Flere værktøjer
 
Personlige værktøjer

Adelgade 13, Præstegården

Fra Skanderborg Leksikon

Leif Juul Pedersen (diskussion | bidrag)
(Oprettede siden med 'Præstegården i Skanderborg blev fredet i 1919, og siden har skiftende menighedsråd værnet om det smukke gamle hus, der pryder gadebilledet i den ældste del af Skanderborg.…')
Gå til næste forskel →

Versionen fra 4. sep 2015, 10:10

Præstegården i Skanderborg blev fredet i 1919, og siden har skiftende menighedsråd værnet om det smukke gamle hus, der pryder gadebilledet i den ældste del af Skanderborg.

Bygningen er symmetrisk opbygget omkring en markant trefags frontkvist med små vinduer i flunkerne og afvalmet rødt tegltag ligesom de øvrige tagflader.

Det 1½ etages hus fremtræder i dag med et kvaderpudset parti mellem sokkel og fundament, medens den øvrige meget lange facade med port mod nord og 11 fag er beklædt med gule facadesten. De karakteristiske store hvidmalede gesimser fuldender billedet af et gedigent hus, der trods flere ombygninger har bevaret de oprindelige barokke stiltræk.

I 1740 købte provst Christian Jensen Høegh (1737-67) ejendommen Adelgade 13, som han ombyggede til præstegård. Baggrunden var, at den tidligere præstegård i 1702 var blevet solgt til præstekonen, og ved provst Nicol Seidelins død i 1737 manglede man derfor en embedsbolig til Provst Høegh.

Huset blev heldigvis ikke omfattet af den store brand i byen i 1746, men som en af de få gårde bevaret.

Provst Høeg skænkede hele ejendommen til ”bestandig bolig” for sine eftermænd ved gavebrev af 25. feb. 1762, og 3.482 Rd. Til bedste for sognene.

Præstegården var oprindelig en stor smuk gård i egetræsbindingsværk med stald og lade ud mod Lillesø.

Nu står kun stuehuset tilbage med en udskiftning af bindingsværket på facaderne til grundmur af gule teglsten - 1853 på facaden mod Adelgade og i 1921 på gårdfacaden. Kun i portrummet kan man ane gårdens oprindelige bindingsværk.

Christian Fabricius, titulær slotspræst 1784-1818 giftede sig med kammerherre Levetzaus enke, født Sehested, og blev herved en velstående mand, der både holdt karet og fik flere adelige venner. Levetzaus gård lå på hjørnet af Louisenlund og Borgergade og blev siden købt af oberst Rosenberg.

1819-40 beklædte Jens Teilmann præsteembedet. Han var en dygtig forretningsmand, men ikke yndet som prædikant. Han gjorde sig vist heller ikke megen ulejlighed. En søndag havde han fået en smed fra Vrold til at lave noget arbejde for sig i præstegården. Pludselig forlod han smeden med de ord: ”Vent lidt, smed, jeg skal blot ud i Skanderup Kirke, det er jo søndag i dag. Når jeg har fortalt dem lidt derude, kommer jeg igen!”.

1834 Jens Teilmann, 59 år, Provst, 4 voksne ugifte børn. Hans søster, Anne Kirstine, 58 år, 1 karl og 1 pige.

1840 Jens Teilmand er blevet provst og bor med 3 ugifte voksne børn og 1 tjenestepige.

1845 Sognepræst Mathias Schiørring var i 49 år gammel. Han boede her med sin 26-årige kone Mathilde Schænberg fra København og sine 2 døtre af første ægteskab på 21 og 11 år samt 2 tjenestepiger.

1853 indsatte provst Schiørring en grundmuret forside i præstegårdens hovedbygning for et embedslån på 900 rdl.


Sognepræster præstegården:

Provst Høegh (1737- 1762)

Hans Peder Lund (1762-1776)

Peder Hansen (1776-1779)

Peder Fædder (1779-1784)

Thomas Andreas Borup (1818-1819)

Jens Teilmann (1819)

Mathias Jacob Schiørring (1840-1856)

Henrik Ferdinand Binzer (1857-1870)

Jens Carl Chr. Skou (1870-1884)

Søren Henrik T. Sørensen (1884-1920)

A.P.F. Blinkenberg (1920-1937)

M.N. Skov (1938-1963)

Poul L. Jørgensen (1964-1987)

Jørgen H. Lorenzen (1988- 2014)


Kilder:

Skanderborg, Herbert Madsen, Niels Gjesing, F.G:F. Stellfeld, 1983, side 69

Blade af Skanderborg Bys Historie, Chr. Holtet, 1933. Skanderborgs historie, L. Thane, 1908, side 272

Dansk præste- og sognehistorie 1849-1949, Poul Nedergaard, 1966, side 372-373

Kirkebladet 2013, Jørgen H. Lorenzen

Bygningsbeskrivelse: Niels Henrik Petersen

Powered by MediaWiki