Flere værktøjer
 
Personlige værktøjer

Glashytterne ved Gl. Rye

Fra Skanderborg Leksikon

(Oprettede siden med 'Glashytterne ved Gl. Rye, er en samlende betegnelse for de glasværker, der for omkring 500 år siden lå spredt i skovene omkring Rye. Af enkelte glasværker kan nævnes …')
Linje 16: Linje 16:
Ry-egnen – et stykke Danmarkshistorie / [Red.] Povl Kastberg Krogh. Ry : Ry Bogtrykkeri, 1994.
Ry-egnen – et stykke Danmarkshistorie / [Red.] Povl Kastberg Krogh. Ry : Ry Bogtrykkeri, 1994.
 +
 +
 +
[[Kategori:ERHVERV]]
 +
 +
[[Kategori:KULTUR & FRITID]]

Versionen fra 28. jul 2010, 12:03

Glashytterne ved Gl. Rye, er en samlende betegnelse for de glasværker, der for omkring 500 år siden lå spredt i skovene omkring Rye. Af enkelte glasværker kan nævnes ”Glarbo”, ”Hyttekær”, ”Stenhule” og ”Bøgedal”, hvoraf ”Stenhule” og ”Hyttekær” var de største og bedst kendte.

Produktionen af glas på Rye-egnen, begyndte på initiativ af Frederik II, der i den første del af 1500-tallet, med hjælp fra sin svigerfar, Hertugen af Mecklenborg, fik hentet et hold af glasbrændere til egnen. Tiltaget blev dog ikke umiddelbart en succes, idet de tilkomne fagfolk, ganske enkelt ikke var dygtige nok, hvorfor kongen endte med at sende dem hjem igen. Det var først, da den, på den tid, berømte glasbrænder Liborius Trebing kom til egnen med sine 10 svende, at der for alvor kom gang i produktionen af glas på stedet.

Tegnet gengivelse af de ovne hvori man smeltede glasset til glasproduktionen, i glashytterne ved Gl. Rye

Det var ikke tilfældigt, at egnen omkring Gl. Rye blev et midtpunkt for den første store glasproduktion i Danmark. Fremstillingen af glas krævede nemlig, foruden materialerne til selve glasset, meget store mængder af træ til brændsel, for at man døgnet rundt kunne holde gang i de store ovne til smeltning af glasset. Efter reformationen, var de store skove i det midtjyske omkring Rye blevet overtaget af kronen, og Frederik II, øjnede dermed muligheden for her at placere et glasværk for produktion af den glas der på grund af behovet for vinduer til det øgede byggeri var blevet et efterspurgt materiale.

Det var dog ikke kun inden for byggeriet glas var efterspurgt. På grund af den gamle skik med at kaste sit drikkeglas over skulderen og bede om et nyt, når man havde tømt det, var drikkeglas en efterspurgt vare i forbindelse med adelens mange fester. Efter sigende, skulle der alene til Christian IV’s kroningsfest, fra ”glashytterne” i Bøgedal ved Gl. Rye, være blevet fremstillet ikke mindre end 26.000 drikkeglas. Om denne historie er sand vides dog ikke med sikkerhed.

Allerede i begyndelsen af 1600-tallet, var man dog, på grund af de enorme mængder træ glasproduktionen krævede, nødt til at indstille produktionen, idet skovene led hårdt under den omfangsrige fældning der fandt sted. Man har efterfølgende fritlagt ruinerne fra Stenhule-glasværk, hvor man fandt rester af et stort anlæg med både huse og ovne. Selve glasproduktionen og de produkter der blev fremstillet, var der dog ikke mange spor tilbage af, idet fejlbrændinger som oftest blev omsmeltet og dermed genanvendt. På Møllemuseet i Gl. Rye, kan man dog alligevel i deres udstilling stadig se stumper af glas der er fremstillet på glasværkerne, hvilket vidner om, at der på egnen engang fandtes en omfangsrig glasproduktion.

Kilder

Glimt af Ry-Egnens historie / [Red.] Povl Kastberg Krogh. Ry : Ry Bogtrykkeri, 1993.

Ry-egnen – et stykke Danmarkshistorie / [Red.] Povl Kastberg Krogh. Ry : Ry Bogtrykkeri, 1994.

Powered by MediaWiki