Christian G. Brøndsted - Skanderborg Leksikon
Flere værktøjer
 
Personlige værktøjer

Christian G. Brøndsted

Fra Skanderborg Leksikon

Indholdsfortegnelse

Nogle ugudelige og genstridige sognebørn i Vitved og Fastrup

Christian G. Brøndsted var præst i Fruering-Vitved fra 1768-1785. Han sendte i 1778 et brev til amtmanden med klage over de ugudelige og genstridige sognebørn i Vitved og Fastrup.

Brevet fra Brøndsted er dateret 2. sept. 1778. Amtmand for Skanderborg-Aakier amt var Hans Løvenhjelm von Bülow, som sad i sit embede i perioden 1779-1795.

Som det vil fremgå af skrivelsen var Brøndsted stærkt præget af pietismen, en trosretning inden for den lutherske kirke med hovedvægten på et fromt og asketisk liv, hvor man bl.a. fordømte alle rent verdslige fornøjelser.

Skrivelsen gengives nedenstående i transskriberet form. Enkelte ord har det ikke været muligt at tyde.


Underdanigst Pro Memoria.(1)

Ved min Ankomst sidste Søndag Morgen, Kl. 8, til mit Annex, Witved for at forrette Guds-Tienste, fandt Jeg hele Sognet, bestaaende af tvende Byer, Witved og Fastrup, i fuld Bevægelse med at kiøre Korn ind. Et Arbejde, saa saare ufornøden, da de endnu slet ingen Uleilighed havde haf t af Uveir mod deres Korn, kunne icke andet end bedrøve mig. Ikke destomindre væbnede Jeg mig med Sagtmodighed, opholdt mig en god Time, inden Jeg begyndte Guds-Tienste, fik Bud til de i Marken arbeidende, bad dem holde op for at komme i Guds Huus. De Witved Beboere vare strax lydige, kiørte hiem, spændte fra, og for den største Deel søgte Kirken.

Men de ugudelige Beboere i Fastrup bleve trodsigen ved, og uagtet Jeg atter sendte min Medhiælper, Claus Rasmussen i Witved op til dem, forbleve de dog under den hele Guds-Tieneste, larmende i deres Arbeide, og vare endnu i fuld Bevægelse, da vi kom af Kirken, og ikkun en eneste gammel Mand, af henved 60 Sjæle der i Byen, der kunne søge Kirken, lod sig see i Guds Huus.

Saadan en Opførsel tilstaaer Deres Høy og Velbaarenhed mig var høyest forargeligt, de kunne paa deres Agere næsten høre Sangen i Kirken, og vi i Kirken under Talen høre deres raslende Vogne. Saadant at gaae i Svang ustraffet ville snart giøre Christendommen til et Barbarie. De er min naadige Herre! Dem som Loven kalder den værdslig Arm, der bør komme Kirkens Myndighed til Hielp. Jeg beder derfoer i Underdanighed på Religionens Vegne, at disse grove og forsætlige Sabbats Overtrædere, 8 i tallet, maa med anseelig Mulct til Sognets Fattige blive Exemplariter (2) afstraffede og at ved Straffens Forkyndelse måtte under Hr Kammer Herrens Haand følge en alvorlig og myndig Tilrettesættelse, hvorfor Jeg tillige tager mig den underdanige Frihed at erindre, at Oldermanden, der efter deres Bye-lov havde Myndighed til at raabe dem af fra saa ubørligt Arbeide, burde i mine Tanker straffes dobbelt.

De Witved Mænd burde vel og ansees med nogen Mulct, men da de strax fandt sig i deres Feiel, afbad (3) de og søgte Kirken, saa vil Jeg underdanigst bede for dem, at de for denne gang maa forskaanes og alene, om Jeg underdanigst tør bede om en Ordre, som kunne oplæses for dem af Sognefogeden, alvorligen sætter dem til Rette. Deres Høy og Velbaarenhed giør sig derved fortient af Guds Kirke og Jeg skal ved ydermere fordoble mine Forbønner og min underdanige Høyagtelse for saa gudfrygtig og veltænkende en Øvrighed.


Til Hr Kammer Herre og Amtmand von Bülow

Herefter følger amtmandens afgørelse i sagen, nedskrevet af en af amtskontorets skrivere. Han er ikke helt perfekt i stavning og sætningsdannelse, men man kan med lidt god vilje nok få indtryk, hvad udfaldet af sagen blev.

For den Forbrydelse som Fastup byes otte beboere herefter har begaaet mod Guds og Kongens Lov i at vandhellige Sabaten med Korn Indagning (4) ved og under Prædiken og Guds Tienestens Holdelse uagtet de derfra ere advarede ved deres Sogne Præst og hans Medhjælpere at entholde sig som en meget ufornøden og syndig Gierning da det i Aar for Landmanden har været saa favorable, et Høst og Indagnings Veir som nogen kunne ønske sig og icke bedre i mange Aar kand mindes, er en hver af dem ifølge Lovens 6. Bog, 3. Capitel, 1. Artikel, forfaldne at betale i Helligbrøde (5)1 Rd og 3 Mark og efter samme Capitel, 3. Artikel, som de der af modvillig Gienstridighed haver arbejdet under Prædiken 1 Rd, hvilket dog for denne Gang modereres med en den herved Dicterende Mulct (7), fra hver til Sognets fattige af 4, siiger Fiire mark Danske, som i alt af byens beboere bliver 5 Rd og 2 Mark. Dennem selv til velfortienste Straf og andre til Exempel og Afskye. Hvilken Mulct inden otte dage betales til Sogne Præsten som med Medhjælperne samme blandt Sognets fattige uddeeler, og i mangel af prompte og mindelig betaling haver Sogne Foged Claus Rasmussen i Witved som dette strax vidnes fast, for Fastrup beboere haver at forkynde med tvende af Præstens Medhjælpere at giøre udpantning i den allerede skyldiges boe. I øvrigt advares de samme som alle øvrige i Sognet for eftertiden at vogte sig for slige og anden forbrydelse mod Lovene og især at afbeede denne deres Synd mod den Allerhøyeste saa fremt de om anderledes mod formodning maatte befindes ikke vil vendte sig anseete og exemplariter til Rætte Sette.

Amstskomptojret i  ? den 17 Septr 1778 (stednavnet kan ikke tydes)


I Herre og Amstsmand von Bülows fraværelse efter ordre (signeret Laursen)

Afstraffelsen: Hver af de otte sognebørn i Fastrup skulle for helligbrøde og arbejde under gudstjenesten betale en bøde på 2 rigsdaler og 3 mark, for de otte i alt, 22 rigsdaler (1 rigsdaler = 6 mark). Må formodentlig opfattes som officielle takster. De Fastrup beboere får imidlertid en væsentlig moderation af bødeforlægget, så de i alt kun skal bøde med 5 rigsdaler og 2 mark. Underforstået, at hvis deres krænkende opførsel skulle gentage sig, så vil det få alvorligere konsekvenser. (1 tønde rug kostede ca. 2 rigsdaler i 1780). Og sognepræstens forbønner for amtmanden har øjensynligt båret frugt, idet de Vitved sognebørn er gået helt fri for videre påtale.


Noter:

1.Sådan indledtes i ældre tid en skrivelse stilet en højere stående embedsmand. En meddelelse til underretning for en anden myndighed.

2.Som afskrækkende eksempler

3. Afbede, bede om tilgivelse

4.Indkøring

5 Krænkelse af helligdagens fred

6. En af øvrigheden idømt mulkt eller bøde



Kilde

Skanderborg Historiske Arkiv. A3785

Transskription og noter ved Søren Rasmussen. Marts 2015. Korrektur på transskriptionen Vagn Beck-Christensen.

Powered by MediaWiki