Flere værktøjer
 
Personlige værktøjer

Højvangens Torv

Fra Skanderborg Leksikon

(Højvangens Torv)
(Stor vækst og helhedsplanlægning)
 
(Versionssammenligningen medtager 3 mellemliggende versioner.)
Linje 6: Linje 6:
=== Stor vækst og helhedsplanlægning ===
=== Stor vækst og helhedsplanlægning ===
 +
[[Fil:intro_butikscenter.jpg|400px|thumb|Anlæggelse af butikscentret ved Højvangens Torv i 1977.]]
 +
I løbet af 1960erne oplevede Skanderborg en voldsom tilvækst. Købstaden havde følt sig klemt inde mellem de omliggende sognekommuner, men den frivillige sammenlægning med Skanderup-Stilling i 1964 gav jord til nye, nødvendige boligområder, og udsigten til at få statsinstitutionen Vejdirektoratet til byen satte for alvor skub i planlægningen. Højvangen skulle således være ét af de nye boligområder, og her indgik det i planerne, at der skulle være såvel børnehave som folkeskole og gymnasium.  
I løbet af 1960erne oplevede Skanderborg en voldsom tilvækst. Købstaden havde følt sig klemt inde mellem de omliggende sognekommuner, men den frivillige sammenlægning med Skanderup-Stilling i 1964 gav jord til nye, nødvendige boligområder, og udsigten til at få statsinstitutionen Vejdirektoratet til byen satte for alvor skub i planlægningen. Højvangen skulle således være ét af de nye boligområder, og her indgik det i planerne, at der skulle være såvel børnehave som folkeskole og gymnasium.  
-
[[Fil:intro_butikscenter.jpg|500px|thumb|Anlæggelse af butikscentret ved Højvangens Torv i 1977.]]
+
 
Arkitekterne Friis og Moltke fik lov at tegne Skanderborg Amtsgymnasium, mens det lokale arkitektfirma Sparre og Strange fik folkeskolen som deres opgave. De måtte godt kigge lidt på gymnasiet, inden de gik i gang. Kravet var altså ikke et nødtørftigt byggeri. Man måtte godt tænke lidt stort, så det gjorde man. Skolen står stadig med flere m2 per elev, end de fleste andre skoler har.
Arkitekterne Friis og Moltke fik lov at tegne Skanderborg Amtsgymnasium, mens det lokale arkitektfirma Sparre og Strange fik folkeskolen som deres opgave. De måtte godt kigge lidt på gymnasiet, inden de gik i gang. Kravet var altså ikke et nødtørftigt byggeri. Man måtte godt tænke lidt stort, så det gjorde man. Skolen står stadig med flere m2 per elev, end de fleste andre skoler har.
 +
Gymnasiet stod klar i 1971. Niels Ebbesen skolen kunne tage imod elever i 1973. Butikscenteret og svømmehallen er bygget i 1977-78. Skanderborg-Odder Handelsskoles bygninger kom til i 1978.
Gymnasiet stod klar i 1971. Niels Ebbesen skolen kunne tage imod elever i 1973. Butikscenteret og svømmehallen er bygget i 1977-78. Skanderborg-Odder Handelsskoles bygninger kom til i 1978.
-
 
-
[[Fil:Springvand.jpg|250px|thumb|right|Mellem gymnasiet og skolen blev der anlagt et springvandet med skulptur af Eva Sørensen. Her ses kunstneren tv og arkitekt Elmar Molthe th. ved indvielsen i 1978.]]
+
=== Kulturhistorisk perle ===
Skanderborg er kendetegnet ved at være en by som gennem tiden har været præget af vækst. Derfor er Skanderborgs kulturmiljøer meget fragmenterede. Højvangens Torv er sammen med bebyggelsen langs Vestergade et af de få unikke og intakte kulturmiljøer i Skanderborg.  
Skanderborg er kendetegnet ved at være en by som gennem tiden har været præget af vækst. Derfor er Skanderborgs kulturmiljøer meget fragmenterede. Højvangens Torv er sammen med bebyggelsen langs Vestergade et af de få unikke og intakte kulturmiljøer i Skanderborg.  
Bebyggelsen fremstår i rødbrune sten og partier med rå beton med flade tage. Områdets elementer – vandbassinerne, mure og trapper fremstår i rå beton. Med partier af pigsten der samler området i et fælles udtryk.  
Bebyggelsen fremstår i rødbrune sten og partier med rå beton med flade tage. Områdets elementer – vandbassinerne, mure og trapper fremstår i rå beton. Med partier af pigsten der samler området i et fælles udtryk.  
Kulturhistorisk er det en perle som et eksempel på 1970ernes arkitektur og samtidig en helhedsplanlægning af et område.  
Kulturhistorisk er det en perle som et eksempel på 1970ernes arkitektur og samtidig en helhedsplanlægning af et område.  
-
 
+
[[Fil:Springvand.jpg|350px|thumb|right|Mellem gymnasiet og skolen blev der anlagt et springvandet med skulptur af Eva Sørensen. Her ses kunstneren tv og arkitekt Elmar Molthe th. ved indvielsen i 1978.]]
-
[[Fil:Provinsbanken_1985.jpg|250px|thumb|right|I det nye butikscenter lå der både købmand, bager og en afdeling af Provinsbanken. Billedet er fra 1985.]]
+
[[Fil:Provinsbanken_1985.jpg|350px|thumb|left|I det nye butikscenter lå der både købmand, bager og en afdeling af Provinsbanken. Billedet er fra 1985.]]

Nuværende version fra 23. okt 2024, 09:53

Højvangens Torv

Skanderborg Gymnasium var den første bygning, der stod færdig. Billede fra 1974.

Højvangens Torv er anlagt i begyndelsen af 1970erne. Torvet er afgrænset til Skanderborg Gymnasium med gymnastikhal og hal, Niels Ebbesen skolen, Vandkunsten/Vandbassinerne, det oprindelige Højvangens center, svømmehallen samt den del af parkeringspladsen, der grænser op mod Bystien og Skolestien.

Stor vækst og helhedsplanlægning

Anlæggelse af butikscentret ved Højvangens Torv i 1977.

I løbet af 1960erne oplevede Skanderborg en voldsom tilvækst. Købstaden havde følt sig klemt inde mellem de omliggende sognekommuner, men den frivillige sammenlægning med Skanderup-Stilling i 1964 gav jord til nye, nødvendige boligområder, og udsigten til at få statsinstitutionen Vejdirektoratet til byen satte for alvor skub i planlægningen. Højvangen skulle således være ét af de nye boligområder, og her indgik det i planerne, at der skulle være såvel børnehave som folkeskole og gymnasium.


Arkitekterne Friis og Moltke fik lov at tegne Skanderborg Amtsgymnasium, mens det lokale arkitektfirma Sparre og Strange fik folkeskolen som deres opgave. De måtte godt kigge lidt på gymnasiet, inden de gik i gang. Kravet var altså ikke et nødtørftigt byggeri. Man måtte godt tænke lidt stort, så det gjorde man. Skolen står stadig med flere m2 per elev, end de fleste andre skoler har.

Gymnasiet stod klar i 1971. Niels Ebbesen skolen kunne tage imod elever i 1973. Butikscenteret og svømmehallen er bygget i 1977-78. Skanderborg-Odder Handelsskoles bygninger kom til i 1978.

Kulturhistorisk perle

Skanderborg er kendetegnet ved at være en by som gennem tiden har været præget af vækst. Derfor er Skanderborgs kulturmiljøer meget fragmenterede. Højvangens Torv er sammen med bebyggelsen langs Vestergade et af de få unikke og intakte kulturmiljøer i Skanderborg. Bebyggelsen fremstår i rødbrune sten og partier med rå beton med flade tage. Områdets elementer – vandbassinerne, mure og trapper fremstår i rå beton. Med partier af pigsten der samler området i et fælles udtryk. Kulturhistorisk er det en perle som et eksempel på 1970ernes arkitektur og samtidig en helhedsplanlægning af et område.

Mellem gymnasiet og skolen blev der anlagt et springvandet med skulptur af Eva Sørensen. Her ses kunstneren tv og arkitekt Elmar Molthe th. ved indvielsen i 1978.
I det nye butikscenter lå der både købmand, bager og en afdeling af Provinsbanken. Billedet er fra 1985.
Powered by MediaWiki