Flere værktøjer
 
Personlige værktøjer

Skanderborg Station

Fra Skanderborg Leksikon

Skanderborg Station ca. 1905.

Skanderborg Station blev opført i 1868 som led i den østjyske længdebane. I 1871 kom forbindelsen til Silkeborg.


Indholdsfortegnelse

Etablering

Placeringen af jernbanen gav på Skanderborgegnen og i folketinget anledning til voldsom debat. Dels fordi investeringen var kostbar, og dels fordi man var klar over, at jernbanen ville få afgørende betydning for egn og by. Der var en del sandhed i den vending, der blev fremsat på rigsdagen, at næst efter kønsdriften var jernbanedriften den af de menneskelige drifter, der kunne sætte flest lidenskaber i bevægelse.

Skanderborg station 1982.

Efter tyve års forhandlinger blev linieføringen for den jyske længdebane endelig vedtaget. Tilhængerne af østkystlinien ,dvs. en linieføring fra Fredericia til Horsens og derfra vest på og så tæt som muligt forbi Skanderborg til Århus, havde sejret. Staten skulle betale og et engelsk firma udføre arbejdet. Sidebanen til Silkeborg blev udskudt indtil videre.

For udviklingen i den lille købstad Skanderborg, der med sine 1700 indbyggere havde levet en stille isoleret tilværelse, fik jernbanen uvurderlig betydning. Det var en fordel for den spirende industri og for de store hestemarkeder i Skanderborg i den forbindelse også kaldet Skanderborg - Leipzig), hvor udbuddet af heste kunne være på 5-600 stk. med købere fra både ind- og udland.

Stationsbygningen var tegnet af arkitekt N.P.C. Holsøe, der havede jernbanearkitektur som speciale. Hans stil var nærmest italiensk, og han stod for opførelsen af alle stationer på nær to på det jysk-fynske jernbanenet.

Stationen rummede 2 små ventesale, en for 1. og en for 2.klasse, og jernbanens restauration, postekspedition og nye toldlokaler.

Over for stationen, der lå i Skanderup-Stilling Kommune, åbnede i 1881 gæstgiveriet Hotel Bellevue, det senere Jernbanehotellet, og der blev også anlagt en vej, der forbandt jernbanen med købstaden, Stationsvejen eller Banegårdsvej.

Fra banegårdsterrænet ca. 1950.

Remise, pumpehus og flytning af togpersonale.

Med den stigende trafik blev forholdene på Skanderborg Station hurtigt for små og udsat for kraftig kritik. Planer om både udvidelse og flytning af stationen nærmere mod byen blev diskuteret. Det sidste blev opgive,t men i 1889 begyndte arbejdet med udvidelse og bygning af nye perroner og opførelse af en remise for otte lokomotiver, og vist som det første sted i landet blev der i 1893 gravet en perrontunnel.

De store damplokomotiver havde et voldsomt behov for vand, og da der ikke var noget vandværk i Skanderborg i 1904 måtte DSB selv sørge for vandforsyningen. Der blev bygget et pumpehus i Sølyst ved siden af den gamle smugkro ”Slukefter” og ført en vandledning derfra op til et vandtårn på banegårdsterrænet.

I 1905 besluttede baneledelsen at vestbanens personale skulle have bopæl i Skanderborg i stedet for i Århus. Mange af de omkring 20 tilflyttende jernbanefunktionærer ønskede at bo i egen bolig, og nybyggede huse skød op nær banen i Østergade og i Villakvarteret. Dog allerede i 1914 fik flere af dem besked af jernbanedirektionen om at tage bolig andetsteds.

Med den stigende industrialisering og det øgede transport behov kom der flere og flere tog på banen og de små stationsbyer voksede sig større som centre for den lokale trafik. Landevejstrafikken voksede også og på de 6 steder mellem Skanderborg og Århus hvor jernbanesporene krydsede landevejen blev ledvogterhusene erstattet af broer. En udvikling der blev forstærket af, at man i 1920'erne tog det nye dobbeltspor mellem Fredericia og Århus i brug.

Fra perronerne i 1950'erne.

Skanderborg Station i litteraturen

Skanderborg Station. Navnet har en særlig klang. Ikke på grund af bygningens arkitektur, der er kendt fra andre jernbanestationer i Jylland og på Fyn, men på grund af Sophus Claussens digt Rejseminder fra 1887, der forevigede Skanderborg station i dansk litteratur.

Som ung arbejdede digteren i Horsens, hvor han forlovede sig. Men han elskede vist mere forandringen end pigen, og forlovelsen blev hævet for, ”hvad er hundrede kys af et par læber mod at kysse hundrede piger”?

”Og det var på Skanderborg Station, der blev mine tanker forfløjne. Jeg så en nydelig ung person med nøddebrune øjne. Jeg huske de brune øjne, hvor trist hun blev, da hun så os drage; thi det var på Skanderborg Station, der stod hun alene tilbage.”

Digtet har inspireret mange, bl.a. Steffen Brandt fra rockbandet TV2 til at skrive sangen ”På Skanderborg Station”, og Danmarks Radios litterære magasinprogram hed i en årrække simpelthen Skanderborg Station.

Artikel fra Århus Stiftstidende 1978.


Nedrivning og nybygning

Remissen, der til slut virkede som museum for fire antikke lokomotiver, og vandtårnet forsvandt i 1970’erne, baneterrænnet blev omlagt og banelinien udrettet gennem Skanderborg. Den gamle stationsbygning blev til manges fortrydelse nedrevet og i 1983 erstattet af en mere anonym, strømlinet bygning, der savner den gamle stations charme, men til gengæld skulle forsøge at leve op til tidens krav til moderne faciliteter.

Projektet omfattede også nyt posthus og foran stationen holdeplads for bus og taxi. Jernbanegade blev forbi stationen udvidet til 4 spor, og herunder blev der anlagt en tunnel, der strakte sig fra perronerne til parkeringspladsen på den modsatte side af landevejen. I 2007 blevet tunnelen forlænget med forbindelse til den nye bydel, Skanderborg Bakker, nord for stationen.

Der skete også ændring i togdriften, idet jernbaneforbindelsen til Silkeborg og videre til Herning – Skjern overgik til Arriva, et selskab ejet af Deutsche Bahn.


Kilder:

Leif Juul Pedersen: Skanderborg i gamle postkort. 1996

Kaj Klostergård: Skanderborg jernbanestation og købstaden nedenfor 1868-1918. 1983.

Helge Wiingaard: fra Nybro til Frederiksport. Træk af Skanderborg-århus-vejens historie. Århus Stifts Årbog 1979.

Danmarks Jernbaner. Red. M.Busch. 1933.

Dansk Biografisk Håndleksikon.1920.

Powered by MediaWiki