Flere værktøjer
 
Personlige værktøjer

Guldfund på Hvolbæk Mark

Fra Skanderborg Leksikon

Linje 58: Linje 58:
    
    
Fundstedet lokaliseret efter Sevel Andersen: ”Fruering sogn - som det var engang”(1977) og folketællingen fra 1870.
Fundstedet lokaliseret efter Sevel Andersen: ”Fruering sogn - som det var engang”(1977) og folketællingen fra 1870.
 +
 +
 +
[[kategori: KULTUR & FRITID]]

Versionen fra 3. jun 2015, 10:47

Postkort fra Hvolbæk 1911.

Søren Rasmussen har fundet lokalnyt fra de gamle aviser.

Indholdsfortegnelse

Aarhuus Stiftstidende 23, januar 1872

Paa Gårdmand Rasmus Rasmussens Mark i Hvolbæk har ifølge ”Skanderb. Av.” Arbejdsmændene Jens Christian Pedersen og Søren Rasmussen Tander begge af Virring gjort et interessant Fund ved Sløjfning af en Høi, nemlig et massivt Guldarmbånd, tre do. Guldfingerringe i Slangeform, to ciselerede Guldspænder med Rune Indgravering samt Hovedet af en større Naal. Alt det Fundne, der antages at stamme fra det 9de Aarhundrede og fra en Tid, da man endnu ikke kjendte Lodning, var 24 Karats Guld til en samlet Vægt af 14 Lod ½ Qvint. Det bliver indsendt til det oldnordiske Museum.

1 lod= 15,63gram, 1qvint (qvintin)= 3,9 gram. Omregnet ca. 221 gram.guld.


Samme avis 14. februar 1872

Det for nogen Tid siden omtalte Guldfund i Hvolbæk har ifølge ”Skdbrg. Av.” indbragt de to heldige Findere 250 Rdr., som forleden gjennem Amtet bleve dem udbetalte. Udgravningen af Høien fortsættes, og man har i denne og dens nærmeste Omkreds fundet en mængde Urner med Aske, saa der i længst forsvunden Tid maa have været en større Begravelsesplads.

250 rigsdaler var en god findeløn. I Aarhus var en dagløn for jordarbejde i følge annoncering i avisen 1 rigsdaler. Sikkert noget lavere på landet. 1 pund rugbrød kostede 3 skilling (der gik 96 skilling på en rigsdaler). 1 pot brændevin en 15-16 skilling.

Fundstedet er markeret med sort bolle.


Samme Avis 27. feb. 1872.

Fra Skanderborg skrives den 26de Febr. i B. Av.: Atter er der gjort et Fund på den samme Mark i Hvolbæk, hvor det tidligere her i Bladet omtalte større Fund fandt Sted, idet ved Gravning et rundt, smukt forarbeidet Guldsmykke af Størrelse som en Tremark fandtes en halv Alen under Jordens Overflade. Selve Kæmpehøien er endnu urørt.


Samme avis 18. april 1872.

Atter har man ifølge ”Skdb. Av”., gjort et Fund paa Gaardeier Rasmus Rasmussens Mark i Hvolbæk, idet Sadelmager Jokum Otto Knudsen i Hvolbæk ved at kaste lidt Jord tilside med sin Krykke og senere ved en bedre Undersøgelse fandt 2 massive Guldspiralringe. Brudstykker af en Guldbracteat, samt nogle smaa afhuggede Guldstykker, hvilke sidste formodentlig har været brugte som Betalingsmidler. Dette Guldfund, som er afleveret til Stiftamtet, har en samlet vægt af 1 Lod 3 Ort 8 Es

En brakteat var et rundt hængesmykke, der kun var præget på den ene side. 1ort = ca. 1gram. Es en lille vægtenhed især anvendt, når det drejer som om guld. Laveste guldvægtenhed.


Samme Avis 18. nov. 1873.

Af Stiftamtmand Regensburg i Skanderborg er ifølge ”Silkeb. Av.” til Museet for nordiske Oldsager i Kjøbenhavn indsendt 2 Guldbracteater med billedlige Fremstillinger men uden Runer, en masssiv Guld- Spiralarmring, bestaaende af to Omgange, 3 smaa Guldspiralringe, samt en lille Guldklump, fundne ved Gravning paa en udyrket Hedelod paa Gaardmand R. Rasmussens Mark ved Hvolbæk i Fruering Sogn af Husmændene J.C. Pedersen og S.R. Tander, som erholdt Værdien udbetalt med 250 Rdr.


Et par nutidige kommentarer:

En beretning fra før metaldetektorernes tid, men udrustet med en krykkestok kunne man i ældre tid altså være heldig at vippe et guldsmykke frem i dagens lys.

I Trap Danmark, Skanderborg amt, Fruering sogn (1964) berettes: Fra Hvolbæk stammer et skattefund fra germansk jernalder med 6 guldringe og 3 brakteater. Germansk jernalder (400-800 e.kr).

På Kulturstyrelsens hjemmeside over fund og fortidsminder er fundene registreret som et depotfund fra jernalderen nærmere bestemt til perioden ca. 400 til 550 e. Kr. I alt er der registreret 11 genstande. På oversigtskortet er fundstedet markeret som sløjfet eller overpløjet gravhøj. Begravelsespladsen er registreret som brandgrav og ældre end guldfundet.

Fundstedet ligger på matr.nr 8b af Hvolbæk ejerlaug, i dag Storhøjvej 21. Der er ingen spor efter højen på kort eller luftfotos. Så højen må være blevet afgravet, og jorden måske benyttet som jordforbedring på de omliggende marker. Gravhøjene var opbygget af græstørv, som med tiden formuldede. Borum Eshøj, som bl.a. er kendt for fire egekiste-begravelser, var oprindelig 40 meter i diameter og 7-8 meter høj, i dag er den kun 20 meter i diameter og et par meter lavere. Så afgravning har reduceret den oprindelige storhøj kraftigt.

Gravhøje i tusindvis er blevet anlagt ud over det ganske land. Der er registreret ca. 85.000 høje omfattende synlige såvel som mere eller mindre tydelige spor efter høje. I dag er ca. en fjerdedel heraf fredede. En del gravhøje var i 1800-tallet ad frivillighedens vej blevet fredede. I 1880 var ca. 1400 af de mest markante høje blevet fredede, men først ved lovgivning i 1937 blev alle synlige høje fredede. På højdedraget i trekanten Fruering, Hvolbæk og Skårup er der registreret 7-8 overpløjede høje.

Fundstedet lokaliseret efter Sevel Andersen: ”Fruering sogn - som det var engang”(1977) og folketællingen fra 1870.

Powered by MediaWiki