Flere værktøjer
 
Personlige værktøjer

Øgenavne i Skanderborg

Fra Skanderborg Leksikon

Øgenavne, tilnavne og kælenavne i Skanderborg, hovedsageligt brugt i perioden fra ca. 1920’erne og op til i dag.


Bananen (I): Søren Gad Sørensen var oprindeligt sælger af gartneriartikler, men kom umiddelbart inden 2. Verdenskrig til Skanderborg hvor han fik arbejde i Frydenlunds gartneri. Navnet kommer sig af, at han i 30’erne solgte bananer fra en vogn forskellige steder i Jylland. Han arbejdede hos Frydenlunds indtil han som 80-årig fratrådte i 1983.


Bananen (II): N.P. Nielsen havde en forretning i kælderen i Borgergade 1, hvorfra man kunne afhente mælk, fløde o.l. i sin medbragte emballage, og hvorfra han desuden solgte slik til børn fra skolen, der lå overfor. Navnets oprindelse er ukendt, men gik i arv til hans søn, Svend Nielsen.


Baronen (I): Jens Tinning var handelsmand og skomager, og boede mange år i Borgergade på forskellige adresser. Navnets oprindelse er usikker, men forklaringen er måske, at hans kone arbejdede for baronessen på Strandbjerggård ved Struer. Han var en kraftig, slagfærdig og temperamentsfuld mand, og bl.a. kendt i Skanderborg for sine langspyt og tilråbet ”ski-knejter”, når børnene stjal frugter fra ham. En af Tinnings sønner, Niels, arvede navnet.


Baron Holger Rosenkrantz, som Baronen (II) arbejdede for.

Baronen (II): Martin Mogensen fra Vestergade 12 demonstrerede Skanderborgs første bil med selvstarter, og navnet Baronen kom af, at han arbejdede som privatchauffør for baron Holger Rosenkrantz til Sophiendal.


Bikse Carl: Carl Sørensen havde en købmandsbutik – en biks – i et af sine værelser i huset på Vestergade 7, og han var den første der solgte isvafler i byen. Datteren Minna Sørensen, kaldet Bikse Mine, førte butikken videre, og hun havde i begyndelsen en ismaskine, der konstant skulle holdes i omdrejninger med et håndsving for ikke at fryse fast. Butikken var især populær blandt børn og unge, ikke mindst eleverne på Teknisk Skole.


Bønnen: Chr. Poulsen var kaffehandler på Adelgade 77, og deraf kom navnet. Hans barnebarn er sangerinden Lis Sørensen.


Delfa: Axel Gjerulff Thomsen var først lærer på Realskolen og senere viceinspektør på Kommuneskolen, og fik navnet fordi han spiste mange Delfa lakridser mens han underviste. Udover lærergerningen ledte han koret A Capella, og var en årgang medlem af Skanderborg Byråd.


Fjet Morten: Købmand Mortensens forretning lå ved siden af Amtsgården, og på Skanderborg Museum kan man i dag se hans butiksinventar. Navnet kommer måske af, at han passede godt på sine varer, at han var ”fedtet”, men det vides ikke med sikkerhed. Under krigen kunne Mortensens faste kunder slippe uden om rationeringen og få f.eks. sukker, kaffe og tobak under disken, men han blev meldt til politiet og røg i fængsel.


Frans Hæl’øre: Frands Stig Jensen var skatteinspektør i byen, og navnet kommer af, at han altid gik med hovedet på skrå, ikke mindst når han tacklede i fodbold. Hans barnebarn er skuespilleren Kirsten Lehfeldt.


Hutti-Smith / Hurtig-Smith: Smith var lærer i Kommuneskolen og kendt for at være hurtig til at bruge spanskrøret, ikke mindst i gymnastiktimerne, hvor man fik én med spanskrøret, hvis man ikke tilfredsstillende adlød hans tilråb ”hutti-hutti”, altså hurtigere-hurtigere.


Kesse Lygtetænder: Kristian Rasmussen fra Adelgade var formand for Skanderborg Afholdsforening og søn af den sidste lygtetænder i Skanderborg, Niels Lygtetænder.


Reserve Jesus: Snedker Ulnitz boede ved præstegården og havde skæg som Jesus, deraf navnet.


Skovkatten: Rasmus Andersen var arbejdsmand i Skanderborg. Det rygtedes om han, at han var krybskytte i Dyrehaven, og fik navnet fordi han ligesom katten krøb uden om, han blev altså aldrig taget i ugerningen. I 1930’erne forlod han familien og rejste han til USA, og det vides ikke hvad der siden blev af ham.


Styltekongen: Aksel Danielsen gik i midten af 1930’erne på stylter fra København til Skagen.


Tater Pi’er: Oscar Møller på Bakken var både jæger og fisker og et rigtigt naturmenneske, en tater-type. Hans datter arbejdede under krigen på det besatte Sølund, og kunne forsyne faderen med værdifulde oplysninger. Disse oplysninger brugte han bl.a. til sammen med nogle kammerater at sejle over Lillesø uset og anbringe en tidsindstillet bombe ved skorstenen, hvorefter han tog på jagt i Vestjylland, så da bomben sprængte på Sølund havde Tater Pi’er et vandtæt alibi.


Kilder

"Bananen, baronen og biskoppen. Øgenavne, tilnavne og kælenavne i det gamle Skanderborg", Peter Abildgaard. Forlaget Skanderleipzig, 1989.

Powered by MediaWiki