| Navigation | Vedligeholdelse | Seneste ændringer | Sidelister | Værktøjer |
Personlige værktøjer
DcH Skanderborg
Fra Skanderborg Leksikon
DcH Skanderborg er en lokalafdeling af landsforeningen Danmarks Civile Hundeførerforening.
Indholdsfortegnelse |
Historie perioden 1966 - 1991
Vi var kun 5 i starten - og valgte os selv til bestyrelse.
Sådan skrev redaktør Jens Kofod ved den første runde fødselsdag i 1976. Forud var gået et duplikeret brev til hundeejere i Skanderborg og omegn med overskriften "De har hund".
Brevet var en opfordring til hundeejere om at møde op på den gamle markedsplads i Skanderborg (Søtoften), hvor DCH´s landstræner Chr. Kongsted fortalte om DCH og demonstrerede, hvad DCH stod for på både medbragte og lånte hunde i teori og praksis. Godt en halv snes interesserede mødte op den 10. august 1966, men da man skulle holde stiftende "generalforsamling" bagefter, var der kun fem tilbage - det var lige nok til klubbens første bestyrelse, som bestod af Poul Erik Tromborg (formand), Kurt Petersen (næstformand), Gurli Kjær, Elith Enevoldsen og Jens Kofod.
Selv om medlemstallet var lavt i de første år, var aktiviteten stor, idet man ikke behøvede at være medlem for at træne hund. De fleste hundeejere deltog i 3-mdr.´s kursus, og i begyndelsen hentede man udenbys trænere, bl. a. John Fuhlendorff, Jørn Lensbak og Arnold Buhl fra Århus DCH, som hurtigt fik uddannet nye trænere og fik sat skub i klubben.
Træningspladser og klubhuse
I starten brugte man Jydsk Møbelindustri´s plads til dressurtræningen, men allerede i foråret 1967 rykkede klubben ind på et stykke græsjord ved Ladegårdsbakken (ved Børges Autoophug), hvilket af og til forårsagede trafikstop på hovedvejen - sådan noget havde folk aldrig set før - og klubben opnåede hurtigt en stor popularitet.
Allerede året efter, i 1968, flyttede klubben til højdedraget, hvor man for 200 kroner om året fik overdraget en dejlig skovomkranset plads, hvor klubben fik sit første klubhus. Kommunens byggeplaner kom imidlertid i vejen - klubben blev kostet fra den ene ende af Højdedraget til den anden, for nu skulle der bygges skole (Niels Ebbesen Skolen), gymnasium og plejehjem (Kildegården) m. m. Klubhuset måtte sælges, og i stedet fik klubben en skrækkelig transportabel skurvogn. Endelig i 1973 flyttedes til Jeksen, hvor man fik opført et klubhus, som oprindelig var kontor og tegnestue ved byggeriet af gymnasiet. (huset eksisterer stadig, og bliver nu brugt til opbevaring af trænings- og konkurrencemateriel). Huset kostede dengang 8000 kroner. Klubhuset måtte adskilles totalt, og det varede et halvt år inden fredningsmyndighederne gav tilladelse til at samle og opføre huset igen.
I Jeksen voksede klubben enormt, men atter måtte man flytte klubhus og træningsplads. I 1977 kom klubben til grusgraven i Vrold (Mossøvej), hvor man var indtil deponering af flyveaske fortrængte hundene, som blev syge, hvis de drak af vandpytterne. I midlertid var motorvejen blevet færdig og et stykke jord var blevet tilovers - det lignede 1. verdenskrigs slagmarker. Men efter lange forhandlinger fik klubben i sommeren 1983 lov at flytte ind i "Motorvejslommen", som stadig er klubbens tilholdssted. I starten var klubben næsten alene i området, men efterhånder er der kommet flere klubber og aktiviteter til, og i dag er der flere former for fritidsaktivitet i området. Stedet passede eminent til klubbens formål, og der rig mulighed for at træne rigtig mange hunde, og i dag er klubben blandt de største i Danmark.
Fra at lige en slagmark kan man i dag glæde sig over et område, hvor der er en rig natur, hvor man kan opleve harer, rådyr, agerhøns, fasaner, ænder, blishøns, og af og til kommer hejren på besøg, en stille aften kan man høre nattergalen og gøgen samtidig - og selv et par musvåger er naboer, for slet ikke at tale om kragerne, som har lært at gå spor. For den opmærksomme amatørbotaniker er der også mange små glæder. Uden menneskelig indblanding har træer, kirsebær, æbler og buske bredt sig og sjældne planter som gøgeurt, venushår og kodriver kan man møde på en tur rundt på pladsen.
Artiklen er under udarbejdelse - opdateres løbende.
Klubbens formænd gennem tiderne
1966 - 1968 Poul Erik Tromborg
1968 - 1970 Preben Pedersen
1970 - 1972 John Fuhlendorff
1972 - 1974 Knud E. Bigum
1974 - 1977 Teddy Pedersen
1977 - 1979 Henning Eriksen
1979 - 1980 John Fuhlendorff
1980 - 1981 Vibeke Gravgaard
1981 - 1983 Kaj Rasmussen
1983 - 1985 Henning Øris Jensen
1985 - 1988 Aase Udengaard
1988 - 1990 Kaj Rasmussen
1990 - 1993 Lennart F. Lassen
1993 - 1995 Erik Linnemann
1995 - 1997 Jørgen L. Eskildsen
1997 - 2001 Lennart F. Lassen
2001 - 2003 Jørn M. Gejl
Nov. 2003 - feb. 2004 Mikael Nørdstrøm
2004 - 2006 Anders Rehhoff
2006 - 2011 Helle M. Ramsing
2012 - Linda Lundh
Kilder
1966 - 1991: medlemsbladet SPORET - artikler udarbejdet af Kaj Udengaard
