Flere værktøjer
 
Personlige værktøjer

Banken for Skanderborg og Omegn

Fra Skanderborg Leksikon

Skanderborg Bank. Foto 1907

Banken for Skanderborg og Omegn eller Skanderborg bank blev oprettet 1891 som den første i byen.

En af initiativtagerne, Albert Westergaard, blev udnævnt til direktør, et hverv han varetog sideløbende med sin sagførervirksomhed. Banken lejede sig ind i Westergaards ejendom Adelgade 108, som erhvervedes i 1907. Der blev tilføjet en etage på ejendommen med bolig til direktøren og banklokaler i stueetagen. Banken er siden moderniseret og udvidet, og den ligger stadig på adressen med smuk udsigt til søen. Banken er i dag en afdeling af Danske Bank


Indholdsfortegnelse

Den store Bank

Indtil slutningen af 1920érne var der hverken regne- eller skrivemaskine i banken. På skranken var der anbragt blækhuse og penneskafter. Alle breve blev håndskrevet med violet kopiblæk, og kopieret i kopibøger. Banken havde en vægtelefon – Skanderborg nr. 16.

Mærkat fra banken


Regnskaberne for banken viste stigende fremgang år for år, og i 1917 oprettedes den første filial i Ry. Siden kom der en stribe andre til i Hørning, Stilling, Låsby, Låsby Korsvej, Sorring, Tebstrup og Hylke.

Bankens flialer

I 1927 overgik direktørposten til O.E. Øhrstrøm, og banken markerede sig som en stærk og afgørende faktor i byen og i omegnen. Den rykkede op i klassen blandt de middelstore provinsbanker og fik lokalt tilnavnet "Den store Bank".


Byrådsvalg eller bankvalg? Bankkrigen

Direktør Øhrstrøm var i perioden 1950-1954 samtidigt byens borgmester valgt fra en såkaldt upolitisk borgerliste. Det gav problemer, fordi kommunalpolitik og bankpolitik blev blandet sammen. Byen blev nærmest delt mellem de virksomheder, foreninger og personer, der havde tilknytning til Den store Bank og dem, der havde tilknytning til de tre øvrige mindre pengeinstitutter. I byrådet knirkede det borgerlige samarbejde, intern personlige stridigheder betød, at de konservative og venstrefolkene levede som hund og kat.


Ved valget i 1954 lykkedes det ikke Øhrstrøm fra den upolitiske borgerliste at genvinde borgmesterposten. På trods af at han fordoblede sit personlige stemmetal banede den borgerlige splittelse vej for en socialdemokratisk sejr.

Ved byrådsvalget i 1958 forværredes forholdene og Skanderborg blev samtaleemne over hele landet. Blokkene stod lige overfor hinanden, men det enlige konservative byrådsmedlem, arkitekt J. Schmidt, ville ikke støtte Øhrstrøms borgmesterkandidatur. Han indgik i stedet sensationelt en aftale med Socialdemokratiet om genvalg af borgmester Willy Pedersen. Repræsentanter for de konservatives hovedbestyrelse rejste til Skanderborg i forsøg på at overtale Schmidt til at stemme på den borgerlige kandidat, men forgæves.

En politiske skandale var benævnelsen i landets aviser. Vestkysten skrev: "Man ved ikke om man skal le eller græde over en politisk uforstand af dette format". Dagbladet Information satte valget i forbindelse med bankpolitik og ind i en større sammenhæng. Her tegnedes følgende billede af forholdene i Skanderborg:

"Hver eneste borger er for eller imod Øhrstrøm, og sådan har det været i mange år. Der drives nemlig hverken kommunalpolitik eller rigtig politik med nær samme voldsomhed, som der dyrkes bankpolitik. Den, der vover at vise sig i bankdirektør Øhrstrøms kontorgadespejl som en kunde i den nærliggende andelsbank, er automatisk en modstander, den, der kommer i den rigtige, den ”store bank”, er rettroende. Der findes en usynlig mur, et lokalt jerntæppe, i Skanderborg. Bridgepartier og kaffeselskaber sammensættes efter, om man nu hører til på den ene eller den anden side af muren. Og når de konservative ikke vil have en venstremand til borgmester, er det altså fordi venstremanden er bankdirektør Øhrstrøm, med hvem de har gamle stridigheder. Det konservative byrådsmedlem kan opnå adskilligt med en socialdemokratisk borgmester, som han har sikret – hos Øhrstrøm får han, som det i dag udtrykkes af vælgerforeningen, ikke benene til jorden. Øhrstrøm kan selv. Det kan han i øvrigt; hans dygtighed er ubestridelig, han er i høj grad respekteret – ikke et ondt ord om Øhrstrøm! Dette er tænkt som en forklaring for den del af den danske befolkning, som ikke kender Skanderborg."

Øhrstrøm var arbejdsgiver af den gamle skole. Han sagde sin mening lige ud, havde en stærk og ubøjelig vilje, og skaffede sig derved ikke udelukkende venner men også fjender i byen.

Han levede og åndede for banken og ved regnskabsaflæggelsen i 1958, som blev hans sidste, kunne der præsenteres stigende omsætning, øget likviditet og det det hidtil største overskud i bankens historie. Senere samme år lagde Øhrstrøm både politik og bank bag sig, og rejste fra byen. Hans afløser blev Kr. Sørensen, der i en årrække havde været adm. direktør i A. Blom & Søn.


Skanderborg Bank overtages af Provinsbanken

I 1960’erne varslede strukturændringer blandt pengeinstitutterne. De glade tressere - det økonomiske opsving med voksende krav til finansiering af erhvervsudviklingen - betød, at antallet af banker faldt, og i 1969 blev Skanderborg Bank overtaget af landets dengang fjerdestørste pengeinstitut, Den Danske Provinsbank. Aktionærerne kunne pr. 100 kr. aktie indløse 651 kr. Banken satsede på at udbygge sin førende position for erhvervslivet i lokalområdet, og direktion og de 73 medarbejdere fulgte med.


Kilder

Skanderborg Historiske Arkiv

Powered by MediaWiki