Flere værktøjer
 
Personlige værktøjer

Kalbygård

Fra Skanderborg Leksikon

Kalbygård, Hovedvejen 24, Låsby er en af Midtjyllands større landbrug.

I 1183 testamenterede biskoppen i Aarhus Kalbygård til Øm Kloster. Klostret overlevede reformationen i en kort årrække, fordi munkene efter 1536 bekendte sig til den lutheranske tro. I 1554 overgik Kalbygård imidlertid til kronen, som i 1560 lukkede og nedlagde klostret. Kalbygård, der på et tidspunkt inden 1554 var blevet delt i to gårde, overgik ved kongemagtens overtagelse af Øm Kloster til Skanderborg Slots Len, og gårdene blev de næste 100 år administreret af de skiftende kongelige lensmænd.

I 1670 oprettede Christian V (1646-1699) et nationalt rytterkorps. Dele af krongodset omkring Skanderborg- herunder Kalbygård - blev udlagt til ryttergods, som skulle forsørge rytterregimenterne. Kalbygård havde på dette tidspunkt ikke status af herregård, men var en såkaldt ryttergård. En ryttergård skulle forsørge en rytter og hans hest, og fæsteren blev til gengæld fritaget for skat og hoveri.

Kalbygård indgik i det, der senere blev kaldt Skanderborg Rytterdistrikt, frem til 1767. Fra midten af 1700-tallet begyndte kronen at sælge krongodset for at skaffe midler til veje. I den forbindelse blev Kalbygårds jordtilliggende udvidet - og gården fik i 1767 status af herregård med dertil hørende privilegier i form af skattefrihed for herregårdens egne jorde. Senere samme år blev Kalbygård overtaget af generalkrigskommissær Magnus Beringskjold ved en auktion over krongodset ved Skanderborg.

Beringskjold var en farverig skikkelse: En borgerligt født randrusianer, der blev adlet af den østrigske kejser og fungerede som dansk spion i Skt. Petersborg! Tilbage i Danmark konspirerede han videre, hvilket førte til en fængsling for højforræderi.

Herefter havde Kalbygård en række skiftende ejere, bl.a. justitsråd Hans Henrik de Lichtenberg, der ejede gården mellem 1769 og 1771.

Mange herregårde måtte lade livet i perioden mellem 1770 og statsbankerotten i 1813. Dette gjaldt også Kalbygård, der i 1805 blev købt af fæstebønder fra de nærliggende sogne. Bønderne udstykkede fæstegodset, der herefter blev solgt til selveje.

Fra 1834 til 1896 var godset ejet af familien Lange, hvis mest berømte medlem var digteren Thor lange. Han var filolog, oversætter, konsul, statsråd og professor, og han slog sig ned i Rusland, men tilbragte mange af sine ferier på Kalbygård. Thor Lange blev optaget i den russiske adel, men han bevarede sit danske statsborgerskab.

I 1963 købte Johannes Kragh Kalbygård, som i 1983 igen blev solgt til Vagn Reinholt Sørensen og dennes søn, Finn Reinholt Sørensen, der endnu i 2013 ejede Kalbygård, som drives som et moderne land- og skovbrug.

Kilder:

Danske Herregårde

Powered by MediaWiki