Flere værktøjer
 
Personlige værktøjer

Købmand Laurits Mortensen

Fra Skanderborg Leksikon

 
(Versionssammenligningen medtager 26 mellemliggende versioner.)
Linje 6: Linje 6:
Han etablerede sig som købmand i 1920 og erhvervede i 1923 ”Borgerskab som Detailhandler i Skanderborg Købstad "''uden ret til Handel med stærke Drikke''”. På det tidspunkt var der 14 købmandsbutikker på Adelgade.
Han etablerede sig som købmand i 1920 og erhvervede i 1923 ”Borgerskab som Detailhandler i Skanderborg Købstad "''uden ret til Handel med stærke Drikke''”. På det tidspunkt var der 14 købmandsbutikker på Adelgade.
 +
 +
[[Fil:købmænd.jpg|300px|thumb|right|Købmænd i Skanderborg. Fra venstre L. Mortensen, Waage Petersen, A. Wendelbo, J.P. Møller, Leo Pedersen og Rich. Nielsen. Foto: Scharling. Ca. 1950.]]
== Fjet-Morten ==
== Fjet-Morten ==
-
Som så mange andre i Skanderborg fik købmand Mortensen et øgenavn – Fjet-Morten. Han var en dygtig købmand, men passede godt på varerne (Fedtet, ville nogen måske sige). På den anden side kendes der også mange eksempler på, at snusfornuft og retfærdighed – måske behændighed – var blandt hans egenskaber. Under 2. verdenskrig var det i hvert fald almindeligt, at hans faste kunder kunne knibe uden om rationeringen og få varer som kaffe, sukker og endda tobak under disken.
+
Som så mange andre i Skanderborg fik købmand Mortensen et øgenavn – Fjet-Morten. Han var en dygtig købmand, men passede godt på varerne (Fedtet, ville nogen måske sige).  
 +
 
 +
På den anden side kendes der også mange eksempler på, at snusfornuft og retfærdighed – måske behændighed – var blandt hans egenskaber. Under 2. verdenskrig var det i hvert fald almindeligt, at hans faste kunder kunne knibe uden om rationeringen og få varer som kaffe, sukker og endda tobak under disken.
Desværre blev det på et tidspunkt opdaget af kriminalbetjenten, hvilket bekom andre på politistationen meget ilde, fordi flere af de ansatte også var vant til at gå ind og få de eftertragtede varer.  
Desværre blev det på et tidspunkt opdaget af kriminalbetjenten, hvilket bekom andre på politistationen meget ilde, fordi flere af de ansatte også var vant til at gå ind og få de eftertragtede varer.  
-
Der fortælles en anekdote om hændelsen: Købmand Mortensen havde nogle slemme knægte – lærlinge, bude. En aften under krigen blev der stjålet en hel del i butikken. Kriminalbetjent Frost Larsen kom og undersøgte kontoret. Der var hugget tobak og penge. ”du har et mørklægningsgarden med hul i, og der er sat pap for”, sagde betjenten. ”Ja”, svarede købmanden. ”Det gør vi altid på grund af hullet”. ”Men den, der har været her, vidste så, at det pap skulle sættes for hullet igen…” bemærkede betjenten.  
+
 
 +
Der fortælles en anekdote om hændelsen:  
 +
Købmand Mortensen havde nogle slemme knægte – lærlinge, bude. En aften under krigen blev der stjålet en hel del i butikken. Kriminalbetjent Frost Larsen kom og undersøgte kontoret. Der var hugget tobak og penge. ”du har et mørklægningsgarden med hul i, og der er sat pap for”, sagde betjenten. ”Ja”, svarede købmanden. ”Det gør vi altid på grund af hullet”. ”Men den, der har været her, vidste så, at det pap skulle sættes for hullet igen…” bemærkede betjenten.  
Så var det nemt at regne ud, at det var bydrengen. Han røg i spjældet. Men kort efter røg Mortensen også afsted, for betjenten fandt jo en masse varer, som han ikke måtte handle med. Da Mortensen kom ind på fængselsgangen, så råbte de andre: ”Nå, kommer du nu endelig, Fjet-Morten!”
Så var det nemt at regne ud, at det var bydrengen. Han røg i spjældet. Men kort efter røg Mortensen også afsted, for betjenten fandt jo en masse varer, som han ikke måtte handle med. Da Mortensen kom ind på fængselsgangen, så råbte de andre: ”Nå, kommer du nu endelig, Fjet-Morten!”
-
[[Fil:købmænd.jpg|300px|thumb|left|Købmænd i Skanderborg. Fra venstre L. Mortensen, Waage Petersen, A. Wendelbo, J.P. Møller, Leo Pedersen og Rich. Nielsen. Foto: Scharling. Ca. 1950.]]
+
 
 +
[[Fil:b26009.jpg|350px|thumb|left|Købmand Mortensens forretning efter lukningen, 1975.]]
 +
[[Fil:Købmandsbutik på museet 1.jpg|380px|thumb|right|Museumsinspektør Herbert Madsen fremviser opstillingen af den gamle købmandsbutik på museet, Adelgade 5 i 1976. Foto: Leif Tychsen.]]
 +
 
== Købmandsbutikken på museum ==
== Købmandsbutikken på museum ==
Laurits Mortensen drev sin lille købmandsbutik i næsten uændret form fra 1923 helt frem til 1970erne, hvor han gik på pension, og butikken lukkede. Skanderborg Museum på Adelgade 5 i den gamle dommergård overtog interiøret fra Købmand Mortensen butik sidst i 1970erne. I første omgang blev det stillet op i indgangsrummet på museet og fungerede i en årrække som billetsalg og museumsbutik.
Laurits Mortensen drev sin lille købmandsbutik i næsten uændret form fra 1923 helt frem til 1970erne, hvor han gik på pension, og butikken lukkede. Skanderborg Museum på Adelgade 5 i den gamle dommergård overtog interiøret fra Købmand Mortensen butik sidst i 1970erne. I første omgang blev det stillet op i indgangsrummet på museet og fungerede i en årrække som billetsalg og museumsbutik.
-
[[Fil:b26009.jpg|300px|thumb|right|Købmand Mortensens forretning efter lukningen, 1975.]]
+
 
-
[[Fil:Eksempel.jpg]]
+
[[Fil:IMG_1621.jpg|350px|thumb|right|I efterårsferierne blev den gamle købmandsbutik bemandet af gamle købmænd på museet. Her ses fra venstre: Oscar "Tot" Bruun, Dorthe Danner Lund (studiepraktikant) og Leo Pedersen. Foto: Museum Skanderborg.]]
 +
 
 +
== De gamle købmænd ==
Efter ombygning og tilbygning i 1990erne, genåbnede museet i 2001 med nye udstillinger. Her var købmandsinteriøret opstillet i museets café og vakte minder om gamle dage for mange besøgende med et bredt udvalg af varer fra 1950erne, ’60erne og ’70erne indsamlet fra købmandsbutikker i Skanderborg og omegn.
Efter ombygning og tilbygning i 1990erne, genåbnede museet i 2001 med nye udstillinger. Her var købmandsinteriøret opstillet i museets café og vakte minder om gamle dage for mange besøgende med et bredt udvalg af varer fra 1950erne, ’60erne og ’70erne indsamlet fra købmandsbutikker i Skanderborg og omegn.
I efterårsferierne var butikken bemandet af gamle købmænd fra byen, der fortalte røverhistorier og solgte bolsjer.
I efterårsferierne var butikken bemandet af gamle købmænd fra byen, der fortalte røverhistorier og solgte bolsjer.
 +
 +
 +
== Kilder: ==
 +
Laurits Mortensens bogerbrev.
 +
Skanderborg Historiske Arkiv.
 +
Peter Abildgaard: Bananen, Baronen og Biskoppen. Øgenavne, tilnavne og kælenavne i det gamle Skanderborg. 1989. Forlaget Skanderleizig.
 +
 +
 +
[[Kategori:PERSONER]]

Nuværende version fra 9. apr 2021, 10:50

Købmand Mortensens forretning på Adelgade 21. Derudover er der i ejendommen Frederik Petersen - Skotøjsforretning og i gården: Garage Centralen - Auto-Værksted - Ladestation. Foran bygningen ses en benzinstander, 1925.

Laurits Mortensen blev født den 17. december 1890 i Svanninge, som søn af bødker Christian Mortensen. Laurits Mortensen blev gift den 16. februar 1918 med Gudrum Mortensen, født. Enevoldsen.

Han etablerede sig som købmand i 1920 og erhvervede i 1923 ”Borgerskab som Detailhandler i Skanderborg Købstad "uden ret til Handel med stærke Drikke”. På det tidspunkt var der 14 købmandsbutikker på Adelgade.


Købmænd i Skanderborg. Fra venstre L. Mortensen, Waage Petersen, A. Wendelbo, J.P. Møller, Leo Pedersen og Rich. Nielsen. Foto: Scharling. Ca. 1950.

Indholdsfortegnelse

Fjet-Morten

Som så mange andre i Skanderborg fik købmand Mortensen et øgenavn – Fjet-Morten. Han var en dygtig købmand, men passede godt på varerne (Fedtet, ville nogen måske sige).

På den anden side kendes der også mange eksempler på, at snusfornuft og retfærdighed – måske behændighed – var blandt hans egenskaber. Under 2. verdenskrig var det i hvert fald almindeligt, at hans faste kunder kunne knibe uden om rationeringen og få varer som kaffe, sukker og endda tobak under disken. Desværre blev det på et tidspunkt opdaget af kriminalbetjenten, hvilket bekom andre på politistationen meget ilde, fordi flere af de ansatte også var vant til at gå ind og få de eftertragtede varer.

Der fortælles en anekdote om hændelsen: Købmand Mortensen havde nogle slemme knægte – lærlinge, bude. En aften under krigen blev der stjålet en hel del i butikken. Kriminalbetjent Frost Larsen kom og undersøgte kontoret. Der var hugget tobak og penge. ”du har et mørklægningsgarden med hul i, og der er sat pap for”, sagde betjenten. ”Ja”, svarede købmanden. ”Det gør vi altid på grund af hullet”. ”Men den, der har været her, vidste så, at det pap skulle sættes for hullet igen…” bemærkede betjenten. Så var det nemt at regne ud, at det var bydrengen. Han røg i spjældet. Men kort efter røg Mortensen også afsted, for betjenten fandt jo en masse varer, som han ikke måtte handle med. Da Mortensen kom ind på fængselsgangen, så råbte de andre: ”Nå, kommer du nu endelig, Fjet-Morten!”


Købmand Mortensens forretning efter lukningen, 1975.
Museumsinspektør Herbert Madsen fremviser opstillingen af den gamle købmandsbutik på museet, Adelgade 5 i 1976. Foto: Leif Tychsen.


Købmandsbutikken på museum

Laurits Mortensen drev sin lille købmandsbutik i næsten uændret form fra 1923 helt frem til 1970erne, hvor han gik på pension, og butikken lukkede. Skanderborg Museum på Adelgade 5 i den gamle dommergård overtog interiøret fra Købmand Mortensen butik sidst i 1970erne. I første omgang blev det stillet op i indgangsrummet på museet og fungerede i en årrække som billetsalg og museumsbutik.


I efterårsferierne blev den gamle købmandsbutik bemandet af gamle købmænd på museet. Her ses fra venstre: Oscar "Tot" Bruun, Dorthe Danner Lund (studiepraktikant) og Leo Pedersen. Foto: Museum Skanderborg.

De gamle købmænd

Efter ombygning og tilbygning i 1990erne, genåbnede museet i 2001 med nye udstillinger. Her var købmandsinteriøret opstillet i museets café og vakte minder om gamle dage for mange besøgende med et bredt udvalg af varer fra 1950erne, ’60erne og ’70erne indsamlet fra købmandsbutikker i Skanderborg og omegn. I efterårsferierne var butikken bemandet af gamle købmænd fra byen, der fortalte røverhistorier og solgte bolsjer.


Kilder:

Laurits Mortensens bogerbrev. Skanderborg Historiske Arkiv. Peter Abildgaard: Bananen, Baronen og Biskoppen. Øgenavne, tilnavne og kælenavne i det gamle Skanderborg. 1989. Forlaget Skanderleizig.

Powered by MediaWiki