Flere værktøjer
 
Personlige værktøjer

Koldkrigsbunkeren

Fra Skanderborg Leksikon

Linje 7: Linje 7:
Vestergadebunkeren er af den såkaldte ”Regelbautype” udviklet efter 1935 i Tyskland. Det betød, at den blev bygget efter et særligt sæt standarder. Baggrunden var, at de tyske ingeniører derved kunne spare meget tid, hver gang man skulle bygge. Bunkeren var af typen L484, og dens modelnavn på tysk var ”Unterstand für Funksendestelle”, dvs. bunker for radioterminal. Dens anvendelse/funktion var ”Nachtrichtenstände”, dvs. kommunikationsbunker.
Vestergadebunkeren er af den såkaldte ”Regelbautype” udviklet efter 1935 i Tyskland. Det betød, at den blev bygget efter et særligt sæt standarder. Baggrunden var, at de tyske ingeniører derved kunne spare meget tid, hver gang man skulle bygge. Bunkeren var af typen L484, og dens modelnavn på tysk var ”Unterstand für Funksendestelle”, dvs. bunker for radioterminal. Dens anvendelse/funktion var ”Nachtrichtenstände”, dvs. kommunikationsbunker.
 +
 +
Til opførelse af bunkeren blev anvendt 1300 m3 beton.
Der blev i alt opført 5 af den type bunkers i Danmark.
Der blev i alt opført 5 af den type bunkers i Danmark.

Versionen fra 4. aug 2011, 12:31

Bunkeren er beliggende på arealet bagved Vestergade 115, Skanderborg.


Luftwaffebunker.

Bunkeren er opført i 1944 af det tyske Luftwaffe, som en del af Luftwaffes administrative hovedkvarter i Danmark, der var beliggende i Skanderborg Dyrehave. Det tyske anlæg blev også kaldt ”Fæstning Sølund”.

Vestergadebunkeren er af den såkaldte ”Regelbautype” udviklet efter 1935 i Tyskland. Det betød, at den blev bygget efter et særligt sæt standarder. Baggrunden var, at de tyske ingeniører derved kunne spare meget tid, hver gang man skulle bygge. Bunkeren var af typen L484, og dens modelnavn på tysk var ”Unterstand für Funksendestelle”, dvs. bunker for radioterminal. Dens anvendelse/funktion var ”Nachtrichtenstände”, dvs. kommunikationsbunker.

Til opførelse af bunkeren blev anvendt 1300 m3 beton.

Der blev i alt opført 5 af den type bunkers i Danmark.

Bunkeren var et led i den serie af radio- og radarstationer Luftwaffe lod opføre for at spore fjendtlige fly og guide egne bombefly og natjagere.

Plantegning af bunkeren.1.Gassluse, 2.Nærkampstilling, 3.Mandskab 6.Observationsstilling, 22.Ventilation,79.Nødstrøm, 80.Driftsrum, 83.Transformer 84.”Nedkøling”. (Rückkühlraum)




Vi ved ikke, hvilken funktion man i Luftwaffe havde tiltænkt Vestergadebunkeren. Der har været flere gætterier bl.a. i den illegale presse, hvor det forlød, at bunkeren skulle have været anvendt som radiocentral med direkte kontakt til Berlin. Sikkert er det, at den er opført som supplement eller udbygning af det eksisterende anlæg i Skanderborg Dyrehave. Men bunkeren kom ikke i brug. Masterne lå derude, men de blev aldrig rejst, og bunkeren lå ubenyttet hen indtil krigens slutning.



Kommandocentral for Civilforsvaret.

I 1961/62 under Den kolde Krig skulle kommunerne styrke deres beredskab i tilfælde af en kommende krig. Civilforsvarsstyrelsen foreslog, at bunkeren, nu kaldet Bunkers nr.9, skulle anvendes til Kommandocentral for Skanderborg. Bunkeren blev sat i stand og nyindrettet på statens bekostning og kunne i 1963 tages i brug. Der var tilføjet et nyt politirum, sikrede telefonforbindelser, nødstrømsgenerator, egen vandboring og kloak. Der blev udarbejdet krigs- og civile beredskabsplaner, og i årene indtil opbruddet i Østeuropa 1990 fungerede bunkeren som Kommandocentral med månedlige signal - og planspilsøvelser. Gennem årene er bunkeren suppleret med en del brand-, redning- og forplejningsmateriel.

Kommandocentralen er siden overgivet til Skanderborg Kommune.

Kommandocentralen i Skanderborg er unik i den forstand, at den fremtræder fuldstændig intakt med nøjagtig den indretning og det inventar, som den havde da den kolde krig blev afblæst.. Dette er baggrunden for, at Skanderborg Museum i 2011 fik tilladelse til at benytte af bunkeren til formidling af Den kolde Krigs historie.

Powered by MediaWiki