Flere værktøjer
 
Personlige værktøjer

Besættelsen. Modstand. Ventegrupperne

Fra Skanderborg Leksikon

I starten af 1944 begyndte man på britisk initiativ, at oprette de såkaldte militære ventegrupper. Disse skulle tilsammen udgøre den såkaldte undergrundshær, der skulle hjælpe til ved en eventuel britisk invasion. Administrativt blev Danmark delt op i 7 regioner. Hver region var så igen opdelt i sektioner, bestående af forskellige byer og deres opland. Ventegrupperne i disse byer var opdelt efter militær praksis i kompagnier, delinger og grupper.

Skanderborg hørte under Region II, der var opdelt i 5 sektioner med 22 bylederdistrikter. Heri var Skanderborg i Sektion L sammen med Nørre Snede, Horsens, Odder, Brædstrup, Silkeborg og Hammel. hvori Skanderborg hørte til Region II, der geografisk dækkede Midtjylland.

Politibetjent og medlem af modstandsbevægelsen Laurids Dyrby Andersen yderst til højre

Skanderborg Terrænsportsforening Historien om ventegrupperne i Skanderborg starter imidlertid allerede i 1943, hvor Skanderborg Terrænsportsforening blev oprettet den 15. september med blandt andet politibetjent Dyrby Andersen, som hjælpeinstruktør.

Foreningens formål var at medvirke til at skabe en handlekraftig ungdom under mottoet tjen og værn. Terrænsport i sig selv dækkede i den forbindelse over oparbejdelse af færdigheder indenfor kompaslære, meldetjeneste, terrænlære, observationstjeneste og lignende, der var fundamentale for enhver soldat eller for den sags skyld modstandsmand.

Af samme årsag kom foreningen også med tiden til at fungere som vej ind i modstandsbevægelsen bredt, herunder også ventegrupperne.

En gruppe modstandsfolk fra Stilling fotograferet i maj 1945

Ventegrupperne under frihedsrådet Der skulle imidlertid gå noget tid før ventegrupperne blev en realitet. I starten af juni 1944 blev der holdt et møde hos tandlæge Andersen, hvor flere medlemmer og støtter af den lokale modstandsbevægelse deltog, herunder Ernst Leach og Andreas Blom.

Formålet var blandt andet at få oprettet ventegrupperne, hvilket kriminalbetjent Frederiksen, der ikke selv kunne deltage i mødet, fik ansvaret for. Den 11. juni blev kriminalbetjent Frederiksen anholdt af gestapo i en bølge af anholdelser, der var tæt på at tilintetgøre modstandsbevægelsen i Skanderborg, der med nød og næppe overlevede. Da Frederiksen endte i tysk koncentrationslejr manglede man nu en ny leder til at overtage styringen med ventegrupperne.

Dette tilfaldt politibetjent Dyrby Andersen, der oven i købet fik besværede arbejdsforhold efter værnemagten havde arresteret og deporteret det danske politi. Ikke desto mindre lykkedes det med hjælp fra mange andre, at få oprettet et stort antal grupper, mens andre driftige mænd oprette grupper ude lokalt i blandt andet Vitved, Tåning og Gjesing.

[[Fil:B954-anholdelser-dyrby-andersen.jpg|thumb||left||350px|Anholdelser i befrielsesdagene. Gående mod strømmen ses med kasket betjent Laurids Dyrby Andersen

Våbentræning Den sparsomme skydetræning, som kunne udøves, foregik blandt andet i kælderen på Riishedes skifabrik på Banegårdsvej 43, ligesom Dyrby Andersen også afholdt skydetræning ude i Mesing skov.

Sværere var det for ventegrupperne i de mindre byer. Her nåede våbnene ikke ud på samme måde. Systemet var indrettet således, at der blev sendt våben til Skanderborg, hvorefter der kom en rejseinstruktør, der oplærte i brugen af dem. Når oplæringen var færdig skulle våbnene straks sendes videre. Fra december 1944 begyndte våbenoprustningen for alvor, men de våben, der blev modtaget forblev i depot af sikkerhedsmæssige årsager. Man ville ikke risikere, at tyskerne kunne finde våben ved privatpersoner.

Befrielsen Ved befrielsen talte ventegrupperne i omegnen af 320 mand, hvoraf de 120 var fra Skanderborg. Det var altså lykkedes at skabe et stort antal grupper, der nu alle kunne gå på gaden med det lokale hvide skanderborgarmbind.

Blandt visse kom alle medlemmer af ventegrupperne over en bred kam til at hedde de sidste dages hellige. Sandheden var imidlertid, at disse mænd, havde indvilliget i at deltage i kamphandlinger og i yderste konsekvens ofre deres liv, i tilfælde af en engelsk invasion. De vidste ikke, hvordan og om tyskerne ville kapitulere uden kamp.

I befrielsesmåneden og frem til august blev ventegrupperne i stedet brugt til bevogtningsopgaver og til at arrestere dem, der var havnet på den forkerte side. De sidste 35 modstandsfolk i Skanderborg blev afmønstret den 15. august og den 15. september blev den endelige hjemsendelsesparade langt om længe afholdt med deltagelse af ca. 250 mand.

Modstandsfolk marcherer gennem Adelgade den 5. maj 1945


Kilder:

Diverse, Skanderborg historiske arkiv

Koch Pedersen, E. & Pedersen, L. J. (1985). Under Krigen: Skander 1940-45. Skanderborg Museum.

Klostergaard, K. (1995). Skanderborg: En by under besættelsen 1940-45. Scandane.

Powered by MediaWiki