Flere værktøjer
 
Personlige værktøjer

Klank andelsmejeri i Galten 1949-89

Fra Skanderborg Leksikon

 
(Versionssammenligningen medtager 6 mellemliggende versioner.)
Linje 1: Linje 1:
-
 
== De tidligere mejerier i Galten kommune ==
== De tidligere mejerier i Galten kommune ==
Landets første andelsmejeri blev opført i Hjedding ved Varde i 1882. Men det fik hurtigt efterfølgere. Allerede året efter kom det første andelsmejeri på Galtenegnen. Det var andelsmejeriet Højdal på Voldbyvej i Sjelle. Hvor mange andelshavere, der var fra starten, ved vi ikke. Ti år senere var der ikke mindre end 139 leverandører fra gårde i Skjørring, Sjelle, Sjelle og Herskind Hede og Herskind. Og flere kom til, så mejeriet i 1905 måtte deles og en filial blev oprettet i Skovby Nord nær Hammelbanens station (Præstbrovej 53). Både Skovby Nord-mejeriet og Højdal var i øvrigt i årene 1905-30 bortforpagtet til De Forenede Mejerier i Århus, hvortil de leverede konsummælk, men fortsatte derefter igen som selvstændige andelsmejerier indtil henholdsvis 1950/1952 og 1960.
Landets første andelsmejeri blev opført i Hjedding ved Varde i 1882. Men det fik hurtigt efterfølgere. Allerede året efter kom det første andelsmejeri på Galtenegnen. Det var andelsmejeriet Højdal på Voldbyvej i Sjelle. Hvor mange andelshavere, der var fra starten, ved vi ikke. Ti år senere var der ikke mindre end 139 leverandører fra gårde i Skjørring, Sjelle, Sjelle og Herskind Hede og Herskind. Og flere kom til, så mejeriet i 1905 måtte deles og en filial blev oprettet i Skovby Nord nær Hammelbanens station (Præstbrovej 53). Både Skovby Nord-mejeriet og Højdal var i øvrigt i årene 1905-30 bortforpagtet til De Forenede Mejerier i Århus, hvortil de leverede konsummælk, men fortsatte derefter igen som selvstændige andelsmejerier indtil henholdsvis 1950/1952 og 1960.
 +
Længere mod syd kom Skovlund Andelsmejeri på hjørnet af Skovlundvej og Århusvej til i 1886 med leverandører fra især Skovby og Storring, og året efter blev der også i Stjær opført et andelsmejeri, der fik navnet Stjernholm. Endelig blev det sidste ”hjørne” dækket i 1894, da man på Silkeborgvej i Galten byggede Marienlund Andelsmejeri. Dens leverandører kom især fra Klank, Galten, Høver, Nørre Vissing, Galten Mark og Rohde. Marienlund var ligesom Skovlund i drift indtil 1951, idet det var de to, der et par år i forvejen begyndte at forberede den sammenlægning, der resulterede i oprettelsen af Andelsmejeriet Klank på Århusvej 201. Stjernholm fortsatte som selvstændig helt til 1969, hvor den blev en del af Centralmejeriet i Århus.
Længere mod syd kom Skovlund Andelsmejeri på hjørnet af Skovlundvej og Århusvej til i 1886 med leverandører fra især Skovby og Storring, og året efter blev der også i Stjær opført et andelsmejeri, der fik navnet Stjernholm. Endelig blev det sidste ”hjørne” dækket i 1894, da man på Silkeborgvej i Galten byggede Marienlund Andelsmejeri. Dens leverandører kom især fra Klank, Galten, Høver, Nørre Vissing, Galten Mark og Rohde. Marienlund var ligesom Skovlund i drift indtil 1951, idet det var de to, der et par år i forvejen begyndte at forberede den sammenlægning, der resulterede i oprettelsen af Andelsmejeriet Klank på Århusvej 201. Stjernholm fortsatte som selvstændig helt til 1969, hvor den blev en del af Centralmejeriet i Århus.
== Andelsmejeriet Klank ==
== Andelsmejeriet Klank ==
-
+
[[Fil:Klank Mejeri 1953-1-B01266-2.jpg|400px|thumb|right|Klank Andelsmejeri. Sylvest Jensen luftfoto 1953.]]
 +
 
Den 19. marts 1949 var der orienterende generalforsamling vedrørende fusionen af Skovlund og Marienlund mejerier. Nøjagtig to måneder senere fandt den stiftende generalforsamling sted, hvor man valgte Holger Birk som mejeriets første formand. Han var i øvrigt formand i de næste mange år. Den nærmere planlægning af mejeriet på Klank tog ca. 1½ år, og den 19. marts 1951 modtog man på Århusvej 201 den første leverance til af mælk til en prøvekørsel af faciliteterne på Klank. Efter at de gamle mejerier havde modtaget de sidste leverancer den 31. marts 1951, blev Skovlund og Marienlund mejerier lukket ned og bygningerne solgt.  
Den 19. marts 1949 var der orienterende generalforsamling vedrørende fusionen af Skovlund og Marienlund mejerier. Nøjagtig to måneder senere fandt den stiftende generalforsamling sted, hvor man valgte Holger Birk som mejeriets første formand. Han var i øvrigt formand i de næste mange år. Den nærmere planlægning af mejeriet på Klank tog ca. 1½ år, og den 19. marts 1951 modtog man på Århusvej 201 den første leverance til af mælk til en prøvekørsel af faciliteterne på Klank. Efter at de gamle mejerier havde modtaget de sidste leverancer den 31. marts 1951, blev Skovlund og Marienlund mejerier lukket ned og bygningerne solgt.  
Af ”Medlemsfortegnelse for A/M Klank, stiftet den 1. oktober 1949” fremgår det, at der fra starten var 235 medlemmer fra et område, som dækkede Galten, Høver, Rohde, Nr. Vissing, Lillering, Storring, Klank, Låsby Mark og Skjørring.  
Af ”Medlemsfortegnelse for A/M Klank, stiftet den 1. oktober 1949” fremgår det, at der fra starten var 235 medlemmer fra et område, som dækkede Galten, Høver, Rohde, Nr. Vissing, Lillering, Storring, Klank, Låsby Mark og Skjørring.  
 +
I takt med fusionering med andre mejerier, eller ønske fra leverandørgrupper fra nedlagte mejerier kom der nye medlemmer til fra disse, og Klank Mejeris område blev støt udvidet. I det første tiår kom således leverandører fra de nedlagte mejerier i Sjelle (Højdal, 1950), Harlev (Mosevang, 1954) og Skovby Nord (1960) til, ligesom der blev ført forhandlinger om tilslutning fra leverandører fra mejerierne i Hårby og Lading (dog tilsyneladende uden resultat). I 1960’erne voksede medlemskredsen med nogle af leverandørerne fra Høgholm Mejeri i Farre (1961) og Horskilde Mejeri i Dallerup (1964), hele Virring Mejeri blev i 1965 opkøbt, og ved nedlæggelsen i 1969 af Stjernholm Mejeri i Stjær overgik dets leverandører til Klank. Endelig overtog Klank i1984 Korsholm Mejeri i Låsby.
I takt med fusionering med andre mejerier, eller ønske fra leverandørgrupper fra nedlagte mejerier kom der nye medlemmer til fra disse, og Klank Mejeris område blev støt udvidet. I det første tiår kom således leverandører fra de nedlagte mejerier i Sjelle (Højdal, 1950), Harlev (Mosevang, 1954) og Skovby Nord (1960) til, ligesom der blev ført forhandlinger om tilslutning fra leverandører fra mejerierne i Hårby og Lading (dog tilsyneladende uden resultat). I 1960’erne voksede medlemskredsen med nogle af leverandørerne fra Høgholm Mejeri i Farre (1961) og Horskilde Mejeri i Dallerup (1964), hele Virring Mejeri blev i 1965 opkøbt, og ved nedlæggelsen i 1969 af Stjernholm Mejeri i Stjær overgik dets leverandører til Klank. Endelig overtog Klank i1984 Korsholm Mejeri i Låsby.
Den første leder af mejeriet blev Svend Ingemann Christensen, der hidtil havde været mejeribestyrer på Marienlund Mejeri. Christensen gik på pension i 1981. Han blev efterfulgt som bestyrer af Bent Bentzen, som havde været der næsten siden han var lærling. Bent Bentzen var mejeribestyrer, da Klank Mejeri måtte lukke i 1989.  
Den første leder af mejeriet blev Svend Ingemann Christensen, der hidtil havde været mejeribestyrer på Marienlund Mejeri. Christensen gik på pension i 1981. Han blev efterfulgt som bestyrer af Bent Bentzen, som havde været der næsten siden han var lærling. Bent Bentzen var mejeribestyrer, da Klank Mejeri måtte lukke i 1989.  
Linje 21: Linje 23:
Klank Mejeri var totalt nybygget og mere moderne end de små, gamle mejerier. Fra begyndelsen og frem til ca. 1970 var der ingen særlige forandringer. Der skete dog i 1967 en større byggeudvidelse, og man fik efterhånden større tanke med så stor en kapacitet, at mælken ikke nødvendigvis skulle bearbejdes samme dag. Mejeriet havde flere afdelinger: Skummesalen, hvor mælken kom ind og blev behandlet. Osteriet var næste produktionssted, og gæringslageret var i kælderen. Desuden var der pakkeri, lager og kontor.  
Klank Mejeri var totalt nybygget og mere moderne end de små, gamle mejerier. Fra begyndelsen og frem til ca. 1970 var der ingen særlige forandringer. Der skete dog i 1967 en større byggeudvidelse, og man fik efterhånden større tanke med så stor en kapacitet, at mælken ikke nødvendigvis skulle bearbejdes samme dag. Mejeriet havde flere afdelinger: Skummesalen, hvor mælken kom ind og blev behandlet. Osteriet var næste produktionssted, og gæringslageret var i kælderen. Desuden var der pakkeri, lager og kontor.  
I de små gamle mejerier var meget af arbejdet tungt og hårdt. Også på Klank mejeri blev mælken i mange år afleveret i spande, men der var tænkt på arbejdssikkerheden, så der var så få tunge løft som muligt.. Skummesalen blev indsnævret, da der fra omkring 1970 kom tankbiler, for disse læssede af direkte i tankene i en anden bygning og mælken kom i rør under jorden over til osteriet.
I de små gamle mejerier var meget af arbejdet tungt og hårdt. Også på Klank mejeri blev mælken i mange år afleveret i spande, men der var tænkt på arbejdssikkerheden, så der var så få tunge løft som muligt.. Skummesalen blev indsnævret, da der fra omkring 1970 kom tankbiler, for disse læssede af direkte i tankene i en anden bygning og mælken kom i rør under jorden over til osteriet.
-
I skummesalen blev en del af mælken fyldt på flasker til udsalget i Galten og til mælkemændene, som solgte mælken på deres ture i oplandet. Omkring 1969 blev flaskerne afløst af mælkekartoner. På Klank Mejeri blev der aldrig produceret kartonmælk. Mælken blev i stedet kørt til Vesterbro Mejeri, hvor den kom på kartoner. Posemælk og kartonmælk blev solgt fra Brugsen og købmænd, og mejeriudsalget i Galten lukkede. Syrnet mælk og valle samt en del skummet mælk sendtes med mælkekuskene retur til landmændene, hvor det blev brugt som foder til dyrene. Overskydende mælk og fløde blev i en del år afsat i store mængder til Århus-mejerierne Vesterbro og Enigheden. Bymejerierne havde ikke leverandører nok til deres afsætning, og de købte derfor op fra oplandsmejerierne. Enigheden hentede fløde hver dag til deres produktion af is.  
+
 
-
Fra starten blev der produceret smør på Klank Mejeri, men denne produktion stoppede engang i 1970’erne. Resten af mælken blev pasteuriseret og blev lavet til ost. På Klank Mejeri lavede man i mange år kun ”gul ost”, dvs. fastoste som f.eks. Danbo og også en del skorpefri ost til industriost. Der blev i en periode produceret mere specielle fastoste, f.eks. små fastoste på ca. 1 kg, hvor der var tilsat f.eks. cayennepeber eller pistacie. Produktion af Danablu tog efterhånden over og blev den største produktion. Danablu blev produceret i størrelser som store rugbrød. Derefter blev de skåret ud i mindre firkanter og pakket. Hvidskimmelosten Opus kom også til. Det var en ret stor, flad hvidskimmelost – omkring 20 cm i diameter. Produktionen stod på i mange år, men da Klank Mejeri lukkede, blev denne produktion flyttet til Troldhede Mejeri i Videbæk ved Herning. Den sidste type ost, som kom i produktion på Klank Mejeri, var den halvmåneformede Portella blåskimmelost (som nutidens Castello) - nu var produktionen helt automatiseret.  
+
I skummesalen blev en del af mælken fyldt på flasker til udsalget i Galten og til mælkemændene, som solgte mælken på deres ture i oplandet. Omkring 1969 blev flaskerne afløst af mælkekartoner. På Klank Mejeri blev der aldrig produceret kartonmælk. Mælken blev i stedet kørt til Vesterbro Mejeri, hvor den kom på kartoner. Posemælk og kartonmælk blev solgt fra Brugsen og købmænd, og mejeriudsalget i Galten lukkede.  
 +
 
 +
Syrnet mælk og valle samt en del skummet mælk sendtes med mælkekuskene retur til landmændene, hvor det blev brugt som foder til dyrene. Overskydende mælk og fløde blev i en del år afsat i store mængder til Århus-mejerierne Vesterbro og Enigheden. Bymejerierne havde ikke leverandører nok til deres afsætning, og de købte derfor op fra oplandsmejerierne. Enigheden hentede fløde hver dag til deres produktion af is.  
 +
Fra starten blev der produceret smør på Klank Mejeri, men denne produktion stoppede engang i 1970’erne. Resten af mælken blev pasteuriseret og blev lavet til ost. På Klank Mejeri lavede man i mange år kun ”gul ost”, dvs. fastoste som f.eks. Danbo og også en del skorpefri ost til industriost. Der blev i en periode produceret mere specielle fastoste, f.eks. små fastoste på ca. 1 kg, hvor der var tilsat f.eks. cayennepeber eller pistacie.  
 +
 
 +
Produktion af Danablu tog efterhånden over og blev den største produktion. Danablu blev produceret i størrelser som store rugbrød. Derefter blev de skåret ud i mindre firkanter og pakket. Hvidskimmelosten Opus kom også til. Det var en ret stor, flad hvidskimmelost – omkring 20 cm i diameter. Produktionen stod på i mange år, men da Klank Mejeri lukkede, blev denne produktion flyttet til Troldhede Mejeri i Videbæk ved Herning. Den sidste type ost, som kom i produktion på Klank Mejeri, var den halvmåneformede Portella blåskimmelost (som nutidens Castello) - nu var produktionen helt automatiseret.  
 +
 
Der blev produceret oste i verdensklasse på Klank Mejeri. Igennem 1980’erne deltog mejeriet på Landsmejeriudstillingerne, og de kom gang på gang hjem med bronze, sølv- og guldmedaljer for deres oste. Det var især Danablu og Opus, der opnåede disse medaljer. Så sent som oktober 1988 deltog Klank Mejeri i Landsmejeriudstillingen i Herning, og de hentede her tre medaljer af guld, to af sølv, to af bronze samt to udstillingspræmier og en ærespræmie. På dette tidspunkt var man stadig optimistiske med hensyn til afsætning og opretholdelse af produktionen. Opus osten blev også præsenteret på en udstilling i Wisconsin, USA – kaldet verdensmesterskaberne for oste, hvor den fik 1. præmie. Det blev desuden til en 3. præmie til en anden ost.  
Der blev produceret oste i verdensklasse på Klank Mejeri. Igennem 1980’erne deltog mejeriet på Landsmejeriudstillingerne, og de kom gang på gang hjem med bronze, sølv- og guldmedaljer for deres oste. Det var især Danablu og Opus, der opnåede disse medaljer. Så sent som oktober 1988 deltog Klank Mejeri i Landsmejeriudstillingen i Herning, og de hentede her tre medaljer af guld, to af sølv, to af bronze samt to udstillingspræmier og en ærespræmie. På dette tidspunkt var man stadig optimistiske med hensyn til afsætning og opretholdelse af produktionen. Opus osten blev også præsenteret på en udstilling i Wisconsin, USA – kaldet verdensmesterskaberne for oste, hvor den fik 1. præmie. Det blev desuden til en 3. præmie til en anden ost.  
Linje 36: Linje 44:
Klank Mejeri blev definitivt lukket i maj/juni 1989. Produktionen blev flyttet til andre mejerier, bl.a. Troldhede. Det er en udbredt holdning, at listeriabakterier fik skylden for lukningen. Årsagen var måske i virkeligheden, at selv dette forholdsvis nye mejeri havde forældede bygninger og en lidt gammeldags produktion.  
Klank Mejeri blev definitivt lukket i maj/juni 1989. Produktionen blev flyttet til andre mejerier, bl.a. Troldhede. Det er en udbredt holdning, at listeriabakterier fik skylden for lukningen. Årsagen var måske i virkeligheden, at selv dette forholdsvis nye mejeri havde forældede bygninger og en lidt gammeldags produktion.  
 +
Men der er ingen tvivl om, at der var bakterier. Det var allerede i december 1987, at der i Finland blev fundet listeriabakterier i 4 oste fra Klank. Denne nyhed var dagen efter ude over hele Europa, og det gav væsentlige problemer på mejeriet, for man var nødt til at kunne producere ostene, så de var fri for den frygtede bakterie, og alt blev sat ind på at finde smittekilden. Virksomheden blev lukket i 3 dage, og en række oste blev kaldt tilbage fra markedet. Der blev iværksat en gennemgribende rengøring, hvor alt blev kogt og skoldet, og bygningerne blev endog gasset, mens døre og vinduer var tapet af. Da arbejdet blev sat i gang igen efter de 3 dages lukning, blev der iværksat omfattende sikkerhedsforanstaltninger.  Meget restriktivt, men produktionen kunne fortsætte endnu en tid. Desværre viste bakterien sig igen kort før påske 1989, og den 1. maj 1989 tog MD Foods bestyrelse beslutning om endelig lukning.
Men der er ingen tvivl om, at der var bakterier. Det var allerede i december 1987, at der i Finland blev fundet listeriabakterier i 4 oste fra Klank. Denne nyhed var dagen efter ude over hele Europa, og det gav væsentlige problemer på mejeriet, for man var nødt til at kunne producere ostene, så de var fri for den frygtede bakterie, og alt blev sat ind på at finde smittekilden. Virksomheden blev lukket i 3 dage, og en række oste blev kaldt tilbage fra markedet. Der blev iværksat en gennemgribende rengøring, hvor alt blev kogt og skoldet, og bygningerne blev endog gasset, mens døre og vinduer var tapet af. Da arbejdet blev sat i gang igen efter de 3 dages lukning, blev der iværksat omfattende sikkerhedsforanstaltninger.  Meget restriktivt, men produktionen kunne fortsætte endnu en tid. Desværre viste bakterien sig igen kort før påske 1989, og den 1. maj 1989 tog MD Foods bestyrelse beslutning om endelig lukning.

Nuværende version fra 6. nov 2020, 06:49

Indholdsfortegnelse

De tidligere mejerier i Galten kommune

Landets første andelsmejeri blev opført i Hjedding ved Varde i 1882. Men det fik hurtigt efterfølgere. Allerede året efter kom det første andelsmejeri på Galtenegnen. Det var andelsmejeriet Højdal på Voldbyvej i Sjelle. Hvor mange andelshavere, der var fra starten, ved vi ikke. Ti år senere var der ikke mindre end 139 leverandører fra gårde i Skjørring, Sjelle, Sjelle og Herskind Hede og Herskind. Og flere kom til, så mejeriet i 1905 måtte deles og en filial blev oprettet i Skovby Nord nær Hammelbanens station (Præstbrovej 53). Både Skovby Nord-mejeriet og Højdal var i øvrigt i årene 1905-30 bortforpagtet til De Forenede Mejerier i Århus, hvortil de leverede konsummælk, men fortsatte derefter igen som selvstændige andelsmejerier indtil henholdsvis 1950/1952 og 1960.

Længere mod syd kom Skovlund Andelsmejeri på hjørnet af Skovlundvej og Århusvej til i 1886 med leverandører fra især Skovby og Storring, og året efter blev der også i Stjær opført et andelsmejeri, der fik navnet Stjernholm. Endelig blev det sidste ”hjørne” dækket i 1894, da man på Silkeborgvej i Galten byggede Marienlund Andelsmejeri. Dens leverandører kom især fra Klank, Galten, Høver, Nørre Vissing, Galten Mark og Rohde. Marienlund var ligesom Skovlund i drift indtil 1951, idet det var de to, der et par år i forvejen begyndte at forberede den sammenlægning, der resulterede i oprettelsen af Andelsmejeriet Klank på Århusvej 201. Stjernholm fortsatte som selvstændig helt til 1969, hvor den blev en del af Centralmejeriet i Århus.


Andelsmejeriet Klank

Klank Andelsmejeri. Sylvest Jensen luftfoto 1953.


Den 19. marts 1949 var der orienterende generalforsamling vedrørende fusionen af Skovlund og Marienlund mejerier. Nøjagtig to måneder senere fandt den stiftende generalforsamling sted, hvor man valgte Holger Birk som mejeriets første formand. Han var i øvrigt formand i de næste mange år. Den nærmere planlægning af mejeriet på Klank tog ca. 1½ år, og den 19. marts 1951 modtog man på Århusvej 201 den første leverance til af mælk til en prøvekørsel af faciliteterne på Klank. Efter at de gamle mejerier havde modtaget de sidste leverancer den 31. marts 1951, blev Skovlund og Marienlund mejerier lukket ned og bygningerne solgt. Af ”Medlemsfortegnelse for A/M Klank, stiftet den 1. oktober 1949” fremgår det, at der fra starten var 235 medlemmer fra et område, som dækkede Galten, Høver, Rohde, Nr. Vissing, Lillering, Storring, Klank, Låsby Mark og Skjørring.

I takt med fusionering med andre mejerier, eller ønske fra leverandørgrupper fra nedlagte mejerier kom der nye medlemmer til fra disse, og Klank Mejeris område blev støt udvidet. I det første tiår kom således leverandører fra de nedlagte mejerier i Sjelle (Højdal, 1950), Harlev (Mosevang, 1954) og Skovby Nord (1960) til, ligesom der blev ført forhandlinger om tilslutning fra leverandører fra mejerierne i Hårby og Lading (dog tilsyneladende uden resultat). I 1960’erne voksede medlemskredsen med nogle af leverandørerne fra Høgholm Mejeri i Farre (1961) og Horskilde Mejeri i Dallerup (1964), hele Virring Mejeri blev i 1965 opkøbt, og ved nedlæggelsen i 1969 af Stjernholm Mejeri i Stjær overgik dets leverandører til Klank. Endelig overtog Klank i1984 Korsholm Mejeri i Låsby. Den første leder af mejeriet blev Svend Ingemann Christensen, der hidtil havde været mejeribestyrer på Marienlund Mejeri. Christensen gik på pension i 1981. Han blev efterfulgt som bestyrer af Bent Bentzen, som havde været der næsten siden han var lærling. Bent Bentzen var mejeribestyrer, da Klank Mejeri måtte lukke i 1989.


Mælk-, smør- og osteproduktion

Klank Mejeri var totalt nybygget og mere moderne end de små, gamle mejerier. Fra begyndelsen og frem til ca. 1970 var der ingen særlige forandringer. Der skete dog i 1967 en større byggeudvidelse, og man fik efterhånden større tanke med så stor en kapacitet, at mælken ikke nødvendigvis skulle bearbejdes samme dag. Mejeriet havde flere afdelinger: Skummesalen, hvor mælken kom ind og blev behandlet. Osteriet var næste produktionssted, og gæringslageret var i kælderen. Desuden var der pakkeri, lager og kontor. I de små gamle mejerier var meget af arbejdet tungt og hårdt. Også på Klank mejeri blev mælken i mange år afleveret i spande, men der var tænkt på arbejdssikkerheden, så der var så få tunge løft som muligt.. Skummesalen blev indsnævret, da der fra omkring 1970 kom tankbiler, for disse læssede af direkte i tankene i en anden bygning og mælken kom i rør under jorden over til osteriet.

I skummesalen blev en del af mælken fyldt på flasker til udsalget i Galten og til mælkemændene, som solgte mælken på deres ture i oplandet. Omkring 1969 blev flaskerne afløst af mælkekartoner. På Klank Mejeri blev der aldrig produceret kartonmælk. Mælken blev i stedet kørt til Vesterbro Mejeri, hvor den kom på kartoner. Posemælk og kartonmælk blev solgt fra Brugsen og købmænd, og mejeriudsalget i Galten lukkede.

Syrnet mælk og valle samt en del skummet mælk sendtes med mælkekuskene retur til landmændene, hvor det blev brugt som foder til dyrene. Overskydende mælk og fløde blev i en del år afsat i store mængder til Århus-mejerierne Vesterbro og Enigheden. Bymejerierne havde ikke leverandører nok til deres afsætning, og de købte derfor op fra oplandsmejerierne. Enigheden hentede fløde hver dag til deres produktion af is. Fra starten blev der produceret smør på Klank Mejeri, men denne produktion stoppede engang i 1970’erne. Resten af mælken blev pasteuriseret og blev lavet til ost. På Klank Mejeri lavede man i mange år kun ”gul ost”, dvs. fastoste som f.eks. Danbo og også en del skorpefri ost til industriost. Der blev i en periode produceret mere specielle fastoste, f.eks. små fastoste på ca. 1 kg, hvor der var tilsat f.eks. cayennepeber eller pistacie.

Produktion af Danablu tog efterhånden over og blev den største produktion. Danablu blev produceret i størrelser som store rugbrød. Derefter blev de skåret ud i mindre firkanter og pakket. Hvidskimmelosten Opus kom også til. Det var en ret stor, flad hvidskimmelost – omkring 20 cm i diameter. Produktionen stod på i mange år, men da Klank Mejeri lukkede, blev denne produktion flyttet til Troldhede Mejeri i Videbæk ved Herning. Den sidste type ost, som kom i produktion på Klank Mejeri, var den halvmåneformede Portella blåskimmelost (som nutidens Castello) - nu var produktionen helt automatiseret.

Der blev produceret oste i verdensklasse på Klank Mejeri. Igennem 1980’erne deltog mejeriet på Landsmejeriudstillingerne, og de kom gang på gang hjem med bronze, sølv- og guldmedaljer for deres oste. Det var især Danablu og Opus, der opnåede disse medaljer. Så sent som oktober 1988 deltog Klank Mejeri i Landsmejeriudstillingen i Herning, og de hentede her tre medaljer af guld, to af sølv, to af bronze samt to udstillingspræmier og en ærespræmie. På dette tidspunkt var man stadig optimistiske med hensyn til afsætning og opretholdelse af produktionen. Opus osten blev også præsenteret på en udstilling i Wisconsin, USA – kaldet verdensmesterskaberne for oste, hvor den fik 1. præmie. Det blev desuden til en 3. præmie til en anden ost.


Klanks sammenlægning med andre mejerier

Klank Mejeri, Vesterbro Mejeri og Enigheden i Århus indledte et samarbejde engang i 1960’erne. Det resulterede i sammenslutning med navnet Centralmejeriet, og Klank Mejeri blev pr. 1. november 1968 en afdeling herunder. Al administration skete herefter fra Vesterbro, men Svend Ingemann Christensen fortsatte som leder af Klank afdelingen. I 1978 fusionerede Centralmejeriet med Mejeriselskabet Danmark (kaldet MD, og senere MD Foods), som var dannet i 1970 af 6 mindre mejerier, og der kom efterhånden endnu flere med i denne sammenslutning. Klank Mejeri var således de sidste ca. 10 år en afdeling under MD Foods.


Listeriabakterier og lukning

Klank Mejeri blev definitivt lukket i maj/juni 1989. Produktionen blev flyttet til andre mejerier, bl.a. Troldhede. Det er en udbredt holdning, at listeriabakterier fik skylden for lukningen. Årsagen var måske i virkeligheden, at selv dette forholdsvis nye mejeri havde forældede bygninger og en lidt gammeldags produktion.

Men der er ingen tvivl om, at der var bakterier. Det var allerede i december 1987, at der i Finland blev fundet listeriabakterier i 4 oste fra Klank. Denne nyhed var dagen efter ude over hele Europa, og det gav væsentlige problemer på mejeriet, for man var nødt til at kunne producere ostene, så de var fri for den frygtede bakterie, og alt blev sat ind på at finde smittekilden. Virksomheden blev lukket i 3 dage, og en række oste blev kaldt tilbage fra markedet. Der blev iværksat en gennemgribende rengøring, hvor alt blev kogt og skoldet, og bygningerne blev endog gasset, mens døre og vinduer var tapet af. Da arbejdet blev sat i gang igen efter de 3 dages lukning, blev der iværksat omfattende sikkerhedsforanstaltninger. Meget restriktivt, men produktionen kunne fortsætte endnu en tid. Desværre viste bakterien sig igen kort før påske 1989, og den 1. maj 1989 tog MD Foods bestyrelse beslutning om endelig lukning.


Kilder

Erling Bomholt og Ellen Jensen: Andelsmejeriet Klank ¬ Galtenegnens sidste mejeri, i Annales bd. 26, 2016, s. 57-70.

Powered by MediaWiki