Hørning Kro & Hotel

Versionen fra 19. aug 2011, 09:55

Hørning Kro 2011.

Hørning Kro ligger ved hovedvejen mellem Århus og Skanderborg overfor Hørning Kirke og tæt på Hørning Station. Kroen var en kongelig privilegeret kro fra 1737, hvor den første bevilling blev givet til Peter Helms. Der er her tale om den gamle kro, der blev revet ned i begyndelsen af 1950´erne for at give plads til en udretning af hovedvejen. Den gamle kro lå i vejkanten, skråt overfor kirken, få hundrede meter fra hvor den nye er opført.

Kromand Peter Helms gik siden fra hus og hjem, og kroen blev i nogle år drevet af en vis »Søren Kromand», indtil Helms kone, Maren Wogendsdatter Thorup, i 1749 fik overdraget bevillingen. I 1764 blev den givet videre til datteren, Anne Marie Hauenstrup Beyer, på den betingelse, at "Kroen ikke (er) til noget fylderie og tiidsspilde for bonden eller andre vorder misbrugt"

Fire år senere overtog Rasmus Poulsen bevillingen med den bestemmelse, at øl og brændevin skulle købes i Skanderborg. Næste kromand var Michel J. Stilling, der i 1787 betalte 10 rigsdaler årligt og havde tilladelse til at brygge øl, men ikke brænde brændevin. Han måtte i øvrigt ikke tage imod de lokale bønder, men kun betjene rejsende. I 1812 nævnes en C. Rasmussen og i 1830’erne en Rasmus Wilstrup som kromand i Hørning og herefter Albert Richter, der var af tysk herkomst. Han opførte sidst i 1840’erne en ny kro bygning. Denne bygning overlevede, sammen med Hørning Kirke og Hørning Rytterskole samt nogle få andre bygninger, bybranden i Hørning, der i sommeren 1859 udslettede det meste af byen.

I 1860 hed kromanden Bendix Sørensen og i 1880 Anders P. Tiufkjær. Denne måtte senere sælge kroen ved en tvangsauktion, hvor den blev købt af Anders Christian Andersen på grund af den tilhørende jord. Han solgte kroen videre til K. N. Søgaard omkring 1887, men beholdt selv jorden syd for jernbanen, hvor han i begyndelsen af 1890’erne byggede gården Svanefjord. K. N. Søgaards bror, A. N. Søgaard, overtog kroen i 1898, men døde i 1919 af den spanske syge, hvorefter kroen blev drevet af hans enke indtil januar 1920. Kroen blev købt af en mand ved navn Møller, men allerede samme år solgt videre til P. Ostenfeld, der i 1927 byggede en krosal, hvor der bl.a. blev afholdt offentlige lørdagsballer.

I begyndelsen af 1950’erne blev den gamle kro revet ned for at give plads til en udretning af hovedvejen. En række borgere i Hørning dannede herefter et aktieselskab med det formål at opføre en ny kro, og byens borgere støttede op om projektet ved at købe aktier - nogle betalte kontant, andre udførte arbejde. Kroen – den nuværende – blev opført i 1953 få hundrede meter længere mod øst stadig helt ud til hovedvejen efter tegninger af den lokale arkitekt, Vagn Jacobsen, der boede i Skovhuset ved Fregerslevvej.

Den nye kro, der fik en hovedbygning, en sal og en fløj med 10 værelser, blev drevet af Bent Andersen, der efterhånden opkøbte alle aktierne og blev kroejer. I 1975 købte han desuden den gamle rytterskole, der ligger overfor kroen, og indrettede den til bodega. Bent Andersen satte den gamle bygning grundigt i stand og har en væsentlig del af æren for, at rytterskolen i Hørning er så vel bevaret. Han solgte rytterskolen videre til Hørning/Blegind/Adslev menighedsråd i 1978 og året efter solgte han kroen til Reinholdt Sørensen.

Hørning Kro har siden haft forskellige ejere og er i dag stærkt udbygget og indrettet til kursus- og kongrescenter, men det ydre fremstår stadig som arkitekt Vagn Jacobsen tegnede det.

Kilder

"Hørning i gamle dage", Robert K.jensen og Vagn Stadil Petersen

"Århus Stifts årbog", 1929, artikel af Chr. Heilskov

Hørning Lokalarkivs Årsskrift, 1989