Flere værktøjer
 
Personlige værktøjer

Peder Elafsen

Fra Skanderborg Leksikon

m
(Henvisninger)
Linje 28: Linje 28:
[[Kategori:PERSONER]]
[[Kategori:PERSONER]]
[[Kategori:KULTUR_%26_FRITID]]
[[Kategori:KULTUR_%26_FRITID]]
-
[[Kategori:STEDER]]
 

Versionen fra 8. apr 2021, 07:52

Peder Elafsen var biskop i Århus i 1200-tallet. Han var en respekteret mand og en af de bisper, der underskrev Jyske Lov i 1241. Han døde i 1246 og blev begravet i Øm Kloster kirke foran højalteret. Han blev født omkring år 1181, og nævnes for første gang som biskop i 1224. Det vides ikke hvorfra han kom og hvilken slægt han tilhørte, men han stammede sandssynligvis fra adelen, eftersom det krævede en høj uddannelse og indflydelse at blive biskop. Peder har sandsynligvis uddannet sig i Frankrig, hvor langt de fleste danskere blev uddannet i 1200-tallet.
Rekonstruktion af Peder Elafsens gravsted på Øm Kloster Museum.

Indholdsfortegnelse

Biskoppens liv

Biskop Peder Elafsen havde stor indflydelse i sin samtid, og fik pålægt opgaver af både kongen og paven. I marts 1241 var han en af de bisper der skrev under på Jyske Lov, da den blev vedtaget ved danehoffet i Vordingborg. I 1245 kom Peder Elafsen i Rigsrådet, da Kong Erik Plovpenning skulle på korstog til Estland. Paven Innocens IV pålagde biskoppen af Roskilde, ærkebiskop Uffe af Lund samt biskop Peder at værne om riget under kongens fravær. Der er få skriftlige kilder til denne periode, men man går ud fra at Peder Elafsen døde i 1246. I Øm Klosters krønike omtales abbed Mikkels død den 9. oktober 1246, og efterfølgende biskop Peders død. Derfra må man gå ud fra at han døde i de sidste måneder af året. Det vides ikke hvorfor han blev begravet i Øm Kloster og ikke i domkirken i Århus, men en af årsagerne kan være en strid mellem kannikkerne i Århus og biskoppen. I 1244 til 1245 var Peder Elafsen i strid med sit eget domkapitel i Århus, om retten til at udnævne nye kanniker. Uenighederne var så store at han på et tidspunkt lyste sin modstandere i band, det vil sige han udelukkede dem fra kirkens sakramenter, og der blev klaget til Paven. I 1245 overtog ærkebiskop Uffe Thrugotsen og skabte et forlig. Peder Elafsen var desuden Øm Klosters protektor. I en førstehåndsberetning om hans begravelse står at han selv havde valgt gravstedet foran klosterkirkens alter.

Så døde den nævnte bisp Peder Elafsen, god ihukommelse, og blev med tilbørlig hæder jordet hos os, hvor han havde valgt sit gravsted i den nye kirke, foran den hellige ubesmittede jomfru Marias alter".

Dette er munkenes egne ord nedfældet i Øm Klosters Krønike år 1246. Peder Elafsen blev omkring 65 år gammel og blev begravet i gulvet foran alteret. Han blev begravet i sin embedsdragt og med sine værdighedstegn. På sin højre hånd sad hans bispering og ved siden af ham blev hans bispestav placeret. Ved hans hoved blev der sat en kalk, hvor disken blev placeret henover som et låg. I graven stod fire små krukker, hvorfra der blev brændt røgelse under begravelsen. Graven blev lukket med et solidt trælåg og kastet til. Gravstenen placeredes på korets gulv.

Gravfundet

Udgravning af Peder Elafsen på Øm Kloster med Anders Andersen, Ejler Haugsted og C. M. Schmidt.

I 1941 blev biskop Peder Elafsens grav udgravet. Man fandt en opmuret teglstenskiste, hvori der lå et skelet. På hans bryst fandt man et lille sølvkors, og ved højre hånd en lille guldring. På hans bryst og underkrop fandtes rester af guldindvævede tekstilfragmenter. Langs kistens fire sider fandt man de fire lerpotter, der blev brugt til afbrænding af røgelse under begravelsen. Bispens ring var et statussymbol, som han fik ved sin indvielse til bisp. Ringen er i guld og kaldes annulus pontificalis og symboliserer bispens funktion som kirkens ægtefælle. Ringen skulle bæres på højre hånd, udenpå den rituelle handske, og var af guld og med en ædelsten. Formen skulle være simpelt. Det var skik at bispen blev begravet med sin ring. Der blev også fundet et lille sølvkors på Peders bryst uden spor af en metalkæde. Det tyder på at han bar korset om sin hals i en snor af tekstil eller læder. Korset var ikke et af bispens værdighedstegn, men var sandsynligvis hans personlige kors. I graven fandtes 42 større og mindre tekstilfragmenter. De var placeret ved skelettets hals, bryst, hofte og ned til knæene. Tekstilet består af et gult silkestof med indvævede guldtråde i et slynget mønster. Fragmenterne er sandsynligvis fra bispens stola, som var et 2-2.5 meter langt 5-10 cm bredt bånd, som biskoppen bar over nakken og fæstnede med et bælte. Stoffet er fremstillet exceptionelt fint, og fundet har fået betegnelsen ”af enestående national betydning”. Stolaen er foret med dobbellagt gul silke og syet med sytråd i silke. De guldbelagte fragmenter er det eneste der er bevaret af bispens dragt, formentlig på grund af det indvævede guld. Guldtråden består af en guld-kobberlegering der er hamret eller valset omkring en silketråd. Legeringen af en antibakteriel og fungicid effekt, der tilsammen med metalsalte har hindret tekstilets nedbrydning.

Skelettets biologiske spor

Rekonstruktion af Peder Elafsens ansigt på Øm Kloster Museum.

De biologiske spor på Peder Elafsens skelet er med til at fortælle om hans liv. Han var først i 60’erne ved sin død og over middel højde. Selvom han nåede en ret høj alder for perioden, er der ikke mærker af slid og hårdt arbejde i forhold til jævnaldrende almindelige mennesker i middelalderen. Han rensede sine tænder med en tandstik, men fik alligevel en tandbyld i overkæben som følge af karies nogle år før sin død. Peder Elafsen led også af spedalskhed ved sin død, dog er læsionerne ikke særlig markante. Han var muligvis ikke klar over at han led af sygdommen. Til gengæld led han også af en forkortet halsskråmuskel, som var en medfødt tilstand kaldet torticollis. Det gav ham et skævt ansigt, hvor hans hoved var trukket ned mod venstre skulder. Ud fra undersøgelser af hans kranie blev der lavet en rekonstruktion af ansigtet, som kan ses på Øm Kloster Museum.

Henvisninger

Begravelser ved Øm Kloster af Lene Mollerup

Skeletterne fra Øm af Lene Mollerup

Powered by MediaWiki