Fastelavnssoldater

Versionen fra 13. feb 2013, 09:19

Traditionen med at gå fastelavnssoldat er speciel for det østjyske område. Fastelavnssoldater besøger ved fastelavn hver gård og hvert hus i f.eks. en landsby. Oprindelsen er ukendt men traditionen stammer muligvis helt tilbage fra midten af 1800-tallet, hvor den måske opstod under inspiration fra krigen Treårskrigen 1848-1851, hvor der var mange både danske og tyske tropper på egnen.

Formålet med at gå soldat er at samle penge ind til en fest, som afholdes fastelavnsmandag, og som alle skolebørn i de besøgte husstande inviteres til.

Fastelavnshæren på Skanderborgegnen

På Skanderborgegnen i Hårby, Søballe, Veng og Nr. Vissing består den særegne stadig.

Drengenes forberedelser til gennemførelse af den gamle fastelavnstradition starter allerede lige efter nytår. Fastelavnshæren består af drenge i alderen 10-14 år. Af nød forekommer der dog aldersmæssige dispensationer – ja, undertiden har der i fuldt alvor været tale om at inddrage pigerne aktivt, men endnu er dette skridt ikke taget (siges der i 1984).

Hæren omfatter konge, kronprins, prins, general, fanebærer, tjener og kasserer. Hver rolle indeholder sine forpligtelser, og de fordeles strikte efter alder. Overskydende drenge udgør de menige soldater.

Fastelavnssoldater i Veng 1945.

Forberedelserne

Før fastelavn mødes drengene for at planlægge og øve. Foruden fordelingen af roller består planlægningen i at fordele pigerne mellem sig med henblik på den efterfølgende fest. Det er ikke så kønsdiskriminerende, som man kunne frygte, for også i den forbindelse anvendes alderskriteriet. Den specielle fastelavnssang og alle ceremonierne indøves, så der er meget at tage vare på.

Ved mødrenes hjælp bringes uniformsudstyret i orden. I princippet sørger hver soldat for eget udstyr, men i praksis er mødrene garanter for, at aflagt udstyr genbruges eller nyt fremstilles, således at det er en standsmæssig hær, der kan træde an.

Fastelavnssoldater 2012.

Rundturen i sognet

Fra morgenstunden fastelavnssøndag går turen så rundt til egnens husstande, indtil der er tid til at indtage middagsmaden. Kongen er vært ved middagen, mens kronprinsen må holde for ved kaffen, så hjemmenes støtte er yderst værdifuld. Efter middagen er der tid og kræfter til at besøge de resterende husstande. Det er et anseligt antal kilometer, der tilbagelægges til fods, og især i dårligt vejr er det virkelig en kraftpræstation. Hæren er ikke ganske ukrigerisk, men de krigeriske tilbøjeligheder slippes kun løs, hvis en nabohær hjemsøger nogle af de husstande, man selv mener at have vundet hævd på.

I Veng og Mesing sogne er der 4 fastelavnshære; i Mesing, Hårby, Veng/Søballe og Nr. Vissing.

På rundturen besøges hver eneste husstand. De to første vers af fastelavnssangen, som er en opfordring til at give en skærv, afsynges først. Er der gevinst, synger soldaterne også takkeverset, der indeholder invitation til festen. Når tid og sted for festen er præciseret, afsluttes med et trefoldigt hurra for husstanden. Det er en oplevelse at få besøg af de raske – undertiden frysende og sidst på dagen noget hæse – drenge, så det er nok en skilling værd. Under hensyn til prisudviklingen behøver skillingerne ikke nødvendigvis at kunne klirre.

Og så skal der festes

De indkomne midler financierer lokale, musik o.m.a. til festen, der i Veng sogn holdes i Borgernes Hus medens man i Mesing holder festen i forsamlingshuset. Er der overskydende midler, fordeler drengene dem mellem sig. Det er velfortjent i betragtning af det store arbejde, de har lagt i arrangementet, og kan i øvrigt betragtes som vores anerkendelse af, at disse drenge med begejstring bærer traditionen videre.

Det er en god ide at modtage drengenes invitation, for det er også en oplevelse at overvære festen. Der er en meget ceremoniel indmarch anført af generalen, og der går en rum tid, før hver enkelt soldat er forenet med sin pige. De øverste standspersoner nedværdiger sig ikke selv til at hente pigen – hvad har man en tjener til? Alt følger de traditionelle regler. Efter tøndeslagning følger dansen, og dermed er ceremonien udtømt. De voksne må selv betale kaffen, men er det ikke en ringe pris for at overvære en gammel tradition?

Kilder:

Historiens spor i Veng og Mesing sogne . 2008.

Erindringer fra Niels Basse, Hårby, Gunnar Kristensen, Veng og Karen Inger Rasmussen, Mesing.

http://da.wikipedia.org/wiki/Fastelavnssoldater