Flere værktøjer
 
Personlige værktøjer

Kalvø Kloster

Fra Skanderborg Leksikon

Udsigt ud over Kalvø

Vi kender historien om Kalvø Kloster fra munke af cistercienserordenen, som har skrevet om det i Øm Klosters Krønike. I begyndelsen af 1100-tallet ankom et munkesamlag fra benediktinerordenen til Skanderborg sø. Et munkesamlag bestod af tolv munke og en abbed, til minde om Jesus Kristus og hans 12 disciple. De slog sig ned på øen Kalvø i den østlige del af Skanderborg sø, da øens placering passede med tidens idealer om munkene som eneboere. Efter at have ryddet skoven på øen oprettede de et kloster og anlagde en lille havn på den nordøstlige spids af øen. Placeringen kan ses på figur 1. Det menes, at Kalvø og det nærliggende nonnekloster Ring Kloster har været anlagt som dobbeltkloster. Det var nødvendigt for nonneklostrene at have mindst en præst, der skulle stå for gudstjenester og sjælesorg.

Figur 1 Kort over Kalvø og Sønderø, med placering af kirke

De benediktinske munke boede kun på Kalvø Kloster i en kort årrække. Allerede i 1168 havde ti munke og abbeden forladt klostret, og der var nu kun to munke tilbage på øen. Samme år blev klostret overtaget af cisterciensermunke, der oprindeligt kom oppe fra Ålborg egnen.

Cistercienserne overtager

Cistercienserne havde, inden de kom til Kalvø, rejst rundt på udkig efter et velegnet sted at bygge et kloster i Århus Stift. Først havde de prøvet i Sminge. Her havde de fået noget jord af biskoppen i Århus. De fandt dog stedets jord utilstrækkeligt. Derfor udså de sig i 1166 et allerede eksisterende munkekloster i Veng, men her blev de forfulgt af en højadelig kvinde Frue Margareta. Hun ønskede at omdanne dette kloster til et nyt nonnekloster. Munkene kom dog i besiddelse af klostret, men boede her kun i få år på grund af Fru Margaretas chikane. Derefter faldt deres øjne på Kalvø Kloster, da det lå afsides og fredeligt. Cistercienserne fik klostret tildelt ved at lave et jordbytte med kong Valdemar den 1. (såkaldt mageskift). Jordbyttet bestod i, at munkene gav kongen to-tredjedele af Veng Kloster, og i bytte fik de Kalvø Kloster. Frue Margareta ejede den sidste tredjedel af Veng Kloster, så den kunne de ikke bytte. De to munke fra benediktinerordenen, der stadig boede på Kalvø Kloster, forlod ifølge Øm Klosters Krønike stedet. Deres videre skæbne kendes ikke. Cisterciensermunkene bragte de jordiske rester og ben af deres forrige klosters grundlæggere biskop Eskil og Erik Greve m.fl. til Kalvø. Her skulle de genbegraves i kirken. Denne kirke blev indviet til jomfru Maria, som alle cistercienserordenens kirker. De nye munke på Kalvø-klostret begyndte hurtigt at forberede sig på at blive her permanent. Ifølge Øm Klosters krønike byggede de hytter på øen og købte en nærliggende græsningsret i Båstrup i Hylke Sogn til ni svin. Allerede efter fire år på øen, i 1172, forlod munkene dog øen. De flyttede derefter til Øm, hvor de grundlagde Øm Kloster. En af årsagerne til flytningen var, at overfarten til fastlandet var besværlig og til tider umulig grundet vejret. Og det var ikke muligt at bygge en bro. Det affødte, at munkene på øen kunne risikere at blive isoleret i dage- eller ugevis. Ved flytningen overlod munkene pasningen af øen og dens tilliggende jorder samt bygninger til nogle få mænd. Klostret er senere blevet revet ned, men årsagen og tidspunktet for nedrivningen kendes ikke.

Arkæologiske undersøgelser

Ved arkæologiske udgravninger på Kalvø i 1993 fandt man spor efter klosterkirken, der har målt ca. 13,5 gange 9,5 m. De byggematerialer, der fremkom, var frådsten og en enkelt tildannet granitsten, som nok har været et hjørne. Man fandt også spor, der kunne tolkes som en apsis og et kor. Der er ikke blevet fundet spor efter de små hytter, som bliver omtalt i Øm klosters Krønike. Man antager derfor, at de været har været af træ. Grave er der ikke fundet nogle af, så hvor cisterciensermunkene valgte at begrave de jordiske rester, de havde taget med fra Ålborg, er endnu ukendt.

Kilder

http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Aarhus_6269-6272.pdf

Mollerup, Lene (2015) Hellige Mænd og Stærke Kvinder. Kvindeliv I Skanderborgområdet. Charlotte Abildgaard Paulsen (red.) Skanderborg: Museum Skanderborg s. 20-21.

Ingvordsen, J. 1987, "Ring og Kalvø klostres stiftelse", Årbog / Skanderborg Museum, vol. 1987, pp. 19-23.

Powered by MediaWiki