| Navigation | Vedligeholdelse | Seneste ændringer | Sidelister | Værktøjer |
Personlige værktøjer
Koldkrigsbunkeren
Fra Skanderborg Leksikon
Bunkeren er beliggende på arealet bagved Vestergade 115, Skanderborg.
Luftwaffebunker.
Bunkeren er opført i sept.1944. Bygherren var Kommandierender General und Befehlshaber der deutschen Luftwaffe in Dänemark, dvs. det tyske Luftwaffe, som i 1944 placerede sit danske hovedkvarter i Skanderborg.
Vestergadebunkeren er af den såkaldte ”Regelbautype” udviklet efter 1935 i Tyskland. Det betød, at den blev bygget efter et særligt sæt standarder. Baggrunden var, at de tyske ingeniører derved kunne spare meget tid, hver gang man skulle bygge. Bunkeren var af typen L484, og dens modelnavn på tysk var ”Unterstand für Funksendestelle”, dvs. bunker for radioterminal. Dens anvendelse/funktion var ”Nachtrichtenstände”, dvs. kommunikationsbunker.
Bunkeren var et led i den serie af radio- og radarstationer Luftwaffe lod opføre for at spore fjendtlige fly og guide egne bombefly og natjagere.
Til opførelse af bunkeren blev anvendt 1300 m3 beton.
Der blev i alt opført 5 af den type bunkers i Danmark.
Vi ved ikke præcist, hvilken funktion man i Luftwaffe havde tiltænkt Vestergadebunkeren. Der har været flere vidtløftige gætterier bl.a. i den illegale presse. Sikkert er det, at den er opført som supplement eller udbygning af det eksisterende tyske anlæg i Skanderborg Dyrehave,Stützpkt. Skanderborg, også kaldet "Fæstning Sølund".
Så vidt vi ved kom bunkeren ikke i brug inden krigens slutning.
KC. Kommandocentral for Civilforsvaret.
I 1950’erne, hvor udviklingen i Den kolde Krig blev mere truende og våbenteknologien udviklede sig, rejste spørgsmålet om, hvordan Danmark rent praktisk, administrativt var forberedt på en krig, herunder et muligt atomangreb fra Sovjetunionen. Der kom fra regeringens side fokus på myndighedernes funktion under krigsforhold og samfundets mulighed for at overleve en krigssituation. Forsvaret af Danmark var ikke kun en militær opgave, men skulle ses som et totalforsvar, et samarbejde mellem den militære og den civile sektor.
Totalforsvaret bestod af forsvaret, redningsberedskabet, politiet og det civile beredskab.
Lov om det civile beredskab blev vedtaget i 1959 og fra 1962 flyttede man tilsynsopgaverne fra politimestrene til kommunerne og dermed de kommunale beredskabschefer.
Civilforsvarsstyrelsen foreslog, at bunkeren, nu kaldet Bunkers nr.9, skulle anvendes til KC, Kommandocentral for Skanderborg. Bunkeren blev sat i stand og nyindrettet på statens bekostning og kunne i 1963 tages i brug. Bunkeren rummede nu egen vandforsyning, nødstrømsgenerator, nødbelysning, opvarmning, ventilatiosrum, overtryksventiler, spildevandspumpe. Desuden var etableret en nødudgang og tilføjet et nyt rum til politiet.
Kommandocentralen var i stand til at modstå næsten alle former for konventionelle våben og vurderet til sandsynligvis også at kunne klare en atombombe i "Hiroshimastørrelse", der sprænger indenfor en afstand af få hundrede meter.
Kommandocentralen indeholdt følgende: En gassluse, hvor man kunne blive afvasket og skifte tøj, hvis man forurenet af kampstoffer.
Et situationsrum eller stabsrum, hvor cheferne kunne koordinere, beslutte og informere. Der blev brugt en tavle, hvor hver brik repræsenterede en enhed.
Et signalrum, hvorfra der kunne ringes og skrives ud.
Kontor for politi.
Opholds- soverum.
Radioaktivt og andet måleudstyr.
Depot/forsyninger af mad, varer m.v.
Nødudgang og udbrydningsudstyr.
Kort over byen og ledningskort over forsyningsnettet for vand, gas, el samt kloaksystemet m.v.
Beredskabsstyrelsen betalte for udvidelsen af bunkeren og dens indretning og ligeledes for rengøring, kontorhold og vedligehold.
Der blev udarbejdet krigs- og civile beredskabsplaner, og i årene indtil opbruddet i Østeuropa 1990 fungerede bunkeren som Kommandocentral med månedlige signal - og planspilsøvelser.
Kommandocentralbunkeren er siden overgivet til Skanderborg Kommune.
Kommandocentralen i Skanderborg er unik i den forstand, at den fremtræder fuldstændig intakt med nøjagtig den indretning og det inventar, som den havde da Den kolde Krig blev afblæst. Skanderborg Museum ser gode muligheder i at benytte bunkeren til formidling af Den kolde Krigs historie bl.a. for skoleklasser.
Kommandocentralen i Skanderborg optræder på Kulturstyrelsens side om kulturminder fra Den kolde krig. Se http://www.kulturstyrelsen.dk/kulturarv/kommune-og-turisme/kold-krig/12-kommandocentraler-i-odense-skanderborg-og-hadsund/
Kilder
Interview med forhv. beredskabschef Børge Rasmussen. Skanderborg historiske Arkiv.
Poul Holt pedersen og Karsten Pedersen: Regan Vest - regeringens og kongehusets atombunker. 2011.
