Flere værktøjer
 
Personlige værktøjer

Købmand A.Wendelbo

Fra Skanderborg Leksikon

Linje 11: Linje 11:
''Selv navnet ”Marius Møllers efterfølger A.Wendelbo, købmand og materialhandel”, siger meget om firmaet. Alfred Wendelbo og hustruen Valborg, der var en datter af Marius Møller, stred i mange år for at tjene til livets ophold, ved at drive en gammeldags købmandsbutik i den stadig større skygge fra de nye supermarkeder.''
''Selv navnet ”Marius Møllers efterfølger A.Wendelbo, købmand og materialhandel”, siger meget om firmaet. Alfred Wendelbo og hustruen Valborg, der var en datter af Marius Møller, stred i mange år for at tjene til livets ophold, ved at drive en gammeldags købmandsbutik i den stadig større skygge fra de nye supermarkeder.''
-
[[Billede: Købmænd.jpg|400px|thumb|left|Købmand Wendelbo i selskab med kolleger fra Skanderborg.Fra venstre L. Mortensen, Waage Petersen, A. Wendelbo, J.P. Møller, Leo Pedersen og Rich. Nielsen. Foto ca.1950.]]
+
[[Billede: Købmænd.jpg|300px|thumb|left|Købmand Wendelbo i selskab med kolleger fra Skanderborg.Fra venstre L. Mortensen, Waage Petersen, A. Wendelbo, J.P. Møller, Leo Pedersen og Rich. Nielsen. Foto ca.1950.]]
''Alfred Wendelbo var en slider, han opholdt sig i butikken fra den årle morgen og ofte til sent ud på aftenen. Ingen ordre var for lille og service blev ydet uden begrænsninger. Min mormor afleverede sine bestillinger på ingredienser til småkagebagning om morgenen, og om eftermiddagen kom bydrengen med de bestilte varer, pakket i små pakker med påskriften specier, vaniliekranse og brunekager. Jeg var af og til heldig at være afløser for bydrengen Palle, når han skulle have ferier. På P.B. Lundsvej boede en mand der levede som eneboer. Her skulle jeg i mandens forgang hente en bestillingsseddel om tirsdagen og derefter levere varerne om torsdagen. Manden levede totalt isoleret bag nedrullede gardiner, og i køkkenet stod en stor jerngryde hvor han kogte suppe. Når man kom med varerne om torsdagen vankede der altid en krone, hvilket var fantastiske drikkepenge, når man betænker, at ugelønnen for en bydreng var 10 kr. Det var for øvrigt i denne periode, at jeg fandt ud af, hvorfor nogle mennesker var rige og andre fattige. Langt de fleste af Wendelboes kundekreds var ældre mennesker, der kun havde en folkepension at leve af, men ikke desto mindre faldt der næsten altid en 25 øre af som drikkepenge. I kundekredsen var dog en enkelt af byens spidsborgere, og han var bemærkselsværdig den eneste af kunderne, der aldrig nogensinde gav drikkepenge selv ikke, når jeg kom med månedsregningen og fik betalingen med tilbage.''
''Alfred Wendelbo var en slider, han opholdt sig i butikken fra den årle morgen og ofte til sent ud på aftenen. Ingen ordre var for lille og service blev ydet uden begrænsninger. Min mormor afleverede sine bestillinger på ingredienser til småkagebagning om morgenen, og om eftermiddagen kom bydrengen med de bestilte varer, pakket i små pakker med påskriften specier, vaniliekranse og brunekager. Jeg var af og til heldig at være afløser for bydrengen Palle, når han skulle have ferier. På P.B. Lundsvej boede en mand der levede som eneboer. Her skulle jeg i mandens forgang hente en bestillingsseddel om tirsdagen og derefter levere varerne om torsdagen. Manden levede totalt isoleret bag nedrullede gardiner, og i køkkenet stod en stor jerngryde hvor han kogte suppe. Når man kom med varerne om torsdagen vankede der altid en krone, hvilket var fantastiske drikkepenge, når man betænker, at ugelønnen for en bydreng var 10 kr. Det var for øvrigt i denne periode, at jeg fandt ud af, hvorfor nogle mennesker var rige og andre fattige. Langt de fleste af Wendelboes kundekreds var ældre mennesker, der kun havde en folkepension at leve af, men ikke desto mindre faldt der næsten altid en 25 øre af som drikkepenge. I kundekredsen var dog en enkelt af byens spidsborgere, og han var bemærkselsværdig den eneste af kunderne, der aldrig nogensinde gav drikkepenge selv ikke, når jeg kom med månedsregningen og fik betalingen med tilbage.''
-
 
+
[[Billede: Wendelbo.jpg|400px|thumb|Marius Møllers Eft. ca. 1950]]
''Marius Møllers købmandshandel havde været et anseligt bygningsværk. Butikken lå naturligvis ud til Banegårdsvej med hele to indgangsdøre og 4 butiksvinduer når man medregner det mod Østergade vendende. Herskabslejligheden på førstesalen var beboet af Marius Møllers enke, en meget gammel dame. Fra hovedbygningen løb der en høj teglhængt mur hen i Østergade til en gul gavlvendt bygning, hvori købmand Wendelbo selv boede.''
''Marius Møllers købmandshandel havde været et anseligt bygningsværk. Butikken lå naturligvis ud til Banegårdsvej med hele to indgangsdøre og 4 butiksvinduer når man medregner det mod Østergade vendende. Herskabslejligheden på førstesalen var beboet af Marius Møllers enke, en meget gammel dame. Fra hovedbygningen løb der en høj teglhængt mur hen i Østergade til en gul gavlvendt bygning, hvori købmand Wendelbo selv boede.''
Linje 19: Linje 19:
''At træde ind i selve butikken var som at træde ind i eventyrets verden , man trådte straks mange år tilbage i tiden. Næsen blev fyldt med utallige dufte. Hos købmand Wendelbo gik de vacumpakkede varer ikke deres sejrsgang. Alt blev udvejet og derefter indpakket. I butikken fandtes mel,gær,sukker,salt,ost og brun sæbe og petroleum i løs vægt. Det gav sammen med duften af friskmalet kaffe fra den store messingkaffemølle, der stod nypudset i det første butiksvindue, den herligste aromatiske duft. Til højre for indgangsdøren stod en række, så vidt som jeg husker det, enorme glas bolcher på disken. Disken fortsatte hele vejen ned igennem butikken, og ligeledes var der en disk ved endevæggen i retning mod banegården. Bag denne disk var væggen helt op til loftet dækket af en glasreol, der var fyldt med store porcelænsglas af samme slags som apotekerne brugte før i tiden. I denne blev materialvarerne opbevaret, og man kunne købe de særeste varer, som f.eks. alun og gips. Enhver form for afvejning foregik på de store messingvægte i butikken, hvor lodderne blev lagt på med lynets hast. Herefter blev priserne opnoteret på smalle sedler og i hast sammentalt, hvis de da ikke i stedet blev skrevet op i den sorte kontrabog, så man kun behøvede af afregne en gang hver måned. Firmaet blev drevet med stor tillid til kunderne, her var ingen butiksdetektiv, og flaskeregnskabet var en æressag mellem købmand og kunde, her behøvedes ingen flaskepant.''  
''At træde ind i selve butikken var som at træde ind i eventyrets verden , man trådte straks mange år tilbage i tiden. Næsen blev fyldt med utallige dufte. Hos købmand Wendelbo gik de vacumpakkede varer ikke deres sejrsgang. Alt blev udvejet og derefter indpakket. I butikken fandtes mel,gær,sukker,salt,ost og brun sæbe og petroleum i løs vægt. Det gav sammen med duften af friskmalet kaffe fra den store messingkaffemølle, der stod nypudset i det første butiksvindue, den herligste aromatiske duft. Til højre for indgangsdøren stod en række, så vidt som jeg husker det, enorme glas bolcher på disken. Disken fortsatte hele vejen ned igennem butikken, og ligeledes var der en disk ved endevæggen i retning mod banegården. Bag denne disk var væggen helt op til loftet dækket af en glasreol, der var fyldt med store porcelænsglas af samme slags som apotekerne brugte før i tiden. I denne blev materialvarerne opbevaret, og man kunne købe de særeste varer, som f.eks. alun og gips. Enhver form for afvejning foregik på de store messingvægte i butikken, hvor lodderne blev lagt på med lynets hast. Herefter blev priserne opnoteret på smalle sedler og i hast sammentalt, hvis de da ikke i stedet blev skrevet op i den sorte kontrabog, så man kun behøvede af afregne en gang hver måned. Firmaet blev drevet med stor tillid til kunderne, her var ingen butiksdetektiv, og flaskeregnskabet var en æressag mellem købmand og kunde, her behøvedes ingen flaskepant.''  
-
[[Billede: Møller3.jpg|500px|thumb|Købmand A.Wendelbos forretning i begyndelsen af 1960’erne.]]
+
[[Billede: Møller3.jpg|400px|thumb|Købmand A.Wendelbos forretning i begyndelsen af 1960’erne.]]

Versionen fra 13. sep 2011, 07:59

Alfred Wendelbo drev i over 30 år købmandshandel på Banegårdsvej 38, på hjørnet af Østergade i Skanderborg.

Det fremgår af teksten på vognen, at billedet er fra Bertel Petersen Maltforretning. Foto ca. 1900.
Købmand Marius Møller med familie. Foto: P. Jensen. 1905. Købmand Marius Møller var desuden formand for Detajlhandlerforeningen og medlem af Skanderborg Banks direktion.

Wendelbo overtog forretningen i 1935/36 efter sin svigerfader Marius Møller (1872-1936). Denne købte ejendommen med tilhørende maltgøreri af maltgører Bertel Petersen i 1905. Forretningen omfattede dengang alle slags urtekram- og materialvarer samt kul, koks og malt. Alfred Wendelbos forretning lukkede i 1968.

Peter Holm fortæller om købmand Wendelbos butik i 1960’erne:

Hvor Banegårdsvej krydses af Østergade og Egholmsvej lå indtil midten af tresserne en stor købmandsbutik. Hos købmand Wendelbo på Banegårdsvej nr. 38 stod tiden stille.

Selv navnet ”Marius Møllers efterfølger A.Wendelbo, købmand og materialhandel”, siger meget om firmaet. Alfred Wendelbo og hustruen Valborg, der var en datter af Marius Møller, stred i mange år for at tjene til livets ophold, ved at drive en gammeldags købmandsbutik i den stadig større skygge fra de nye supermarkeder.

Købmand Wendelbo i selskab med kolleger fra Skanderborg.Fra venstre L. Mortensen, Waage Petersen, A. Wendelbo, J.P. Møller, Leo Pedersen og Rich. Nielsen. Foto ca.1950.

Alfred Wendelbo var en slider, han opholdt sig i butikken fra den årle morgen og ofte til sent ud på aftenen. Ingen ordre var for lille og service blev ydet uden begrænsninger. Min mormor afleverede sine bestillinger på ingredienser til småkagebagning om morgenen, og om eftermiddagen kom bydrengen med de bestilte varer, pakket i små pakker med påskriften specier, vaniliekranse og brunekager. Jeg var af og til heldig at være afløser for bydrengen Palle, når han skulle have ferier. På P.B. Lundsvej boede en mand der levede som eneboer. Her skulle jeg i mandens forgang hente en bestillingsseddel om tirsdagen og derefter levere varerne om torsdagen. Manden levede totalt isoleret bag nedrullede gardiner, og i køkkenet stod en stor jerngryde hvor han kogte suppe. Når man kom med varerne om torsdagen vankede der altid en krone, hvilket var fantastiske drikkepenge, når man betænker, at ugelønnen for en bydreng var 10 kr. Det var for øvrigt i denne periode, at jeg fandt ud af, hvorfor nogle mennesker var rige og andre fattige. Langt de fleste af Wendelboes kundekreds var ældre mennesker, der kun havde en folkepension at leve af, men ikke desto mindre faldt der næsten altid en 25 øre af som drikkepenge. I kundekredsen var dog en enkelt af byens spidsborgere, og han var bemærkselsværdig den eneste af kunderne, der aldrig nogensinde gav drikkepenge selv ikke, når jeg kom med månedsregningen og fik betalingen med tilbage.

Marius Møllers Eft. ca. 1950

Marius Møllers købmandshandel havde været et anseligt bygningsværk. Butikken lå naturligvis ud til Banegårdsvej med hele to indgangsdøre og 4 butiksvinduer når man medregner det mod Østergade vendende. Herskabslejligheden på førstesalen var beboet af Marius Møllers enke, en meget gammel dame. Fra hovedbygningen løb der en høj teglhængt mur hen i Østergade til en gul gavlvendt bygning, hvori købmand Wendelbo selv boede.

I købmandsgården havde været maltgøreri, og bygningen med den høje skorsten stod der stadig. Desuden var der en meget stor lagerbygning og stald, fra den tid hvor bønderne skulle have deres køretøjer opstaldet, når de kom til byen. Nu stod alle tre dele tomme.

At træde ind i selve butikken var som at træde ind i eventyrets verden , man trådte straks mange år tilbage i tiden. Næsen blev fyldt med utallige dufte. Hos købmand Wendelbo gik de vacumpakkede varer ikke deres sejrsgang. Alt blev udvejet og derefter indpakket. I butikken fandtes mel,gær,sukker,salt,ost og brun sæbe og petroleum i løs vægt. Det gav sammen med duften af friskmalet kaffe fra den store messingkaffemølle, der stod nypudset i det første butiksvindue, den herligste aromatiske duft. Til højre for indgangsdøren stod en række, så vidt som jeg husker det, enorme glas bolcher på disken. Disken fortsatte hele vejen ned igennem butikken, og ligeledes var der en disk ved endevæggen i retning mod banegården. Bag denne disk var væggen helt op til loftet dækket af en glasreol, der var fyldt med store porcelænsglas af samme slags som apotekerne brugte før i tiden. I denne blev materialvarerne opbevaret, og man kunne købe de særeste varer, som f.eks. alun og gips. Enhver form for afvejning foregik på de store messingvægte i butikken, hvor lodderne blev lagt på med lynets hast. Herefter blev priserne opnoteret på smalle sedler og i hast sammentalt, hvis de da ikke i stedet blev skrevet op i den sorte kontrabog, så man kun behøvede af afregne en gang hver måned. Firmaet blev drevet med stor tillid til kunderne, her var ingen butiksdetektiv, og flaskeregnskabet var en æressag mellem købmand og kunde, her behøvedes ingen flaskepant.

Købmand A.Wendelbos forretning i begyndelsen af 1960’erne.


Desværre var der ikke plads til denne slags højservice forretninger, de fleste forsvandt i tresserne, resten i halvfjerdserne. Kvinderne kom på arbejdsmarkedet, børnene i institutioner, indkøbene forvist til supermarkedernes selvbetjening. Midt i tresserne lukkede købmand Wendelbo døren for sidste gang. Familien flyttede til Århus, og han fik arbejde på et engroslager.

Betegnede for hele epoken er, at byggematadoren Villy Jørgensen købte hele købmandsgården, rev alle baghuse ned og opførte en boligblok af gule sten med fladt tag i Østergade. Da han senere flyttede til Spanien, blev forhuset indrettet til arbejdsformidlingskontor, idet samfundets udvikling jo også havde fremmet en stigende arbejdsløshed.


Kilder:

Oplysninger fra Eva Møller. Skanderborg Historiske Arkiv.

Peter Stenstrup Holm: En kalejdoskopisk beskrivelse af købmand Wendelbo’s butik på Banegårdsvej omkring 1965. Sogneradio. Skanderborg Historiske Arkiv.

Powered by MediaWiki