke gjorde indtryk af at være rigt udstyret, hverken materielt eller åndeligt, så var det dog ikke fri for, at han var noget af begge dele.

Sit udseende gik Peder Johansen ikke meget op i, og han levede på alle måder yderst spartansk. Han var derfor i stand til ved sin død ved testamente at efterlade ikke mindre end 10.000 kr. til Skanderup Kirke. Den ene halvdel skulle gå til kirkens udsmykning og den anden til en ny klangrig kirkeklokke.

Klokken hænger i dag i kirketårnet med hans og søsterens navnetræk indskrevet.

Kilder:

Evald Tang Kristensen: Minder og oplevelse bd.III, 1923-1928, s.188-189.

Axel Steensberg: Dagligliv i Danmark, B.I 1963, s.139-170

Evald Tang Kristensen : Gamle folks fortællinger om det jyske almueliv. Bd. VI, 1987, s. 310.

Evald Tang Kristensen . Eventyr fra Jylland. 1897

Evald Tang Kristensen og Peter Olsen: Gamle Kildevæld. 1981.

Skifteprotokoller. Dommerkontoret Skanderborg.

Leif Juul Pedersen: Per kat – møllersvend, spillemand og historiefortæller. Årbog for Skanderborg Museum1989-1990.

Leif Juul Pedersen: Kirkebladet Skanderborg nr.6, 2003

K.Plovgård: Møllersvend Peder Johansen Sørensen. Østjysk Hjemstavn 1956

Strange Nielsen: Minder fra Fuldbro Mølle. Østjysk Hjemstavn 1964

Erindringer fra Elvin Nielsen, Vrold. Skanderborg Historiske Arkiv