Byrådsvalget 5. marts 1963

Versionen fra 5. jul 2024, 08:11

Hvert byrådsvalg i Skanderborg kan naturligvis ikke få en plads i Leksikon, men der er enkelte milepæle, der fortjener at blive markeret. Et af dem er valget den 5. marts 1963. Det var det første valg i den nye sammenlagte kommune, der omfattede den oprindelige Skanderborg købstadskommune og Skanderup-Stilling sognekommune. En kommune med 8.000 indbyggere. Et af spørgsmålene var, om der ville komme et borgerligt flertal i det nye byråd. Skanderborg byråd havde på der tidspunkt socialdemokratisk flertal, mens Skanderup-Stilling altid havde haft en borgerlig sognerådsformand. Ville den socialdemokratiske borgmester Willy Pedersen kunne fortsætte?

Baggrunden for sammenlægningen

Grænsen mellem de 2 kommuner var set med nutidens øjne højst ejendommelig. Slotskirken lå i Skanderup-Stilling kommune, mens Skanderup kirke lå i Skanderborg kommune. Banegården lå i Skanderup-Stilling, og sådan kunne man blive ved. Skanderup-Stillings legendariske sognerådsformand Asger Christensen var død i 1961, og det banede vejen for en løsning. Asger Christensen, der kendt kendt for sin store dygtighed, havde svoret, at en sammenlægning aldrig kunne komme på tale. Det var nu alligevel sket i 1970, men hans død betød, at det skete 7 år tidligere. En afstemming blandt borgerne i Skanderup-Stilling viste, at man kunne se fornuften i en samlet kommune.

Optakten til valget

Der var på den tid ikke de mange partier, som vi kender i dag. I Skanderborg Købstad havde man kun socialdemokrater, konservative og Borgerlisten, som blev betragtet som en kamufleret Venstre liste. I Skanderup-Stilling var der socialdemokratiske lister og borgerlister, som var opdelt efter områder i kommunen. Der skulle nu vælges et byråd med 17 medlemmer. Socialdemokraterne havde 2 lister, en Skanderborg liste og en Skanderup-Stilling liste. De konservative havde en liste for hele den nye kommune, mens borgerlisterne havde en Skanderborg liste samt lister for Stilling/Gram, Sølyst/Banegården/Ladegårde og Vrold/Foerlev. Alt var dækket ind. Lokalpatriotismen havde gode tider. Vælgerne skulle kunne stemme på nogen de kendte. Der var opstillet ialt 56 kandidater, heraf 8 kvinder til de 17 pladser. Der blev iøvrigt kun valgt en kvinde, den socialdemokratiske Else Sørensen. Når man ser på de opstillede kandidaters stillingsbetegnelser viser de et noget andet samfund i 1963 end i dag, men også at man inkluderede andre erhvervsgrupper end nu. Hos socialdemokraterne så man maskinarbejder, vejmand, værkfører, husmand og baneformand. På de borgerlige lister malermester, murermester, postmester, gårdejer og købmand. I dag findes disse erhverv næsten ikke i byrådene. En håndværker er helt ukendt som byrådsmedlem. Desuden er det påfaldende, at ansatte i kommunen ikke stillede op, og derfor heller ikke kunne blive medlemmer af byrådet. Der hed sig dengang, at kommunens ansatte ville få en dobbeltrolle, hvis de blev medlemmer af byrådet. En noget anden situation i dag, hvor de kommunalt ansatte fylder godt i byrådene.

Valgets resultat

Det var på papiret ikke udelukket, at den nye kommune ville få en borgerlig borgmester, men optimismen kan ikke have været stor. Der havde året før været ordinært kommunalvalg. Mens der i Skanderup-Stilling i 1962 som sædvanlig var et pænt borgerligt flertal, fik socialdemokraterne et kanonvalg i Skanderborg, De gik frem fra 5 til 7 mandater, således at de konservative og Borgerlisten stod tilbage med kun 4 mandater. Årsagen kunne især tilskrives det meget store personlige stemmetal, som borgmester Willy Pedersen fik. Han var spidskandidat igen i 1963. Derimod var det ikke klart, hvem der skulle være borgmester, hvis de borgerlige lister fik flertal. Det er dog sandsynligt, at det var blevet direktør Aage Madsen, Blom og Søn, som var spidskandidat på Borgerlisten for Skanderborg by. Resultatet af valget blev, at socialdemokraterne gentog succesen fra året før. Med 54% af stemmerne, og et meget højt personligt stemmetal til Willy Pedersen fik socialdemokraterne flertal med 9 mandater, mens de borgerlige lister fik 8 mandater. Afgørende for resultatet var, at en del af de borgerlige vælgere i Skanderborg by stemte personligt på den socialdemokratiske borgmester. Der var derfor ikke tvivl om den nye borgmesters navn.

Borgmester Willy Pedersen

Willy Pedersen var ikke folkelig i traditionel betydning, men dygtig og tillidvækkende. Han huskes som en høj mand i et mørkt sæt tøj. Han havde ikke en traditionel socialdemokratisk baggrund, idet han var bankuddannet i Nyborg, og kom til Andelsbanken i Skanderborg som bankfuldmægtig. Som 30 årig fik han stillingen som forretningsfører i Sygekassen - en synlig post med borgerkontakt. Gennem sit nye arbejde kom han tættere på byens socialdemokratiske miljø. Det blev venligt sagt, at han i sin tid som bankmand havde været konservativ. Da den ledende socialdemokrat i byen, borgmester Wilh. Dupont kom i Folketinget i 1957, blev Willy Pedersen borgmester. Ved valget i 1958 var han været oppe mod den ældre og meget erfarne bankdirektør Øhrstrøm fra byens store bank. Borgerlisten med Øhrstrøm i spidsen vandt valget, men blev snydt for borgmesterposten, idet den konservative arkitekt Schmidt støttede Willy Pedersen som borgmester. Byen og ikke mindst Skanderborg Amtsavis var i oprør, men Willy Pedersen blev valgt. I årene efter 1958 kom der et betydeligt økonomisk opsving, og socialdemokraterne var ikke sene til at fortælle, at byens gode økonomi skyldtes borgmesterens fortid som bankmand. Den var svær at stikke for de borgerlige partier. Når det er sagt, så var der i byrådet en god stemning. Byrådsmøderne varede højst en halv time, og tonen var - til forskel fra mange steder i dag - uhyre fredelig.

Det blev ikke til en Willy Pedersen Vej

Der er en vej i Skanderborg, der hedder Bie Rasmussens Vænge. Den er opkaldt efter den socialdemokratiske borgmester fra 1925 til 1943. Willy Pedersen kunne også have fået en vej opkaldt efter sig. Men desværre måtte han allerede i 1968 trække sig tilbage som borgmester på grund af sygdom. Han var 57 år. Borgmestertiden varede derfor kun 10 år, og det er åbenbart for kort en periode til at kunne navngive en vej. Willy Pedersen døde i 1975, 61 år gammel.

Borgerligt flertal i 1974

Først i 1974 kom der borgerligt flertal, og i en årrække regerede de stærke Venstre borgmestre, gårdejer Ejner Jacobsen fra Fruering og politikommissær Aleksander Aagaard. Der kom nye partier i byrådet. Tiden var løbet fra de små borgerlister, som havde gjort borgerne i Gram og Vrold trygge. Sognerådstiden var endegyldigt forbi.

Kilder

Skanderborg Amts Avis, 1962-1963