Flere værktøjer
 
Personlige værktøjer

Dagmarbroen

Fra Skanderborg Leksikon

Linje 19: Linje 19:
[[Fil:Dagmarbroen_2.jpg|350px|thumb|left|Original farvelagt tegning Dagmarbroen udført af brobygger Frederik Møllerer, der kaldte den smukke  og solide granitbro Skanderborg Slots Bro.                                                                                                                              Måske fordi broen erstattede en faldefærdig vindebro til Skanderborg Slot, Skanderborg Historiske Arkiv. T82]]
[[Fil:Dagmarbroen_2.jpg|350px|thumb|left|Original farvelagt tegning Dagmarbroen udført af brobygger Frederik Møllerer, der kaldte den smukke  og solide granitbro Skanderborg Slots Bro.                                                                                                                              Måske fordi broen erstattede en faldefærdig vindebro til Skanderborg Slot, Skanderborg Historiske Arkiv. T82]]
 +
 +
 +
Broen er opført af smukt tilhuggede granitkvadre med en hvælvet åbning på 10 fod (ca. 3,3 m) og 16 alens bredde (ca. 9.8 m). Selve kørebanen var med kantsten og et 1,5 m bredt fortov i begge sider.
Broen er opført af smukt tilhuggede granitkvadre med en hvælvet åbning på 10 fod (ca. 3,3 m) og 16 alens bredde (ca. 9.8 m). Selve kørebanen var med kantsten og et 1,5 m bredt fortov i begge sider.

Versionen fra 6. apr 2021, 08:21

Dagmarbroen i 1950'erne

Dagmarbroen er en ualmindelig smukt beliggende vejbro, der forbinder Skanderborg by med Slotsholmen over vandløbet mellem Lillesø og Skanderborg Sø. Som det ses på de historiske billeder har arealerne på begge sider af broen i årtier været yndede udflugtsmål og motiver for fotografer og kunstnere. Ikke blot er dens udformning som tøndehvælv typisk for mange vejbroer fra det 18. og 19. århundrede.

Den er tillige et monument over den trafikale historie i en periode, hvor trafik- og samfærdselsmid- lerne var med til at åbne landsdele og byer op for en ny tid præget af industriel og økonomisk vækst. Den solide granitstensbro er et minde og en manifestation af ypperlig ingeniør- og bygningskunst, et symbol på den udbygning af Danmarks fjernlandeveje, der var med til at binde riget sammen før - og i Jylland specielt efter år 1800.

Dagmarbroen set fra Skanderborg Sø, hvor broen fremtræder omtrent som ved opførelsen i 1837. Men omgivelserne, beplantning, autoværn m.v. slører fuldstændig broens betydning som bindeled mellem købstaden til højre og øen til venstre, hvor der i århundreder lå en borg, der i 1500-tallet blev ombygget til et renæssanceslot. Foto: Leif Schmidt, 2020

Da ingeniørkorpset under ledelse af 1. vejmester oberst Gottfried Rosenberg i 1830´erne anlagde hovedvejen i Østjylland blev vejen sydfra ført over søerne ved Nybro, gennem Dyrehaven og via Dagmarbroen ind i købstaden, hvor diligencen gjorde holdt ud for posthuset i Adelgade 2.Herved blev rejsetiden til Horsens afkortet betydeligt.

Bygmester Fredrik Møller (1802-99), Adelgade 12 i Skanderborg stod for opførelsen af Dagmarbroen og ca. 30 andre broer i Jylland.

Hans liv og virke er meget velbeskrevet i bogen ”Den stridbare brobygger og hans familie”, skrevet af Kirsten og Tage Danielsen.

I bogen findes konstruktionstegninger m.v. og en lokal stenhuggers beretning om opførelsen: ”1837 Begyndt at kløve sten til broen ved Skanderborg. Grundstenen nedlagt den 16. juli af F. Møller. Den sidste sten indsat af F. Møller den 19. okt. 1837, men fløjen ikke færdig”. Frederik Møller blev 35 år på datoen for isætning af slutstenen.

Original farvelagt tegning Dagmarbroen udført af brobygger Frederik Møllerer, der kaldte den smukke og solide granitbro Skanderborg Slots Bro. Måske fordi broen erstattede en faldefærdig vindebro til Skanderborg Slot, Skanderborg Historiske Arkiv. T82



Broen er opført af smukt tilhuggede granitkvadre med en hvælvet åbning på 10 fod (ca. 3,3 m) og 16 alens bredde (ca. 9.8 m). Selve kørebanen var med kantsten og et 1,5 m bredt fortov i begge sider. Rækværk var i begge sider udført af sortmalet smedejern i hele broens længde. I forlængelse af rækværket var der som yderligere afskærmning opsat kegleformede granitpullerter.

Fundamenterne er kampesten eller kløvede granit sten. Bunden af vandløbet er ifølge tegningerne pigstensbelægning – men kan i udførelsen være ændret til tømmer lagt som rist i to lag. Som det fremgår af de nyere fotografier fremtræder Dagmarbroen i dag helt intakt set fra øst med de originale kvadre og smedejernsrækværk.

Med sin smukke og harmoniske udformning har Dagmarbroen i generationer været en af Skanderborgs attraktioner. Det var herfra turistbådende udgik fra ca. 1850-1960 med turister, der købte is og postkort i kiosken ved broen - eller glade skolebørn på udflugt, der i Julius Molbechs båd ”Turisten” blev sejlet over søen til Vester Mølle.

Den hvælvede granitbro vi i dag kalder Dagmarbroen blev ved opførelsen i 1837 kaldt Skanderborg Slots Bro – måske en hyldest til, at der på dette sted i ca. 600 år havde været utallige træbroer, der forbandt borgen og siden slottet med fastlandet og byen. Derefter blev den officielle benævnelse Frederiksbroen efter Frederik VI (1808-39) – men i folkemunde blev broen benævnt Dagmarbroen.

Ret beset var det jo også på dette sted Valdemar Sejer red over den første bro på sit vilde ridt mod Ribe og dronning Dagmars dødsleje.

Bilismens vækst i 1950érne og 60érne betød en voldsom belastning af såvel Dagmarbroen som den øvrige passage ad Hovedvej 10 gennem Skanderborg by. For Dagmarbroen indebar det en udvidelse med en betonbro mod vest og opsætning af autoværn – men den gamle granitbro klarede belastningen, og står upåvirket tilbage. I 1977 blev motorvejen uden om Skanderborg åbnet og medførte en meget kraftig reduktion af såvel den tunge som den lette trafik henover broen og gennem byen



















Kilder

Skanderborg Historiske Arkiv

Dagmars Brobisser

Powered by MediaWiki