Flere værktøjer
 
Personlige værktøjer

Gæstgivergården Jylland

Fra Skanderborg Leksikon

 
(Versionssammenligningen medtager 11 mellemliggende versioner.)
Linje 1: Linje 1:
-
Ejendommen [[Adelgade]] 49A, har siden 1700-tallet været drevet som gæstgivergård og restaurant, og det er et af Skanderborgs få fredede huse.
+
Ejendommen [[Adelgade]] 49 A, har siden 1700-tallet været drevet som gæstgivergård og restaurant, og det er et af Skanderborgs få fredede huse.
-
[[Fil:Gæstgivergården Jylland.jpg|450px|thumb|Gæstgivergården Jylland ca. 1910]]
+
[[Fil:Jylland1.jpg|450px|thumb|Gæstgivergården Jylland ca. 1910]]
Den lave, lavtliggende bygning er opført i 1700-tallet som gæstgivergård i bindingsværk i 12 fag med flensborgsten i mønster i tavlene og med halvvalmet, teglhængt tag.
Den lave, lavtliggende bygning er opført i 1700-tallet som gæstgivergård i bindingsværk i 12 fag med flensborgsten i mønster i tavlene og med halvvalmet, teglhængt tag.
-
Oprindelig lå bygningen alene udenfor byporten – uden bebyggelse til siderne op til den jordvej, der forbandt købstaden lige syd for med Skanderup, med bebyggelsen ved [[Skanderup Kirke]] længere mod nord. Ved etableringen af chausseen, den østjyske landevej gennem byen i 1837-39, blev vejen opfyldt, og Gæstgivergården Jylland fik sin lave placering i forhold til gadeniveau, hvilket også forstærkedes ved senere omlægninger af vejen.
+
Oprindelig lå bygningen alene udenfor byporten – uden bebyggelse til siderne op til den jordvej, der forbandt købstaden lige syd for med [[Skanderup]], med bebyggelsen ved [[Skanderup Kirke]] længere mod nord. Ved etableringen af chausséen, den østjyske landevej gennem byen i 1837-39, som bl.a. oberstløjtnant [[Gottfried Rosenberg]] arbejdede med, blev vejen opfyldt, og Gæstgivergården Jylland fik sin lave placering i forhold til gadeniveau, hvilket også forstærkedes ved senere omlægninger af vejen.
Bygningen blev en del af bymiljøet og et originalt element i den lokale historie.
Bygningen blev en del af bymiljøet og et originalt element i den lokale historie.
-
[[Fil:Gæstgivergården Jylland. Interiør.jpg|350px|thumb|left|Interiør fra "Jylland". Fra venstre ses Siim, vognmand Chr. Sørensen og Chr. Dyhrberg]]
+
[[Fil:Jylland2.jpg|350px|thumb|Interiør fra "Jylland". Fra venstre ses Siim, vognmand Chr. Sørensen og Chr. Dyhrberg. Servitricens navn kendes ikke.]]
Allerede i 1919, året efter gennemførelsen af bygningsfredningsloven, blev bygningen fredet, en fredning der senere er suppleret med en særlig bevaringsdeklaration. Baggrunden for fredningen var dels arkitekttonisk, dens harmoniske fine byggeskik, dens særegne fremtoning i bymiljøet og dels dens kulturhistoriske betydning som gæstgivergård.  
Allerede i 1919, året efter gennemførelsen af bygningsfredningsloven, blev bygningen fredet, en fredning der senere er suppleret med en særlig bevaringsdeklaration. Baggrunden for fredningen var dels arkitekttonisk, dens harmoniske fine byggeskik, dens særegne fremtoning i bymiljøet og dels dens kulturhistoriske betydning som gæstgivergård.  
-
Gæstgivergården ”Jylland” var i midten af 1800-tallet et populært samlingssted for byens borgere og omegnens bønder, hvor gæsterne ofte havde svært ved at løsrive sig fra vinhandler, købmand og gæstgiver Lauritz Bangs dampende varme punch. Deraf øgenavnet ”Skruestikken”.
+
Gæstgivergården "Jylland" var i midten af 1800-tallet et populært samlingssted for byens borgere og omegnens bønder, hvor gæsterne ofte havde svært ved at løsrive sig fra vinhandler, købmand og gæstgiver Lauritz Bangs dampende varme punch. Deraf øgenavnet "Skruestikken".
-
I 1950’erne blev stedet omdøbt til ”Rytterkroen” og i 1960 ”Munkekroen”. I 1996 skiftede navnet til Mexicana og senere igen til Restaurant Olympia, som i 2009 måtte lukke grundet ejendommens dårlige tilstand.
+
I 1950’erne blev stedet omdøbt til "Rytterkroen" og i 1960 "Munkekroen". I 1996 skiftede navnet til Mexicana og senere igen til Restaurant Olympia, som i 2009 måtte lukke grundet ejendommens dårlige tilstand.
[[Fil:Munkekroen.jpg|550px|thumb|Munkekroen 1965]]
[[Fil:Munkekroen.jpg|550px|thumb|Munkekroen 1965]]
-
Den nuværende ejer har ladet gæstgivergården forfalde med henblik på nedrivning og økonomisk gevinst ved nybyggeri i flere etager. Men med opbakning fra flere borgere og foreninger har [http://da.wikipedia.org/wiki/Kulturarvsstyrelsen Kulturarvsstyrelsen] imidlertid fastholdt, at den gamle gæstgivergård fortsat har de arkitektoniske og især de kulturhistoriske værdier, der kan begrunde opretholdelsen af fredningen.
+
Ejeren havde ladet gæstgivergården forfalde med henblik på nedrivning og økonomisk gevinst ved nybyggeri i flere etager. Men med opbakning fra flere borgere og foreninger har [http://da.wikipedia.org/wiki/Kulturarvsstyrelsen Kulturarvsstyrelsen] imidlertid fastholdt, at den gamle gæstgivergård fortsat har de arkitektoniske og især de kulturhistoriske værdier, der kan begrunde opretholdelsen af fredningen, og ejeren fik i 2010 påbud om at sætte bygningen i stand.
 +
 +
Der skete imidlertid intet, mens ejeren i stedet forsøgte at få enten Kulturstyrelsen, kommunen eller Den gamle By til at overtage den gamle kro.
 +
I 2014 gik ejeren af ejendommen konkurs og i maj 2015 overtager et lokalt ejendomsselskab Munkekroen med henblik på istandsættelse.
-
== Kilder: ==
+
Munkekroens rummer 130 kvadratmeter fordelt på seks værelser. For at forøge arealet foreslog kroens nye ejer Finn Damgaard at pakke bygningen ind i glas, hvilket ville skabe ekstra kvadratmeter både foran og bagved kroen. Byrådet var med på ideen men kulturstyrelsen sagde i efteråret 2015 nej med den begrundelse, at ''en sådan indpakning ville sløre bygningens fredningsværdier''.
 +
 +
== Kilder ==
Skanderborg Historiske Arkiv.
Skanderborg Historiske Arkiv.

Nuværende version fra 9. sep 2015, 06:15

Ejendommen Adelgade 49 A, har siden 1700-tallet været drevet som gæstgivergård og restaurant, og det er et af Skanderborgs få fredede huse.

Gæstgivergården Jylland ca. 1910

Den lave, lavtliggende bygning er opført i 1700-tallet som gæstgivergård i bindingsværk i 12 fag med flensborgsten i mønster i tavlene og med halvvalmet, teglhængt tag.

Oprindelig lå bygningen alene udenfor byporten – uden bebyggelse til siderne op til den jordvej, der forbandt købstaden lige syd for med Skanderup, med bebyggelsen ved Skanderup Kirke længere mod nord. Ved etableringen af chausséen, den østjyske landevej gennem byen i 1837-39, som bl.a. oberstløjtnant Gottfried Rosenberg arbejdede med, blev vejen opfyldt, og Gæstgivergården Jylland fik sin lave placering i forhold til gadeniveau, hvilket også forstærkedes ved senere omlægninger af vejen. Bygningen blev en del af bymiljøet og et originalt element i den lokale historie.

Interiør fra "Jylland". Fra venstre ses Siim, vognmand Chr. Sørensen og Chr. Dyhrberg. Servitricens navn kendes ikke.

Allerede i 1919, året efter gennemførelsen af bygningsfredningsloven, blev bygningen fredet, en fredning der senere er suppleret med en særlig bevaringsdeklaration. Baggrunden for fredningen var dels arkitekttonisk, dens harmoniske fine byggeskik, dens særegne fremtoning i bymiljøet og dels dens kulturhistoriske betydning som gæstgivergård.

Gæstgivergården "Jylland" var i midten af 1800-tallet et populært samlingssted for byens borgere og omegnens bønder, hvor gæsterne ofte havde svært ved at løsrive sig fra vinhandler, købmand og gæstgiver Lauritz Bangs dampende varme punch. Deraf øgenavnet "Skruestikken". I 1950’erne blev stedet omdøbt til "Rytterkroen" og i 1960 "Munkekroen". I 1996 skiftede navnet til Mexicana og senere igen til Restaurant Olympia, som i 2009 måtte lukke grundet ejendommens dårlige tilstand.

Munkekroen 1965

Ejeren havde ladet gæstgivergården forfalde med henblik på nedrivning og økonomisk gevinst ved nybyggeri i flere etager. Men med opbakning fra flere borgere og foreninger har Kulturarvsstyrelsen imidlertid fastholdt, at den gamle gæstgivergård fortsat har de arkitektoniske og især de kulturhistoriske værdier, der kan begrunde opretholdelsen af fredningen, og ejeren fik i 2010 påbud om at sætte bygningen i stand.

Der skete imidlertid intet, mens ejeren i stedet forsøgte at få enten Kulturstyrelsen, kommunen eller Den gamle By til at overtage den gamle kro.

I 2014 gik ejeren af ejendommen konkurs og i maj 2015 overtager et lokalt ejendomsselskab Munkekroen med henblik på istandsættelse.

Munkekroens rummer 130 kvadratmeter fordelt på seks værelser. For at forøge arealet foreslog kroens nye ejer Finn Damgaard at pakke bygningen ind i glas, hvilket ville skabe ekstra kvadratmeter både foran og bagved kroen. Byrådet var med på ideen men kulturstyrelsen sagde i efteråret 2015 nej med den begrundelse, at en sådan indpakning ville sløre bygningens fredningsværdier.

Kilder

Skanderborg Historiske Arkiv.

"Fredet hus i Skanderborg under groft ejerpres" i By & Land, sept. 2009, nr. 84.

Powered by MediaWiki