Flere værktøjer
 
Personlige værktøjer

Borgmester Dupont og den politiske tid omkring 1970

Fra Skanderborg Leksikon

Linje 28: Linje 28:
=== En socialdemokratisk komet ===
=== En socialdemokratisk komet ===
 +
[[Fil:B26905.jpg|400px|thumb|Skanderborg Byråd, 1969. Øverst i midten ses borgmester Dupont (S). På yderpladsene i hesteskoen er det til venstre den borgerlige gruppes ordfører advokat Paludan-Müller og til højre den socialdemokratiske ordfører amtsrevisorassistent Anton Danielsen. Foto: Richardt Scharling.]]
   
   
Det kan være utaknemmeligt at gå ind i kommunalpolitik. Man bliver målt og vejet på de personlige stemmetal. Ved valget i 1966 kom amtsrevisorassistent Anton Danielsen ind på det sidste socialdemokratiske mandat med 39 stemmer. Amtsrevisionen i Skanderborg amt reviderede de 40 sognekommuners regnskaber, og de 3-4 revisorer fik et indgående kendskab til kommunale forhold. Det var derfor en meget dygtig yngre mand, der indtrådte i den socialdemokratiske flertalsgruppe. Anton Danielsen blev hurtigt gruppens ordfører, og da Willy Pedersen på grund af sygdom i 1968 måtte træde tilbage, så man oftere og oftere billeder i aviserne af borgmester Dupont og Anton Danielsen sammen ved rejsegilder og jubilæer. Der var tilsyneladende lagt op til, at man ville gentage succesen med Willy Pedersen, og satse på en faglig dygtig borgmesteraspirant. Den borgerlige gruppe var imponeret af den sympatiske og dygtige socialdemokrat. Desværre var budskabet ikke nået ud til vælgerne. Ved valget i 1970 fik Anton Danielsen kun 84 personlige stemmer, og allerede i 1971 udtrådte han af byrådet for at blive leder af Forsorgsinstitutionen Sølund.
Det kan være utaknemmeligt at gå ind i kommunalpolitik. Man bliver målt og vejet på de personlige stemmetal. Ved valget i 1966 kom amtsrevisorassistent Anton Danielsen ind på det sidste socialdemokratiske mandat med 39 stemmer. Amtsrevisionen i Skanderborg amt reviderede de 40 sognekommuners regnskaber, og de 3-4 revisorer fik et indgående kendskab til kommunale forhold. Det var derfor en meget dygtig yngre mand, der indtrådte i den socialdemokratiske flertalsgruppe. Anton Danielsen blev hurtigt gruppens ordfører, og da Willy Pedersen på grund af sygdom i 1968 måtte træde tilbage, så man oftere og oftere billeder i aviserne af borgmester Dupont og Anton Danielsen sammen ved rejsegilder og jubilæer. Der var tilsyneladende lagt op til, at man ville gentage succesen med Willy Pedersen, og satse på en faglig dygtig borgmesteraspirant. Den borgerlige gruppe var imponeret af den sympatiske og dygtige socialdemokrat. Desværre var budskabet ikke nået ud til vælgerne. Ved valget i 1970 fik Anton Danielsen kun 84 personlige stemmer, og allerede i 1971 udtrådte han af byrådet for at blive leder af Forsorgsinstitutionen Sølund.

Versionen fra 10. sep 2020, 05:32

Indholdsfortegnelse

Borgmester Dupont og den politiske tid omkring 1970

Svend Paludan-Müller har haft et personligt kendskab til Wilhelm Dupont og har blandt andet været med til flere byrådsmøder. Herunder følger hans beretning om borgmester Dupont og tiden omkring 1970.

Skanderborg havde i perioder fra 1950erne til begyndelsen af 1970erne en socialdemokratisk borgmester med det fransk klingende navn Dupont. Hans søn har i Leksikon beskrevet faderens livsforløb, og her skal kun refereres nogle enkelte punkter. Wilhelm Dupont var en klassisk socialdemokrat for sin tid. Født i 1906, uddannet typograf, partifunktionær indtil han i 1940 kom til Skanderborg som lokalredaktør af den socialdemokratiske avis Demokraten. Den lille redaktion med bolig lå på Adelgade 117, lige ved siden af den borgerlige Skanderborg Amtsavis. Når avisbudene om eftermiddagen gik ud fra hver deres redaktion med dagens avis, kunne man hos abonnenterne observere partifarven, når avisen blev lagt i postkassen. Dupont kom i byrådet i 1943, og blev i visse kredse betragtet som lidt for meget en partisoldat. Han var en lille mand, der havde en knejsende holdning, når man så ham gå på Adelgade. Det fik nogen til at betragte ham som ”vigtig”.

Dupont var første gang borgmester i 1954 -1957. I 1957 blev han valgt ind i folketinget, og Willy Pedersen, der var leder af Sygekassen, overtog borgmesterposten. Der var dengang ikke forbud mod dobbeltmandater, så Dupont fortsatte som menigt byrådsmedlem samtidig med folketingshvervet. Willy Pedersen blev en meget populær borgmester, som flere gange blev genvalgt med høje personlige stemmetal, selv efter kommunesammenlægninger med venstre-sognekommuner. I 1966 blev Dupont ikke genvalgt til folketinget. Der var ikke som nu generøse aftrædelsesordninger for folketingsmedlemmer, så Dupont måtte tage til Aarhus og undervise på forsvarerets civilundervisning samtidig med han passede byrådsarbejdet. Hans stemmetal lå langt under Willy Pedersens, men som det senere skal ses, tog Dupont til sidst en overraskende revanche.


Skanderborg kommune op til 1970

Når kommunale perioder beskrives, er der en tendens til at glemme den kommunale administration, som ofte har større betydning for en bys udvikling end skiftende borgmestre og flertal. Der var her det helt usædvanlige, at Skanderborg fra 1920 til 1990 kun havde 2 kommunaldirektører. Fra omkring 1920 til 1960 var det Carl Rudolf Jacobsen, og fra 1960 til 1960 Frantz Stellfeld. Som diskrete embedsmænd har de ikke udgivet deres erindringer, selv om de givetvis kunne fortælle meget interessant. Frantz Stellfeld kom i 1960 til Skanderborg fra Aarhus kommune og sammen med stadsingeniør H. Bering Petersen, var han reelt manden bag kommunens store udvikling i 1960erne og senere.

Indtil 1963 var Skanderborg en lille indesluttet købstad med 5.000 indbyggere. Kommunegrænsen mod Skanderup-Stilling kommune lå på Banegårdsvej og ved enden af Nørregade. Slotskirken lå i Skanderup-Stilling. Det var oplagt, at de 2 kommuner burde sammenlægges, men det kunne ikke ske i sognerådsformand Asger Christensens tid. Han var i årtier Skanderup-Stillings meget dygtige og magtfulde sognerådsformand. Han døde i 1961, og i 1963 blev de 2 kommuner sammenlagt, hvor et kommunevalg gav det nye byråd et socialdemokratisk flertal med Willy Pedersen som borgmester. Ved den store kommunalreform i 1970 kom sognekommunerne Fruering-Vitved, Hylke og Ousted-Tåning (med Ejer Baunehøj) med i Skanderborg kommune, som nu fik 18.000 indbyggere.


Socialdemokratisk styre fra 1954 til 1974

I 1958 var der lagt op til, at de borgerlige partier ville få flertal i byrådet. Der var 11 medlemmer i byrådet – 6 socialdemokrater, 3 til Borgerlisten og 2 konservative. Borgerlisten blev med rette betragtet som en kamufleret Venstre liste. Ved valget tabte socialdemokraterne og de konservative hver 1 mandat til Borgerlisten, og der var nu borgerligt flertal. Men som beskrevet i Leksikon i biografien af borgmester og bankdirektør Øhrstrøm, blev Borgerlisten snydt, idet det enlige konservative medlem støttede den siddende socialdemokratiske borgmester Willy Pedersen. Det var i øvrigt den eneste gang det rigtigt har slået gnister i Skanderborg byråd. Både før og efter denne dramatiske episode, var byrådsarbejdet præget af en meget fredelig atmosfære.


Borgmesterskift i Skanderborg. Der tages afsked med med Willy Pedersen som borgmester, og Wilhelm Dupont tiltræder. Foto: Leif Tychsen

I 1968 måtte Willy Pedersen som kun 57 årig af helbredsmæssige grunde opgive borgmesterposten. Han blev afløst af Dupont, som nu igen blev borgmester. I 1970 skulle der være kommunevalg, og det lå i kortene, at de borgerlige lister nu omsider ville få flertal. Dels var der kommet 3 solide Venstre-landkommuner med i sammenlægningen, dels mente man, at det alene var Willy Pedersens personlige popularitet, der havde sikret socialdemokraterne flertallet. Mens Willy Pedersen havde fået 800 personlige stemmer, måtte Dupont nøjes med 100, så man mente, at Dupont ikke ville blive en stemmemagnet som sin forgænger. Der var fra borgerlig side opstillet en række borgerlister (uden en eneste kvinde), som dækkede hver afkrog af den nye kommune, samt en konservativ liste. Der var ingen borgmesterkandidat. Det udskød man til efter valget. Det man reelt udskød var, om den nye borgmester skulle komme fra land-venstre eller by-venstre.

Resultatet af 1970-valget blev det overraskende, at socialdemokraterne bevarede flertallet med 10 mandater mod 9 borgerlige. Dupont kunne efter et flot valg med 1000 personlige stemmer indtage borgmesterposten igen. Han var 63 år, og var efter tidens målestik en ældre mand. Da helbredet heller ikke var godt, havde et generationsskifte længe været i gang. Dupont døde i 1974 efter at være fratrådt som borgmester i 1973. Af grunde, som omtales nedenfor, var arvefølgen uklar, og i de følgende år overtog Venstre borgmesterposten.


En socialdemokratisk komet

Skanderborg Byråd, 1969. Øverst i midten ses borgmester Dupont (S). På yderpladsene i hesteskoen er det til venstre den borgerlige gruppes ordfører advokat Paludan-Müller og til højre den socialdemokratiske ordfører amtsrevisorassistent Anton Danielsen. Foto: Richardt Scharling.

Det kan være utaknemmeligt at gå ind i kommunalpolitik. Man bliver målt og vejet på de personlige stemmetal. Ved valget i 1966 kom amtsrevisorassistent Anton Danielsen ind på det sidste socialdemokratiske mandat med 39 stemmer. Amtsrevisionen i Skanderborg amt reviderede de 40 sognekommuners regnskaber, og de 3-4 revisorer fik et indgående kendskab til kommunale forhold. Det var derfor en meget dygtig yngre mand, der indtrådte i den socialdemokratiske flertalsgruppe. Anton Danielsen blev hurtigt gruppens ordfører, og da Willy Pedersen på grund af sygdom i 1968 måtte træde tilbage, så man oftere og oftere billeder i aviserne af borgmester Dupont og Anton Danielsen sammen ved rejsegilder og jubilæer. Der var tilsyneladende lagt op til, at man ville gentage succesen med Willy Pedersen, og satse på en faglig dygtig borgmesteraspirant. Den borgerlige gruppe var imponeret af den sympatiske og dygtige socialdemokrat. Desværre var budskabet ikke nået ud til vælgerne. Ved valget i 1970 fik Anton Danielsen kun 84 personlige stemmer, og allerede i 1971 udtrådte han af byrådet for at blive leder af Forsorgsinstitutionen Sølund.


De radikale i byrådet

De radikale havde man ikke siden 1943 set noget til i byrådet. Men i 1970 stillede de op med husholdningskonsulent Lis Rasmussen som spidskandidat, og hun blev valgt. Det var første gang, at der i byrådet var en erhvervsaktiv kvinde. Lis Rasmussen var ansat i Mejeriforeningen i Aarhus, havde 5 børn og var en af lederne af det kendte Karolines køkken. Som helt ung havde hun været konsulent i en husmandsforening, og hun havde tilsyneladende ikke glemt sit ophav. Socialdemokratiet havde rent flertal, så hun fik i første omgang ikke stor indflydelse, men der blev lagt mærke til hende. Ved det følgende valg fik de radikale 2 mandater, og venstremanden, gårdejer fra Fruering, Ejnar Jacobsen blev valgt som borgmester med radikal støtte. Så det blev land-venstre, der fik borgmesterposten.


Politiske partier op til 1970

Der er nu 8 politiske lister repræsenteret i Skanderborg byråd. De mange partier findes i alle byråd, og det er tidskrævende. I Aarhus siges det, at byrådsmøderne kan tage op til 5 timer. I gamle dage varede et byrådsmøde i Skanderborg sjældent mere end en halv time. Borgmesteren forelagde sagen, og så fik den socialdemokratiske ordfører ordet, og derefter den fælles ordfører for Borgerlisten og de konservative. Det var meget overskueligt. Det var meget sjældent, at andre byrådsmedlemmer tog ordet.

Op til 1970 var der kun 3 partier repræsenteret i byrådet – socialdemokraterne, Borgerlisten (Venstre) og de konservative. Der var ingen konkurrenter til socialdemokraterne på den fløj. Aksel Larsens socialistiske folkeparti havde ingen genklang i Skanderborg – i modsætning til de større nabobyer, Aarhus, Horsens og Silkeborg, hvor de efterhånden var repræsenteret med et par mandater. Først i 1978 kom SF ind i Skanderborg byråd, hvor tingene kom til at ligne de større byer med også Fremskridtspartiet.

Bag de 3 politiske grupperinger stod vælgerforeninger med en betydelig medlemsskare. Man sikrede sig ved opstilling af kandidater, at forskellige interesserer var repræsenteret. Hos Borgerlisten hed det sig, at der på listen mindst skulle være en håndværksmester, en fra handelsstanden, en landmand, en fastlønnet - som man sagde – og helst også en kvinde. Man lagde tilsvarende hos socialdemokraterne vægt på, at deres vælgere kunne identificere sig med kandidaterne. I byrådsgruppen var der op til 1970 udover borgmesteren og amtsrevisorassistenten bl.a. en maskinarbejder, en vejmand, en værkfører – og byrådets eneste kvinde, husmoder Else Sørensen. Der var ingen anonyme titler som konsulent, selvstændig og iværksætter, som det ses i dagens byråd.

Selv om der i lange perioder i Skanderborg har været socialdemokratiske borgmestre, har det altid været med en meget snæver margin, oftest kun med et enkelt mandat. Der var derfor altid spænding, når stemmesedlerne blev talt op i Håndværkerforeningens store sal.

Powered by MediaWiki