| Navigation | Vedligeholdelse | Seneste ændringer | Sidelister | Værktøjer |
Personlige værktøjer
Gæstgivergården Jylland
Fra Skanderborg Leksikon
| Linje 1: | Linje 1: | ||
Ejendommen [[Adelgade]] 49 A, har siden 1700-tallet været drevet som gæstgivergård og restaurant, og det er et af Skanderborgs få fredede huse. | Ejendommen [[Adelgade]] 49 A, har siden 1700-tallet været drevet som gæstgivergård og restaurant, og det er et af Skanderborgs få fredede huse. | ||
| - | [[Fil: | + | [[Fil:Jylland1.jpg|450px|thumb|Gæstgivergården Jylland ca. 1910]] |
Den lave, lavtliggende bygning er opført i 1700-tallet som gæstgivergård i bindingsværk i 12 fag med flensborgsten i mønster i tavlene og med halvvalmet, teglhængt tag. | Den lave, lavtliggende bygning er opført i 1700-tallet som gæstgivergård i bindingsværk i 12 fag med flensborgsten i mønster i tavlene og med halvvalmet, teglhængt tag. | ||
Oprindelig lå bygningen alene udenfor byporten – uden bebyggelse til siderne op til den jordvej, der forbandt købstaden lige syd for med [[Skanderup]], med bebyggelsen ved [[Skanderup Kirke]] længere mod nord. Ved etableringen af chausséen, den østjyske landevej gennem byen i 1837-39, som bl.a. oberstløjtnant [[Gottfried Rosenberg]] arbejdede med, blev vejen opfyldt, og Gæstgivergården Jylland fik sin lave placering i forhold til gadeniveau, hvilket også forstærkedes ved senere omlægninger af vejen. | Oprindelig lå bygningen alene udenfor byporten – uden bebyggelse til siderne op til den jordvej, der forbandt købstaden lige syd for med [[Skanderup]], med bebyggelsen ved [[Skanderup Kirke]] længere mod nord. Ved etableringen af chausséen, den østjyske landevej gennem byen i 1837-39, som bl.a. oberstløjtnant [[Gottfried Rosenberg]] arbejdede med, blev vejen opfyldt, og Gæstgivergården Jylland fik sin lave placering i forhold til gadeniveau, hvilket også forstærkedes ved senere omlægninger af vejen. | ||
Bygningen blev en del af bymiljøet og et originalt element i den lokale historie. | Bygningen blev en del af bymiljøet og et originalt element i den lokale historie. | ||
| - | [[Fil: | + | [[Fil:Jylland2.jpg|350px|thumb|left|Interiør fra "Jylland". Fra venstre ses Siim, vognmand Chr. Sørensen og Chr. Dyhrberg. Servitricens navn kendes ikke.]] |
Allerede i 1919, året efter gennemførelsen af bygningsfredningsloven, blev bygningen fredet, en fredning der senere er suppleret med en særlig bevaringsdeklaration. Baggrunden for fredningen var dels arkitekttonisk, dens harmoniske fine byggeskik, dens særegne fremtoning i bymiljøet og dels dens kulturhistoriske betydning som gæstgivergård. | Allerede i 1919, året efter gennemførelsen af bygningsfredningsloven, blev bygningen fredet, en fredning der senere er suppleret med en særlig bevaringsdeklaration. Baggrunden for fredningen var dels arkitekttonisk, dens harmoniske fine byggeskik, dens særegne fremtoning i bymiljøet og dels dens kulturhistoriske betydning som gæstgivergård. | ||
| Linje 12: | Linje 12: | ||
[[Fil:Munkekroen.jpg|550px|thumb|Munkekroen 1965]] | [[Fil:Munkekroen.jpg|550px|thumb|Munkekroen 1965]] | ||
Den nuværende ejer har ladet gæstgivergården forfalde med henblik på nedrivning og økonomisk gevinst ved nybyggeri i flere etager. Men med opbakning fra flere borgere og foreninger har [http://da.wikipedia.org/wiki/Kulturarvsstyrelsen Kulturarvsstyrelsen] imidlertid fastholdt, at den gamle gæstgivergård fortsat har de arkitektoniske og især de kulturhistoriske værdier, der kan begrunde opretholdelsen af fredningen. | Den nuværende ejer har ladet gæstgivergården forfalde med henblik på nedrivning og økonomisk gevinst ved nybyggeri i flere etager. Men med opbakning fra flere borgere og foreninger har [http://da.wikipedia.org/wiki/Kulturarvsstyrelsen Kulturarvsstyrelsen] imidlertid fastholdt, at den gamle gæstgivergård fortsat har de arkitektoniske og især de kulturhistoriske værdier, der kan begrunde opretholdelsen af fredningen. | ||
| + | |||
| + | |||
Versionen fra 8. jun 2011, 09:04
Ejendommen Adelgade 49 A, har siden 1700-tallet været drevet som gæstgivergård og restaurant, og det er et af Skanderborgs få fredede huse.
Den lave, lavtliggende bygning er opført i 1700-tallet som gæstgivergård i bindingsværk i 12 fag med flensborgsten i mønster i tavlene og med halvvalmet, teglhængt tag.
Oprindelig lå bygningen alene udenfor byporten – uden bebyggelse til siderne op til den jordvej, der forbandt købstaden lige syd for med Skanderup, med bebyggelsen ved Skanderup Kirke længere mod nord. Ved etableringen af chausséen, den østjyske landevej gennem byen i 1837-39, som bl.a. oberstløjtnant Gottfried Rosenberg arbejdede med, blev vejen opfyldt, og Gæstgivergården Jylland fik sin lave placering i forhold til gadeniveau, hvilket også forstærkedes ved senere omlægninger af vejen. Bygningen blev en del af bymiljøet og et originalt element i den lokale historie.
Allerede i 1919, året efter gennemførelsen af bygningsfredningsloven, blev bygningen fredet, en fredning der senere er suppleret med en særlig bevaringsdeklaration. Baggrunden for fredningen var dels arkitekttonisk, dens harmoniske fine byggeskik, dens særegne fremtoning i bymiljøet og dels dens kulturhistoriske betydning som gæstgivergård.
Gæstgivergården "Jylland" var i midten af 1800-tallet et populært samlingssted for byens borgere og omegnens bønder, hvor gæsterne ofte havde svært ved at løsrive sig fra vinhandler, købmand og gæstgiver Lauritz Bangs dampende varme punch. Deraf øgenavnet "Skruestikken". I 1950’erne blev stedet omdøbt til "Rytterkroen" og i 1960 "Munkekroen". I 1996 skiftede navnet til Mexicana og senere igen til Restaurant Olympia, som i 2009 måtte lukke grundet ejendommens dårlige tilstand.
Den nuværende ejer har ladet gæstgivergården forfalde med henblik på nedrivning og økonomisk gevinst ved nybyggeri i flere etager. Men med opbakning fra flere borgere og foreninger har Kulturarvsstyrelsen imidlertid fastholdt, at den gamle gæstgivergård fortsat har de arkitektoniske og især de kulturhistoriske værdier, der kan begrunde opretholdelsen af fredningen.
Kilder
Skanderborg Historiske Arkiv.
"Fredet hus i Skanderborg under groft ejerpres" i By & Land, sept. 2009, nr. 84.
