Flere værktøjer
 
Personlige værktøjer

Erland Kalf

Fra Skanderborg Leksikon

Erland Kalfs segl, en harpy

Erland Kalf var en dansk herremand i 1300-tallet. Han var lensmand på Skanderborg Slot i 1360’erne.

Indholdsfortegnelse

Biografi

Erland var af slægten Kalf, som ejede herregården Vinderupgård nær Holstebro. Han var søn af Jakob Kalf og sønnesøn af Erik Klippings marsk Jens Kalf, og hans moster Ingerd var gift med den mægtige tyske herremand Albert Albertsen Eberstein. Erland var selv gift med Gunner Boesdatter Høg, datter af Bo Høg til Hasselholtgård.


Kong Valdemar Atterdags stræben efter adelens jordegods førte til et jysk adelsoprør i forbund med de holstenske grever Henrik og Klaus i 1351, som Erland samt Jakob og Jens, formentlig Erlands far og onkel, deltog i. Dette oprør afsluttedes med et forlig ved Vindinge Å i 1353, hvori kong Valdemar lovede at lade oprørerne, heriblandt Kalferne, beholde deres gods. Kongen kan have forsøgt at tage deres gods inden oprøret, eller også har han beslaglagt det i løbet deraf.


I marts 1355 holdt kong Valdemar retterting ved Holstebro. Her skødede Erland alt sit gods i ”Alengy” i Østbirk Sogn til kongens drost, Claus Limbek. I 1357 gjorde den jyske adel igen oprør i forbund med de holstenske grever. Der blev sluttet fred i 1360, og i forhandlingerne med greverne udpegede Valdemar Erland, samt bisp Mogens af Børglum og Knud Bugge som forhandlere på hans vegne, så Erland virker ikke til at have deltaget i dette oprør. I 1361 pantsatte han gården Åkær til bisp Poul af Århus for 260 lybske mark. Det virker dog til at være et andet Åkær end det, som Markvard Rostrup ejede. I 1362 skødede han Vedhoved Skov i Mønsted Sogn til Viborg Domkirke.


I 1364 var Erland blevet lensmand på Skanderborg Slot, og året efter var han en af kongens forhandlere med hansestæderne. Han blev også lensmand på Aalborghus. I 1369 gjorde Erland igen oprør mod kongen og sluttede sig til de holstenske grever med hans lensslotte, og belønnedes med Riberhus. I 1372 pantsatte han alt sit gods i Nørre Vissing Sogn i Gjern Herred til en Mikkel Nielsen. I 1373 var han dog tilbage på kongens side, og måtte overgive alle tre slotte. Ifølge Holstenerpræstens Krønike skulle Valdemar have sagt: ”Det er en god kalv; med to borge gik den bort, som en stud kom den tilbage med tre”.


Erland levede stadig da dronning Margrethes søn Oluf var konge. Oluf, nok Margrethe i realiteten, pantsatte gods i Hads Herred til ham. I 1400 var han død, og hans gods overtoges af sønnen Jakob.

Bibliografi

Kilder

  • Danmarks Riges Breve. 3:4, nr. 44-45 og 219; 3:5, nr. 289-290 og 325; 3:6, nr. 126 og 159; 3:7, nr. 116 og 286; 4:2, nr. 630; 4:7, nr. 333
  • De ældste danske Archivregistraturer 1. Udg. T.A. Becker, København, 1854, s. 250
  • Hude, Anna. Holstenerpræstens Krønike (Presbyter Bremensis), København, 1903

Litteratur

  • "Landefredsforordningen 1360". Danmarkshistorien.dk, sidst tilgået 30/3 2023, [1]
  • Frederiksen, Jørgen. ”Kalf-slægten og Vinderupegnen i middelalderen”. Hardsyssels Årbog 1991, Holstebro, 1991, s. 101-110
Powered by MediaWiki