Flere værktøjer
 
Personlige værktøjer

Besættelsen. Modstand. Sabotage

Fra Skanderborg Leksikon

I foråret 1942 voksede modstandsbevægelser frem i Danmark i de fleste større byer. Et af virkemidlerne modstandsgrupperne benyttede sig af var sabotage, altså ødelæggelsen af infrastruktur, som var vigtig for besættelsesmagten. Sabotagen tog løbende til og ved befrielsen var modstandsbevægelsen, der nu overvejende var et samlet organ, særdeles aktiv.

En typisk industrisabotage. Her ses Schrøder & Rasmussens Autoreparations- og Vulkaniseringsanstalt i Aarhus efter at være blevet saboteret den 6. oktober 1944. Kilde: Nationalmuseet

Sabotagen blev enten kategoriseret som industri- eller jernbanesabotage. Industrisabotagen havde til formål at ramme virksomheder, der enten producerede eller handlede med værnemagten mens jernbanesabotagen havde til formål at forsinke den tyske transport af tropper og gods.

Fælles for dem var motivet, der ikke blot var et militært, men i høj grad en symbolsk kritik af samarbejdsregeringens politik, besættelsesmagten og de danskere, der arbejdede for og leverede til værnemagten.

På landsplan var det frem til 1944 primært industrisabotager der var fremherskende, hvor især grupper fra de politiske yderfløje var aktive i begyndelsen.

Sabotagen i Skanderborg

I Skanderborg er historien imidlertid en anden. Her saboterede Sigfred Kjærsgaard Nielsen fra sommeren 1942 egenhændigt jernbanen i og omkring Skanderborg og var dermed byens første sabotør og en pioner inden for jernbanesabotagen i Danmark. Kjærsgaard Nielsen opererede primært alene, men kom senere under besættelsen i forbindelse med den organiserede modstandsbevægelse i Skanderborg.

Sigfred Kjærsgaard Nielsen under forberedelse til en aktion omkring år 1944

Det var således først i foråret 1943, at en egentlig sabotagegruppe blev oprettet. Bag gruppen stod de tre maskinlærlinge Victor Debois Laursen, Vagner Andersen og Ernst Leach. I begyndelsen foretog gruppen små hærværksaktioner på tysk ejendom og køretøjer, men kom efter kort tid i forbindelse med lærer Karl Kaas Rasmussen, der allerede var involveret i en sabotagegruppe i Silkeborg.

Han blev gruppens leder og oplærte blandt andet de tre andre i våbenbrug. Under ham blev der foretaget en række sabotager, herunder en hærværksaktion mod automekaniker Suryninoffs værksted mellem Nørregade og Banegårdsvej i august 1943 og en jernbanesabotage ved Vrold Østergård den 26. september.

Et af de andre værksteder i byen der blev saboteret var Høilunds værksted på Adelgade den 27. oktober 1944. Her ses en tegning af værkstedet i 1939

Kaas Rasmussen blev senere anholdt for opbevaring af sprængstof og fængslet i det det tyske sikkerhedspolitis sydjyske hovedkvarter på staldgården i Kolding. Han formåede imidlertid at flygte fra stedet og gå under jorden.

Ernst Leach overtog herefter ledelsen af gruppen, der fortsatte sabotager mod jernbanen og værnemagere. Dette arbejde fortsatte også ind i 1944, hvor aktionerne blev dristigere.

Ernst Leach - 5. mand fra venstre i første stående række

Gruppen forsøgte eksempelvis den 22. februar 1944 at sabotere anstalten på Sølund, der var blevet beslaglagt af værnemagten 3 dage forinden og var ved at blive rømmet for personale og patienter.

Luftfoto af Sølund ca. 1940. Efter værnemagten overtog anstalten blev den malet for at skjule den i landskabet

Der blev placeret 6 bomber ved varmecentralens skorsten og anstaltens transformatorstation. De håbede derved at gøre anstalten ubrugelig og irrelevant for værnemagten. For at advare personalet og de ca. 375 asylanter, der boede på Sølund, ringede Leach ud til anstalten i forvejen og fortalte om bomberne. Trods tyske soldater øjeblikkeligt gik i gang med at finkæmme anstalten sprang 3 af bomberne, dog uden at anrette den ønskede skade. Efter aktionen blev Leach anholdt af det danske politi under mistanke for at stå bag, men blev løsladt, da man ikke kunne løfte bevisbyrden, hvilket Leach var blevet informeret om af Kriminaloverbetjent Frederiksen.

Aktiviteten i og omkring Skanderborg havde imidlertid vakt Gestapos interesse og det næste halve år blev skæbnesvangert for modstandsbevægelsen i Skanderborg. Mange der arbejdede i modstandsbevægelsen blev anholdt i løbet af sommeren og sendt til Frøslev eller videre til koncentrationslejre, mens en stor del af den resterende modstandsbevægelse måtte gå under jorden. Blandt de anholdte var Ernst Leach, Kriminaloverbetjent Frederiksen, læge Leth Sørensen, tandlæge Kirkegaard, typograf og kommunist Christian Mikkelsen, direktør Tage Dubois Laursen og zoneleder Hanson.

Kriminaloverbetjent Holger Frederiksen var en vigtig mand for modstandsbevægelsen i Skanderborg. Her ses han efter hjemkomsten fra tysk KZ-lejr den 8. maj 1945

En mand Gestapo ikke formåede at finde frem til var den lokale enegænger Sigfred Kjærsgaard Nielsen, der forsatte sit arbejde, blandt andet med en farlig aktion på banegården, hvor han formåede at placere sprængstof på et bevogtet tog, der siden blev afsporet nede ved Sommersted.

Her ses resultaterne af en afsporing af et tysk tog ved Aulum nær Holstebro i august 1943. Sabotagen her er ikke foretaget af modstandsfolk fra Skanderborg. Kilde: Nationalmuseet

Mens modstandsbevægelsen var jaget af Gestapo varetog modstandsgrupper fra Aarhus og Horsens sabotageaktionerne mod jernbanen omkring Skanderborg. Under en sådan aktion mistede den unge Henning Grønlund Carlsen fra Horsens nord for Skanderborg ved Mallinggård Skov livet, efter at være blevet ramt af tyske skud. Han døde på Amtssygehuset den 14. juli 1944.

Leder af sabotagearbejdet i Jylland fra marts 1944 "Toldstrup" taler ved 20-års dagen for Henning Grønlund Carlsens død

En ny begyndelse

I midten af juni 1944 dannet yderligere en sabotagegruppe bestående af de to brødre Kjeld og Jørgen Østergaard, kommis Otto Kjær Jensen, brødrene Richard og Villy Madsen, brødrene Egon og Børge Rasmussen, Jørgen Meldgaard Petersen, skrædder Christian Kallesøe, studerende Jens Vestentoft og kommis Regnar Laursen.

Disse havde nået at udføre en enkelt aktion inden Gestapo satte en stopper for al aktivitet og havde ikke kunnet fortage sig mere, fordi de havde manglet kontakt op igennem systemet. Da Gestapo atter havde vendt deres fokus bort fra Skanderborg gik de dog i gang igen, hvilket blandt andet sås på antallet af jernbanesabotager, der i oktober og november nåede sit højeste på egnen, hvor der blot var få dage mellem aktionerne.

Gruppen voksede støt og fik tilslutning af landbrugsmedhjælper Villy Petersen, maskinarbejder Aage Hartung Olsen, postbudene Viggo Petersen og Secher Rasmussen, de to studerende Svend Vestentoft og Sune Røjgaard, og Sigfred Kjærsgaard Nielsen, der havde arbejdet alene frem til nu.

Byleder for modstandsbevægelsen N. Munch Carlsen sammen med den tyske soldat Gefreiter Kurt Henke, der fra februar 1945 hjalp modstandsbevægelsen i Skanderborg

De havde deres direkte kontakt til modstandsbevægelsens byleder N. Munch Carlsen, der var dygtig til at få rekrutteret nye medlemmer, hvorfor der inden længe var flere grupper med hver deres ansvar.

En lignende transformatorstation ved Bygholm nær Horsens, der er blevet saboteret i 1943. Kilde: Nationalmuseet

Nogle sprang jernbanen, mens andre saboterede telefonledninger og -pæle, i et forsøg på at nedbryde de tyske kommunikationslinjer. Andre igen saboterede de lokale virksomheder, der arbejdede for værnemagten. I en vellykket aktion lykkedes det også de to sabotører Knud Verner Rohrberg og Arne Tinning, at infiltrere Dyrehaven som arbejdere og sabotere transformatoren, der denne gang blev ødelagt, hvorved store dele af Skanderborg stod uden elektricitet.

Saboterede jernbaneskinner ved Skanderborg

Tysk modsvar

Som følge af den aktionerne valgte man fra tysk side at lave en alvorlig gengældelsesaktion, hvor man den 8. december sprang Skanderborg Amts bogtrykkeri i Adelgade 103. Ikke længe efter eksploderede Pøhlsgaards forretning i Adelgade 126.

Pøhlsgaards Boghandel efter Schalburgtagen den 8. december 1944

Begge eksplosioner efterlod også omkringliggende huse med omfattende skader og ikke mindre end 66 adresser søgte om forsikringserstatning. Bag aktionen stod det berygtede medlem af Peter-gruppen, Kaj Henning Bothildsen Nielsen, der under besættelsen gjorde sig skyldig i 57 drab, 9 drabsforsøg, 116 Schalburgtager og 5 togattentater, og blev henrettet i 1947.

Den sidste tid inden befrielsen

Efter gengældelsesaktionerne fulgte en rolig december, og det var først i det nye år at sabotagerne atter tog til. Kort inde i det nye år måtte Sigfred Kjærsgaard Nielsen, der havde startet sabotagerne på egnen, gå under jorden efter at være blevet kædet sammen med en aktion han havde foretaget, hvor han havde pacificeret to tyske soldater og efterladt dem ved jernbanen.

Jernbanesabotagen fortsatte dog ufortrødent frem mod befrielsen, hvor sabotørerne kunne træde frem i lyset og varetage bevogtningsopgaver sammen med de andre dele af den skanderborgensiske modstandsbevægelse.

Kilder:

Skanderborg historiske arkiv

Koch Pedersen, E. & Pedersen, L. J. (1985). Under Krigen: Skander 1940-45. Skanderborg Museum.

Klostergaard, K. (1995). Skanderborg: En by under besættelsen 1940-45. Scandane APS.

Powered by MediaWiki