Flere værktøjer
 
Personlige værktøjer

Hørning Kro & Hotel

Fra Skanderborg Leksikon

(Oprettede siden med 'Hørning Kro ligger ved hovedvejen mellem Århus og Skanderborg overfor Hørning Kirke og tæt på Hørning Station. Kroen var en kongelig privilegeret kro fra 1737, hvor den f…')
m
Linje 1: Linje 1:
-
Hørning Kro ligger ved hovedvejen mellem Århus og Skanderborg overfor Hørning Kirke og tæt på Hørning Station. Kroen var en kongelig privilegeret kro fra 1737, hvor den første bevilling blev givet til Peter Helms. Der er her tale om den gamle kro, der blev revet ned i begyndelsen af 1950´erne for at give plads til en udretning af hovedvejen. Den gamle kro lå i vejkanten, skråt overfor kirken, få hundrede meter fra hvor den nye er opført.
+
Hørning Kro ligger ved hovedvejen mellem Århus og Skanderborg overfor [[Hørning Kirke]] og tæt på [[Hørning Station]]. Kroen var en kongelig privilegeret kro fra 1737, hvor den første bevilling blev givet til Peter Helms. Der er her tale om den gamle kro, der blev revet ned i begyndelsen af 1950´erne for at give plads til en udretning af hovedvejen. Den gamle kro lå i vejkanten, skråt overfor kirken, få hundrede meter fra hvor den nye er opført.
Kromand Peter Helms går siden fra hus og hjem, og kroen drives i nogle år af en vis »Søren Kromand», indtil Helms kone, Maren Wogendsdatter Thorup, i 1749 får overdraget bevillingen. I 1764 overgår bevillingen til hendes datter, Anne Marie Hauenstrup Beyer på den betingelse, at »''Kroen ikke (er) til noget fylderie og tiidsspilde for bonden eller andre vorder misbrugt''»
Kromand Peter Helms går siden fra hus og hjem, og kroen drives i nogle år af en vis »Søren Kromand», indtil Helms kone, Maren Wogendsdatter Thorup, i 1749 får overdraget bevillingen. I 1764 overgår bevillingen til hendes datter, Anne Marie Hauenstrup Beyer på den betingelse, at »''Kroen ikke (er) til noget fylderie og tiidsspilde for bonden eller andre vorder misbrugt''»
Linje 7: Linje 7:
I 1880 drives kroen af Anders P. Tiufkjær, som dog senere mister den ved en tvangsauktion, hvor den bliver købt af Anders Christian Andersen på grund af den tilhørende jord. Han sælger kroen videre til K. N. Søgaard omkring 1887, men beholder selv jorden syd for jernbanen, hvor han i begyndelsen af 1890’erne bygger gården »Svanefjord». K. N. Søgaards bror overtager kroen i 1898, men dør i 1919 af den spanske syge, hvorefter kroen drives af hans enke indtil 1920, hvor P. Ostenfeld køber den. I 1927 bygger han en krosal, hvor der bl.a. afholdes offentlige lørdagsballer.
I 1880 drives kroen af Anders P. Tiufkjær, som dog senere mister den ved en tvangsauktion, hvor den bliver købt af Anders Christian Andersen på grund af den tilhørende jord. Han sælger kroen videre til K. N. Søgaard omkring 1887, men beholder selv jorden syd for jernbanen, hvor han i begyndelsen af 1890’erne bygger gården »Svanefjord». K. N. Søgaards bror overtager kroen i 1898, men dør i 1919 af den spanske syge, hvorefter kroen drives af hans enke indtil 1920, hvor P. Ostenfeld køber den. I 1927 bygger han en krosal, hvor der bl.a. afholdes offentlige lørdagsballer.
-
I begyndelsen af 1950’erne bliver den gamle kro revet ned for at give plads til en udretning af hovedvejen. En række borgere i Hørning danner straks et aktieselskab med det formål at opføre en ny kro, og byens borgere støtter op om projektet ved at købe aktier - nogle betaler kontant, andre udfører arbejde. Kroen – den nuværende – bliver opført i 1953 få hundrede meter længere mod øst stadig helt ud til hovedvejen efter tegninger af den lokale arkitekt, Vagn Jacobsen, der boede i Skovhuset ved Fregerslevvej.
+
I begyndelsen af 1950’erne bliver den gamle kro revet ned for at give plads til en udretning af hovedvejen. En række borgere i Hørning danner straks et [http://da.wikipedia.org/wiki/Aktieselskab aktieselskab] med det formål at opføre en ny kro, og byens borgere støtter op om projektet ved at købe aktier - nogle betaler kontant, andre udfører arbejde. Kroen – den nuværende – bliver opført i 1953 få hundrede meter længere mod øst stadig helt ud til hovedvejen efter tegninger af den lokale arkitekt, Vagn Jacobsen, der boede i Skovhuset ved Fregerslevvej.
Kroen, der får en hovedbygning, en sal og en fløj med 10 værelser, drives herefter af Bent Andersen, der efterhånden opkøber alle aktierne og bliver kroejer. I 1975 køber han desuden den gamle Rytterskole, der ligger overfor og indretter den til bodega. Bent Andersen sætter den gamle bygning grundigt i stand og har en væsentlig del af æren for, at Rytterskolen er bevaret i så god stand. Han sælger Rytterskolen videre til Hørning/Blegind/Adslev menighedsråd i 1978 og året efter sælger han kroen til Reinholdt Sørensen.
Kroen, der får en hovedbygning, en sal og en fløj med 10 værelser, drives herefter af Bent Andersen, der efterhånden opkøber alle aktierne og bliver kroejer. I 1975 køber han desuden den gamle Rytterskole, der ligger overfor og indretter den til bodega. Bent Andersen sætter den gamle bygning grundigt i stand og har en væsentlig del af æren for, at Rytterskolen er bevaret i så god stand. Han sælger Rytterskolen videre til Hørning/Blegind/Adslev menighedsråd i 1978 og året efter sælger han kroen til Reinholdt Sørensen.
Linje 14: Linje 14:
-
== Kilder: ==
+
== Kilder ==
"Hørning i gamle dage", Robert K.jensen og Vagn Stadil Petersen
"Hørning i gamle dage", Robert K.jensen og Vagn Stadil Petersen

Versionen fra 18. sep 2009, 12:16

Hørning Kro ligger ved hovedvejen mellem Århus og Skanderborg overfor Hørning Kirke og tæt på Hørning Station. Kroen var en kongelig privilegeret kro fra 1737, hvor den første bevilling blev givet til Peter Helms. Der er her tale om den gamle kro, der blev revet ned i begyndelsen af 1950´erne for at give plads til en udretning af hovedvejen. Den gamle kro lå i vejkanten, skråt overfor kirken, få hundrede meter fra hvor den nye er opført.

Kromand Peter Helms går siden fra hus og hjem, og kroen drives i nogle år af en vis »Søren Kromand», indtil Helms kone, Maren Wogendsdatter Thorup, i 1749 får overdraget bevillingen. I 1764 overgår bevillingen til hendes datter, Anne Marie Hauenstrup Beyer på den betingelse, at »Kroen ikke (er) til noget fylderie og tiidsspilde for bonden eller andre vorder misbrugt»

Fire år senere overtager Rasmus Poulsen bevillingen med den bestemmelse, at øl og brændevin skal købes i Skanderborg. Næste kromand er Michel J. Stilling i 1787, der betaler 10 rigsdaler årligt og har tilladelse til at brygge øl, men ikke brænde brændevin. Han må i øvrigt ikke tage imod de lokale bønder, men kun betjene rejsende. I 1812 nævnes en C. Rasmussen og i 1830’erne en Rasmus Wilstrup som kromand i Hørning og derefter Albert Richter, der er af tysk herkomst. Han opfører sidst i 1840’erne en ny kro bygning. I sommeren 1859 overlever kroen, sammen med kirken, Rytterskolen og nogle få andre bygninger, en bybrand, der ødelægger det meste af Hørning.

I 1880 drives kroen af Anders P. Tiufkjær, som dog senere mister den ved en tvangsauktion, hvor den bliver købt af Anders Christian Andersen på grund af den tilhørende jord. Han sælger kroen videre til K. N. Søgaard omkring 1887, men beholder selv jorden syd for jernbanen, hvor han i begyndelsen af 1890’erne bygger gården »Svanefjord». K. N. Søgaards bror overtager kroen i 1898, men dør i 1919 af den spanske syge, hvorefter kroen drives af hans enke indtil 1920, hvor P. Ostenfeld køber den. I 1927 bygger han en krosal, hvor der bl.a. afholdes offentlige lørdagsballer.

I begyndelsen af 1950’erne bliver den gamle kro revet ned for at give plads til en udretning af hovedvejen. En række borgere i Hørning danner straks et aktieselskab med det formål at opføre en ny kro, og byens borgere støtter op om projektet ved at købe aktier - nogle betaler kontant, andre udfører arbejde. Kroen – den nuværende – bliver opført i 1953 få hundrede meter længere mod øst stadig helt ud til hovedvejen efter tegninger af den lokale arkitekt, Vagn Jacobsen, der boede i Skovhuset ved Fregerslevvej.

Kroen, der får en hovedbygning, en sal og en fløj med 10 værelser, drives herefter af Bent Andersen, der efterhånden opkøber alle aktierne og bliver kroejer. I 1975 køber han desuden den gamle Rytterskole, der ligger overfor og indretter den til bodega. Bent Andersen sætter den gamle bygning grundigt i stand og har en væsentlig del af æren for, at Rytterskolen er bevaret i så god stand. Han sælger Rytterskolen videre til Hørning/Blegind/Adslev menighedsråd i 1978 og året efter sælger han kroen til Reinholdt Sørensen.

Hørning kro har siden haft forskellige ejere og er i dag stærkt udbygget og indrettet til kursus- og kongrescenter, men det ydre fremstår stadig som arkitekt Vagn Jacobsen tegnede det.


Kilder

"Hørning i gamle dage", Robert K.jensen og Vagn Stadil Petersen

"Århus Stifts årbog", 1929, artikel af Chr. Heilskov

Hørning Lokalarkivs Årsskrift, 1989

Powered by MediaWiki