Flere værktøjer
 
Personlige værktøjer

A.R.Bjerregaard

Fra Skanderborg Leksikon

(Oprettede siden med '=== Kaptajn Bjerregaard. Dømt til Døden === Kaptajn A.R. Bjerregaard blev i forbindelse med krigen 1864 dømt til døden efter at have udvist malkonduite og forladt sin …')
Linje 51: Linje 51:
Ernst Bodenhof:  ”Dømt til døden” . 1917
Ernst Bodenhof:  ”Dømt til døden” . 1917
 +
 +
[[Kategori: HISTORISKE PERIODER OG TEMAER]]
 +
 +
[[Kategori: Krigen 1864]]

Versionen fra 23. apr 2015, 12:45

Indholdsfortegnelse

Kaptajn Bjerregaard. Dømt til Døden

Kaptajn A.R. Bjerregaard blev i forbindelse med krigen 1864 dømt til døden efter at have udvist malkonduite og forladt sin post ved Nybro syd for Skanderborg natten mellem den 11. og 12 marts 1864.

Retssagen imod ham kørte af flere omgange, hvor der på den ene side blev argumenteret for, at Bjerregaard havde handlet som han havde på grund af sygdom, mens andre mente, at det ikke var en undskyldning for hans handlinger.


Kaptajn Bjerregaard melder sig til tjeneste

Under krigen i 1864 var der mangel på officerer og derfor opfordrede Krigsministeret afskedigede officerer til at stille sig til rådighed for hæren. Den opfordring tog kaptajn Axel Rudolph Bjerregaard op. Han havde været aktiv i krigen 1848-1850. Han var blevet ridder af Dannebrog og udnævnt til kaptajn i 1850. Han var stoppet i militæret i 1858 og fået tilkendt pension på grund af svagelighed. Han meldte sig dog til militæret igen den 4. marts 1864, hvor han kom i tjeneste ved 11. infanteriregiment. Her fik han kommandoen over 7.kompagni, som var uden kommandør, da denne var blevet dødeligt såret.


Den første kamp

Efter 4 dage i regimentet fandt fægtningen ved Vejle sted. Da det ikke udviklede sig til en afgørende kamp rykkede regimentet tilbage til Kolding i løbet af natten. Den 9. marts fortsatte regimentet mod nord til Horsens. Her blev de dog om natten flyttet til Skanderborg, da fjenden rykkede mod Horsens. Da kaptajn Bjerregaard om eftermiddagen den 10. marts var færdig med at indkvartere sit kompagni havde han det så dårligt, at han gik hen til kaptajn Stricker for at melde sig syg. På vejen derhen fik han besked om at hans kompagni skulle være forpostkompagni ved Nybro. Han besluttede sig derfor for, at vente med at melde sig syg til, at hans kompagni var færdig med at være forpostkompagni ved Nybro.


Natten mellem den 11. og 12. marts

Den 11. marts kl. 15.00 afløste kaptajn Bjerregaards kompagni forposten ved Nybro. Kaptajn Bjerregaard led samtidig af feber og voldsomme opkastninger og var sikker på, at østrigerne var ved at omringe regimentet. Omkring kl. 22.00 hørte han skyd fra Havreballeskoven cirka 2 km syd for Nybro og kort tid efter kom der en melding fra de udsendte dragonposter om, at de var blevet skudt på fra skoven. Derfor besluttede kaptajn Bjerregaard at trække sig tilbage. Han besluttede også, at springe broen i luften da han tænkte, at den alligevel skulle springes i luften den næste dag på grund af angreb fra fjenden. Bjerregaards kompagni begyndte derefter at trække sig tilbage til Skanderborg.

Da de nåede til Skanderborg blev de af kaptajn Stricker beordret tilbage til Nybro.


Retssagens første del

Det blev nogle dage efter besluttet, at der skulle laves en krigsretlig undersøgelse af kaptajn Bjerregaards handlinger den 11. marts ved Nybro. Den blev afholdt den 19. marts i kaptajn Bjerregaards kvarter, da han var for syg til at rejse så langt. Der blev ved forhøret afgivet forklaring om, hvad der var sket natten mellem den 11. og 12. marts. Kaptajn Bjerregaard ville ikke indgive noget forsvarsskrift, men han godkendte alle vidneudsagn. Han påtog sig samtidig det fulde ansvar for, hvad der var sket ved Nybro.


Dommen

To dage senere den 21. marts sendte kaptajn Bjerregaard alligevel et forsvarsskrift til auditøren, hvori han erkendte, at han burde have meldt sig syg og at han først nu var rigtig rask. Det afsluttende forhør i sagen om Bjerregaard blev holdt i midten af maj i Oxbøl. Til det sidste forhør fremlagde auditøren hændelsen ved Nybro og fortalte, at kaptajn Bjerregaard var tiltalt for både malkonduite og for at have forladt sin post. Auditøren afsluttede med at fortælle, at kaptajn Bjerregaard efter hans mening skulle have en dødsdom og at den skulle exekveres ved skydning. Dommerne trådte sammen to og to og kom også frem til, at kaptajn Bjerregaard skulle straffes på livet ved skydning.

Kaptajn Bjerregaard fik først straffen af vide den 2. juli, hvor den blev læst højt for ham. Kongen havde dog i mellemtiden formildet straffen så den nu kun lød på at Bjerregaard skulle fratages sin titel, rang og pension. Samtidig blev han også frataget at være ridder af Dannebrog.


Bjerregaard får tilkendt årlig understøttelse

Den 26. juli 1864 fremlagde krigsminister General Hansen et lovforslag om at Bjerregaard skulle modtage en årlig understøttelse på 196 rigsdaler og 70 skilling. General Hansens argument for det var blandt andet, at Bjerregaard både deltog i krigen i 1848 men også frivilligt havde meldt sig da der manglede officerer i 1864. Der var en lang diskussion i landstinget og flere var i mod. De argumenterede for, at det ikke kunne passe at en mand, der først var blevet dømt til døden nu skulle have understøttelse. Lovforslaget blev sat til afstemning og blev vedtaget med 62 stemmer og 15 i mod. Det blev derfor besluttet, at Bjerregaard skulle modtage en årlig understøttelse på 196 rigsdaler og 70 skilling.


Efter dommen

Bjerregaard rejste efter dommen til USA, hvor han ligesom mange andre prøvede at skabe sig en tilværelse. Der er ikke mange kilder fra hans tid i USA, men man mener at han døde i starten af 1890’erne på en form for fattiggård i New York.


Kilder

Ernst Bodenhof: ”Dømt til døden” . 1917

Powered by MediaWiki