Flere værktøjer
 
Personlige værktøjer

Galten Kommune

Fra Skanderborg Leksikon

(Galten Kommunes byvåben)
m (Rettede internt link)
 
(Versionssammenligningen medtager en mellemliggende version.)
Linje 1: Linje 1:
-
Galten Kommune eksisterede i årene 1966-2006. Kommunen blev oprettet 1. april 1966 ved sammenlægning af sognekommunerne Storring-Stjær-Galten og Sjelle-Skjørring. I forbindelse med kommunalreformen 1970 indgik desuden Skivholme-Skovby sognekomune i kommunen pr. 1. april 1970. De tre sognekommuners historie går tilbage til 1842, da der efter en forordning fra året før blev indført et slags kommunalt selvstyre på landet. I hvert pastorat blev der valgt et sogneforstanderskab (fra 1867 kaldet sogneråd) til at forestå de opgaver (vedr. fattigvæsen, skolevæsen, lokale biveje mm.), der blev lagt ud til lokal forvaltning, dog under tilsyn fra de samtidigt oprettede amtsråd. Selvstyreopgaverne blev frem mod kommunalreformen udvidet betydeligt, men de geografiske rammer fortsatte uændret, bortset fra, at Låsby i årene 1842-53 var annexsogn til Sjelle-Skjørring og derfor også i den periode indgik i denne sognekommune. Galten Kommunen indgik ved strukturreformen i 2006 sammen med Skanderborg, Ry og Hørning kommuner i den fra 1. januar 2007 oprettede [[Skanderborg kommune]].
+
Galten Kommune eksisterede i årene 1966-2006. Kommunen blev oprettet 1. april 1966 ved sammenlægning af sognekommunerne Storring-Stjær-Galten og Sjelle-Skjørring. I forbindelse med kommunalreformen 1970 indgik desuden Skivholme-Skovby sognekomune i kommunen pr. 1. april 1970. De tre sognekommuners historie går tilbage til 1842, da der efter en forordning fra året før blev indført et slags kommunalt selvstyre på landet. I hvert pastorat blev der valgt et sogneforstanderskab (fra 1867 kaldet sogneråd) til at forestå de opgaver (vedr. fattigvæsen, skolevæsen, lokale biveje mm.), der blev lagt ud til lokal forvaltning, dog under tilsyn fra de samtidigt oprettede amtsråd. Selvstyreopgaverne blev frem mod kommunalreformen udvidet betydeligt, men de geografiske rammer fortsatte uændret, bortset fra, at Låsby i årene 1842-53 var annexsogn til Sjelle-Skjørring og derfor også i den periode indgik i denne sognekommune. Galten Kommunen indgik ved strukturreformen i 2006 sammen med Skanderborg, Ry og Hørning kommuner i den fra 1. januar 2007 oprettede [[Skanderborg Kommune]].
Galten kommune, der omfattede et areal på 73 km2 , bestod af syv sogne: Galten sogn (med landsbyerne Galten og Klank (delvis i Skovby sogn), Storring (med Storring og Høver), Stjær (Stjær), Sjelle (Sjelle), Skjørring (Skjørring og Rode), Skivholme (Skivholme, Herskind og Terp) og Skovby (Skovby). Ved sammenlægningen i 1970 havde kommunen 5178 indbyggere, men befolkningstallet voksede stærkt i de følgende årtier. I 1990 var indbyggertallet 9729 og ved udgangen af 2006 mere end 11.000. Tilflytningen fandt frem til 1990 hovedsagelig sted i Galten og Skovby, men siden er nye parcelhuskvarterer også kommet til i især Stjær og Herskind.
Galten kommune, der omfattede et areal på 73 km2 , bestod af syv sogne: Galten sogn (med landsbyerne Galten og Klank (delvis i Skovby sogn), Storring (med Storring og Høver), Stjær (Stjær), Sjelle (Sjelle), Skjørring (Skjørring og Rode), Skivholme (Skivholme, Herskind og Terp) og Skovby (Skovby). Ved sammenlægningen i 1970 havde kommunen 5178 indbyggere, men befolkningstallet voksede stærkt i de følgende årtier. I 1990 var indbyggertallet 9729 og ved udgangen af 2006 mere end 11.000. Tilflytningen fandt frem til 1990 hovedsagelig sted i Galten og Skovby, men siden er nye parcelhuskvarterer også kommet til i især Stjær og Herskind.
Linje 20: Linje 20:
-
 
-
==Galten Kommunes byvåben==
 
-
 
-
Galten kommunes byvåben er opbygget således:
 
-
 
-
'''Det øverste felt symboliserer fortiden:'''
 
-
 
-
I øverste felt er placeret Rane Jonsens våbenmærke.
 
-
 
-
Rane Jonsen ejede ”Sandgrav”, en borg der lå på en ø i den nu udtørrede Gammelgård Sø mellem Høver og Storring. Af borgen er der i dag ikke mere tilbage, men der er bl.a. fundet både bropæle og murstensstykker på området.
 
-
 
-
Rane Jonsen var kammermester hos kong Erik Glipping, som blev myrdet Sct. Cecilienat 1286 i Finderup Lade ved Viborg. Rane Jonsen blev dømt for at stå i ledtog med de sammensvorne, som trængte ind i Finderup Lade om natten og myrdede kongen. De blev alle dømt fredløse.
 
-
 
-
Rane Jonsen var af Hvide-slægten og førte derfor Hvidernes hjortevie i sit våbenskjold.
 
-
 
-
 
-
'''Det nederste felt symboliserer nutiden:'''
 
-
 
-
I nederste felt er placeret 7 mindre ringe – det er de syv sogne, der blev sammenlagt til en kommune. Oven i de mindre ringe er placeret en stor ring, der samler de syv sogne til en kommune, Galten Kommune. Ringene er beliggende i den grønne natur.
 
-
 
-
 
-
'''Kilder:'''
 
-
 
-
Galten Kommune infomateriale
 
-
 
-
Johansen og Halding: Thi de var af stor slægt. Skippershoved 2001
 
== Kilder ==
== Kilder ==

Nuværende version fra 26. apr 2021, 07:59

Galten Kommune eksisterede i årene 1966-2006. Kommunen blev oprettet 1. april 1966 ved sammenlægning af sognekommunerne Storring-Stjær-Galten og Sjelle-Skjørring. I forbindelse med kommunalreformen 1970 indgik desuden Skivholme-Skovby sognekomune i kommunen pr. 1. april 1970. De tre sognekommuners historie går tilbage til 1842, da der efter en forordning fra året før blev indført et slags kommunalt selvstyre på landet. I hvert pastorat blev der valgt et sogneforstanderskab (fra 1867 kaldet sogneråd) til at forestå de opgaver (vedr. fattigvæsen, skolevæsen, lokale biveje mm.), der blev lagt ud til lokal forvaltning, dog under tilsyn fra de samtidigt oprettede amtsråd. Selvstyreopgaverne blev frem mod kommunalreformen udvidet betydeligt, men de geografiske rammer fortsatte uændret, bortset fra, at Låsby i årene 1842-53 var annexsogn til Sjelle-Skjørring og derfor også i den periode indgik i denne sognekommune. Galten Kommunen indgik ved strukturreformen i 2006 sammen med Skanderborg, Ry og Hørning kommuner i den fra 1. januar 2007 oprettede Skanderborg Kommune.

Galten kommune, der omfattede et areal på 73 km2 , bestod af syv sogne: Galten sogn (med landsbyerne Galten og Klank (delvis i Skovby sogn), Storring (med Storring og Høver), Stjær (Stjær), Sjelle (Sjelle), Skjørring (Skjørring og Rode), Skivholme (Skivholme, Herskind og Terp) og Skovby (Skovby). Ved sammenlægningen i 1970 havde kommunen 5178 indbyggere, men befolkningstallet voksede stærkt i de følgende årtier. I 1990 var indbyggertallet 9729 og ved udgangen af 2006 mere end 11.000. Tilflytningen fandt frem til 1990 hovedsagelig sted i Galten og Skovby, men siden er nye parcelhuskvarterer også kommet til i især Stjær og Herskind.

Erhvervsområderne ligger især i Skovby, Klank og Galten langs Århus-Silkeborg-vejen og mellem denne og den i 2003 anlagte Århus-Herning Motorvej. Jern- og metalindustri, møbel- og bygningsindustri samt transportservice udgør hovedparten af de enkelte større (AVK, Skovby Møbelfabrik, Q-Transportmateriel) samt mange mellemstore og mindre virksomheder. I 2000 var der omkring knap 6000 erhvervsaktive i kommunen, af hvilke over halvdelen var udpendlere, især til Århus kommune, mens resten var beskæftiget på kommunens lidt under 4000 arbejdspladser sammen med omkring 1500 indpendlere fra de omliggende kommuner.

Med befolkningstilflytningen, der tog fart fra 1960’erne, ændrede de gamle sognekommuner sig således fra at være udprægede landbrugskommuner til at rumme stadig flere industri, håndværks- og servicevirksomheder ligesom nogle af kommunens 7 landsbyer (især Skovby Stjær, og Herskind) i nogen grad blev præget af at blive bolig- og sovebyer. Befolkningsudviklingen skabte behov for opbygning af børne- og ungdomsinstitutioner, nye skoler (Skovbyskolen, Stjærskolen), biblioteksvæsen samt efterhånden ældreboliger og –institutioner (Lokalcenter Tjørnehaven, Virkelyst).

Galten bymærke 1977-2006.

De tre sognekommuner var inden sammenlægningen politisk domineret af Venstre, der besatte formandsposten i såvel Storring-Stjær-Galten (Regner Grønlund) som Skivholme-Skovby sogneråd (Kristoffer Jakobsen), mens den radikale Svend Aage Kjeldsen var sognerådsformand i Sjelle- Skjørring. Regner Grønlund fortsatte som borgmester i den nye kommune til 1977, hvorefter han afløstes af partifællerne Knud Hegelund (1978-85) og Kurt Christensen (1986-89). Den ændrede befolkningssammensætning betød dog, at socialdemokraten Leif Jensen kunne besætte posten 1990-97. Fra 1998 gik borgmesterposten igen tilbage til Venstre. Jens Grønlund besatte posten indtil sammenlægningen, og han blev derefter valgt som den nye Skanderborg kommunes første borgmester.







Kilder

J. P. Trap: Danmark, femte udgave, bd. 8, 1963.

Den Store Dansk Encyklopædi, bd. 7, 1997.

Galten Kommune, byrådsreferater, div. år.

Annales – Galten Egnsarkivs Årsskrift, bd. 3, 1984, bd. 4, 1984, bd. 12, 2002.

Powered by MediaWiki