Flere værktøjer
 
Personlige værktøjer

Ring Kloster

Fra Skanderborg Leksikon

Benediktinernonneklostret Ring Kloster, som var beliggende ved Skanderborg sø, blev formodentligt grundlagt engang i løbet af 1100-tallet, men nævnes ikke i overleverede kilder før i 1203.

Indholdsfortegnelse

Klostrets besiddelser og indtægter

Ring Klosters jordegods lå meget spredt og var beliggende i et stort antal forskellige sogne og herreder. Denne omstændighed tyder på, at de besiddelser der hørte til klostret ikke var skænket af få rige velgørere, men i stedet sandsynligvis givet til klostret af fædre, værger eller formyndere til de mange kvinder, sandsynligvis af overvejende adelig herkomst, der indtrådte i klostret. I løbet af middelalderen havde Ring Kloster udviklet sig til en ikke ubetydelig økonomisk institution, der modtog omfattende indtægter fra forskellige former for jordtilliggender, herunder blandt andet gårde, vandmøller, skove, ålegårde og lignende. Dette betød, at Ring Kloster ved udgangen af middelalderen rådede over 10.000 tønder land fordelt over det meste af Jylland, dog med størsteparten beliggende i Fruering og Hylke sogne. De fleste af de gårde og andre besiddelser, der hørte under Ring Kloster, var bortfæstet til bønder, som dermed betalte landgilde til klostret, først og fremmest i form af naturalier som korn, mel og smør samt kød, fjerkræ og fisk

Bygningerne til Ring Kloster

Om klostrets udseende i dets tidligste eksistensperiode vides intet med bestemthed, men meget tyder på, at der omkring år 1300, på grund af en mindre brand og fugtskader forårsaget af stigende grundvandsstand, blev foretaget en omfattende renovering af klosteranlægget. I den efterfølgende periode fra ca. 1300 til 1430, har klostrets bygninger sandsynligvis bestået af fire fløje, hvoraf de tre var opført i bindingsværk mens den fjerde udgjordes af en stenkirke. Derudover var der til klostret opført to separate munkestenshuse, begge med kælder. Kort før december 1430 hærgedes klostret af endnu en brand, i denne omgang mere voldsom og ødelæggende end tidligere. Efter branden genopføres et firefløjet klosteranlæg i munkesten med en indvendig korsgang. I bygningens nordfløj fandt man bryggers, køkken, systue, værksteder og skole mens østfløjen udgjordes af embedsboliger. I syd- og vestfløjen fandtes henholdsvis klosterkirke samt dormitorium med direkte adgang til kirken.

Dagligdagslivet i Ring Kloster

Op gennem middelalderen var livet i klostret stærkt præget at det mantra der lå i de gerninger, der for beboerne i klostret var formålet med livet: Bed og arbejd. Først og fremmest skulle den regelmæssige bøn i løbet af dagen overholdes. Det betød, at der skulle bedes otte gange i løbet af dagen, begyndende med den første ca. kl. 03 for at slutte af ca. kl. 19 med den sidste. Ind mellem bønnerne skulle der arbejdes, hvilket primært bestod i opgaver som læsning, pasning af køkkenhave og frugtgård samt sangøvelser og finere håndværk som for eksempel syning. Foruden at være kloster, fungerede Ring kloster desuden som skole, med opdragelse og undervisning af adelige børn for øje.

Klostret efter reformationstiden

Omkring klostrets ændrede status i forbindelse med reformationstiden, kendes kun få enkeltheder. Dog er det temmelig sikkert, at klostrets gods i 1532, da klostrets prior Claus Gjordsen døde, blev inddraget under kronen, og efterfølgende forlenet til adelsmanden og en af tidens helt store godsejere, Mogens Gøye. Senere overgik klostret til Mogens Gøyes svigersøn Herluf Trolle, som samtidig skulle stå for de tilbageværende nonners underhold. I 1571 henlagdes klostergodset under Skanderborg len, og i 1579 ophævedes klostrets særlige birkeret, hvilket betød at bønderne herefter måtte opsøge Voer herredsting. I en periode mellem ca. 1610 og 1623, anvendtes klostrets bygninger primært som ladegård under Skanderborg Slot, indtil Christian IV i 1623 besluttede at bortforpagte klostret til formuende bønder. I forbindelse med opmålingerne til Christian V’s matrikel i 1680’erne, blev klostret nu udlagt som ryttergods. I 1715 beboedes det tidligere kloster af amtmand Jørgen Grabov, klostret nedbrændte imidlertid mens Grabov boede der, og man opførte i stedet fire gårde på det tidligere klosters besiddelser. En af disse fjerdedele indlemmedes i 1767 i besiddelserne for hovedgården Nissumgaard, som var beliggende i Hylke sogn. Efterfølgende i 1826, ved en sammenlægning af yderligere to af de fire fjerdedele, fremkom den nuværende gård på stedet, Ringkloster, der på dette tidspunkt ejedes af sparrekassedirektør M. G. Kragh, indtil han i 1832 solgte den til godsejer Carl von Arenstorff. Herefter var gården ejet af den samme familie frem til efter 1926.

De nuværende bygninger ved Ring Kloster

De bygninger der i dag ligger hvor det gamle Ring Kloster lå, stammer fra begyndelsen af det 19. århundrede. Til opførslen er anvendt materialer fra den gamle klosterbygning og dens tilhørende kirke. I 1854, blev den nye hovedbygning udbygget med en ekstra etage, og indrammer nu, sammen med to lave stråtækte sidefløje en lille gårdsplads. På gårdspladsen er der fundet gamle begravelser og murrester fra klostertiden.

Kilder

Danmarks Kirker, hefte 48. Nationalmuseet 1997

Danske Slotte og Herregårde, Aage Roussell (red.), 2. udg., bind 13, Hassings Forlag, Kbh. 1966 p. 291-294

Om ”De Gode Nonners Konvent i Ring” Om Ring Klosters Historie, 1998 (forfatter ukendt)

Reinholdt, Helle: Dengang, historier fra Skanderborg-området. Skanderborg Museum, Narayana Press 2009 p. 70-75

Powered by MediaWiki