Skanderborg - Leipzig

Når talen falder på det såkaldte gamle Skanderborg støder man undertiden på udtrykket Skanderborg – Leipzig, og man undrer sig over, hvor udtrykket stammer fra.

Det siges, at togpersonalet i gamle dage ved udkald på Skanderborg Station skulle have anvendt udtrykket ”Skanderleipzig” i stedet for Skanderborg. Muligvis har det kun været brugt ved særlige festlige lejligheder, hvor det ikke kan have virket forvirrende på passagererne.

Det har ikke været muligt at finde ud af, hvorfra dette udtryk stammer, eller hvad der har givet anledning til dets opståen, men sikkert er det, at byen engang i sidste halvdel af forrige århundrede ved visse lejligheder har fået navneforandring. Der er nemlig dukket en del trykte kilder frem som viser, at navnet Leipzig virkelig har været knyttet til byen Skanderborg.

Da Skanderborg-Silkeborg-banen blev åbnet den 2. maj 1871 foregik det uden større festlige udfoldelser. Der var dog en sammenkomst i Laven, hvor der var samlet ingeniører, entreprenører og diverse officiels, men det var silkeborgenserne ikke rigtig tilfredse med. De ville nok være med til at feste i sådan en anledning. Derfor indbød de til sammenkomst den 5. maj på hotel Silkeborg, hvor er mødte deltagere fra både Århus, Skanderborg og Horsens og naturligvis Silkeborg, i alt 150, og der blev ved den lejlighed holdt mange taler og sunget mange sange. En af disse til lejligheden skrevne sange går på melodien ”Erindrer De, det var i Kongens Have”. I det første vers forekommer navnet Leipzig. Det lyder som følger :

Siig, husker du i gode gamle dage,

Når vi fra Silkens hjem til Leipzig drog.

I årle morgenstund vi måtte age,

Til mål vi fandt, når middagsklokken slog.

I Tulstrup kro hos Jørgen vi fornøjed´

Os med en morgenbitter, fuselfri.

Ej sandt min ven – ved mindet vædes øjet –

Den tid, den fryd, ak, den er nu forbi.

Skanderborg var jo, da den østjyske længdebane åbnede 1868, den by, som for silkeborgenserne blev udgangspunkt til den vide verden. Vi får at vide, at køreturen med diligencen varede fra ”den årle morgen til middagsklokken slog”. Vi får også at vide, at der på vejen var mulighed for at styrke sig til den videre fremfærd, muligheder, som ikke fandtes på togrejsen, som til gengæld kun varede ca. 3 timer.

I øvrigt blev banen til Silkeborg i modsætning til tidligere baneanlæg lavet af indenlandske entreprenører.

Navnet Leipzig har, som det fremgår af foranstående, været kendt i Silkeborg omkring 1871. Det har sikkert også på den tid været kendt og brugt i Skanderborg, men derom ved vi intet. Vi møder først navnet i et par lejlighedssange fra fester afholdt i noget, der hed Skanderborg Sportsselskab, en sejlklub, der har drevet sejlsport om sommeren og selskabelighed om vinteren. Det har endnu ikke været muligt at finde ud af, hvornår denne klub er stiftet, men ud fra de mange lejlighedssange, skrevet til kapsejladser og julefester, kan det skønnes, at de må have været omkring 1870. Der har dog ganske bestemt været sejlet privat på søen meget tidligere. Klubbens virksomhed har nok strakt sig op i 90´erne, hvorefter den må være gået ind. Det har ikke været muligt at finde protokoller eller andre arkivalier, der kan fortælle sejlklubbens historie, som tilsyneladende har været meget spændende.

En af de mange sange har været sunget ”Ved juleballet i Skanderborg Sportsselskab 29. dec. 1880” og her skal gengives andet vers, hvor navnet Leipzig findes :

Vort Leipzig, vort Leipzig

Den næste skål er bragt.

Søen den blanke og skovene grønne,

Bakkerne med deres udsigter skjønne.

Kling klang, kling klang

Naturen har os vakt

Den ukendte forfatter synger her vort Leipzigs pris, ligesom han i de øvrige vers priser naturen, skov, sø og til sidst synger han, som man ser det i næsten alle sangene, damernes pris.

Kilde:

Niels Gjesing: Skanderborg- Leipzig. Skvæt , nr. 12. 1979.