Flere værktøjer
 
Personlige værktøjer

Amtsforvalter Cornelius Lauridsen

Fra Skanderborg Leksikon

Den sidste amtsforvalter

Amtsstue og amtsforvalter siger næppe nogen meget i dag. Dog har der siden enevælden i 1660 og indtil 1970 været en amtsstue og en amtsforvalter i Skanderborg. I det hele taget var der i Skanderborg indtil 1970 mange institutioner, hvor ordet ”amt” indgik.

Amtmanden med amtsrådet, amtsstuen, amtslægen, amtvejinspektoratet, amtsligningsinspektoratet, amtsrevisionen og sikkert flere. Skanderborg var hovedstad i Skanderborg amt, som geografisk også omfattede Horsens og Silkeborg. Amtet gav byen en betydning, som rakte udover dens størrelse og bevirkede, at byen havde en embedsstand, som ikke sædvanlig for en by af den størrelse.

Men tilbage til amtsstuen og amtsforvalter Cornelius Lauridsen. Amtsstuen havde til huse i rådhuset på torvet i fløjen mod kommuneskolen, og stod for opkrævning af især ejendomsskatter, de såkaldte amtsstueskatter. Amtsstuen blev ledet af amtsforvalteren med en stab af dygtige skatteopkrævere. Blandt dem var Ingrid Ringgaard Iversen, der nåede at arbejde under 5-6 amtsforvaltere. Navnet Ringgaard Iversen siger ældre skanderborgensere noget. Det er den kendte herreekviperingsforretning, Ringgaard Iversen, som var ejet af familien Ringgaard Iversen. Forretningen lå på Adelgade, hvor Gregers nu ligger, også en tøjforretning.

Den sidste amtsforvalter var Cornelius Lauridsen, og når han skal omtales, skyldes det også, at han helt usædvanligt for en statsembedsmand aktivt tog del i byens liv. Cornelius Lauridsen, der var cand.polit., kom til Skanderborg i 1959 som 49 årig. Han kom fra det vi i dag kalder Rigsrevisonen i København, hvor han ellers stille og roligt kunne vente på at blive kontorchef. Han var gårdejersøn fra Vestjylland. Det jyske har derfor ikke ligget ham helt fremmed, så han og familien søgte til Skanderborg. Cornelius Lauridsen var aktiv i Skanderborg Boldklub og i det almennyttige boligselskab, hvor familien havde lejlighed. I 1962 skulle der være byrådsvalg, og Cornelius Lauridsen blev valgt ind i byrådet for Borgerlisten. Denne liste blev betragtet som en kamufleret venstreliste, idet den udgik fra Venstres vælgerforening. Der var dog også upolitiske kandidater, som skulle trække stemmer. Vi ved ikke om Cornelius Lauridsen var venstremand. Han var som nævnt gårdejersøn, men det var ikke så almindeligt, at højere embedsmænd bekendte politiske kulør. Det var i øvrigt det første valg efter det berømte valg i 1958, hvor det konservative byrådsmedlem, arkitekt Schmidt trods borgerligt flertal støttede en socialdemokrat som borgmester. Borgerlistens spidskandidat, bankdirektør Øhrstrøm blev snydt for borgmesterposten, og forlod byen som en skuffet mand. Valget i 1962 var en solid sejr for den socialdemokratiske borgmester Willy Pedersen, som fik 7 af de 11 pladser i byrådet.

Valget i 1962 var det sidste i det gamle Skanderborg. I 1963 kom sammenlægningen med Skanderup-Stilling kommune, og der blev udskrevet nyt valg. Her opstillede Cornelius Lauridsen ikke igen. Det kan have sammenhæng med, at hans kone døde i 1963. Da amtsstuen blev nedlagt, fortsatte Cornelius Lauridsen som viceamtsskatteinspektør i amtsskatteinspektoratet i Skanderborg. På hans 70 års fødselsdag i 1980 beskrev Midtjyllands avis ham som den korrekte og venlige embedsmand, ”altid imødekommende, forhandlingsdygtig og venlig”. Cornelius Lauridsen døde i 1996.

Skrevet af Svend Paludan-Müller

Kilder

Hof og Statskalenderen

Kommunal årbog

Midtjyllands avis

Powered by MediaWiki