Flere værktøjer
 
Personlige værktøjer

Rye Mølle

Fra Skanderborg Leksikon

Linje 5: Linje 5:
Møllens eksistens kan føres helt tilbage til [http://da.wikipedia.org/wiki/Middelalderen middelalderen], hvor den fungerede som kornmølle. Ry Mølle var i 1500-tallet en af de betydeligste møller på egnen, sandsynligvis et udslag af, at bønderne i de omkringliggende landsbyer på dette tidspunkt var forpligtet til at lade deres korn male på møllen. Frem til 1767 var møllen ejet af kronen, der drev den i kraft af [http://da.wikipedia.org/wiki/M%C3%B8llerf%C3%A6ste fæstere], men overgik herefter til selveje.  
Møllens eksistens kan føres helt tilbage til [http://da.wikipedia.org/wiki/Middelalderen middelalderen], hvor den fungerede som kornmølle. Ry Mølle var i 1500-tallet en af de betydeligste møller på egnen, sandsynligvis et udslag af, at bønderne i de omkringliggende landsbyer på dette tidspunkt var forpligtet til at lade deres korn male på møllen. Frem til 1767 var møllen ejet af kronen, der drev den i kraft af [http://da.wikipedia.org/wiki/M%C3%B8llerf%C3%A6ste fæstere], men overgik herefter til selveje.  
-
Fra 1829 til 1873 tilhørte ejerskabet af møllen familien Hollesen. Familien forstod at drage fordel af møllens placering, da der i forbindelse hermed fra gammel tid havde været et overgangssted over åløbet. Denne omstændighed gjorde, at familien Hollesen, ikke alene måtte nøjes med at tjene penge på driften af møllen, men samtidig kunne tjene lidt ekstra skillinger på at opkræve bropenge, når nogen ønskede at passere møllebroen. Man fortsatte med at opkræve afgiften frem til 1872.  
+
Fra 1829 til 1873 tilhørte ejerskabet af møllen familien Hollesen. Familien forstod at drage fordel af møllens placering, da der i forbindelse hermed fra gammel tid havde været et overgangssted over åløbet. Denne omstændighed gjorde, at familien Hollesen, ikke alene måtte nøjes med at tjene penge på driften af møllen, men samtidig kunne tjene lidt ekstra skillinger på at opkræve bropenge, når nogen ønskede at passere møllebroen. Man fortsatte med at opkræve afgiften frem til 1872, hvor møllen slap for vedligeholdelsen.  
===Bygninger og anlæg i forbindelse med Ry Mølle===
===Bygninger og anlæg i forbindelse med Ry Mølle===
-
I 1840 blev der til Ry Mølle opført en ny gul hovedbygning i [http://da.wikipedia.org/wiki/Empire Empire-stil]. Den gamle hovedbygning i bindingsværk, der blev bygget i 1764, efter at møllen var blevet hærget af en ødelæggende brand, er dog også stadig at finde i forbindelse de andre bygninger på stedet. Mølleanlægget, som det ser ud i dag, er bygget op som en firelænget gård omkring en gårdsplads. Her udgøres den ene længe, der vender ud mod vejen, af den ”nye” gule hovedbygning, mens de resterende længer udgøres af den tidligere hovedbygning, samt nyere produktionsbygninger.  
+
I 1840 blev der til Ry Mølle opført en ny gul hovedbygning i [http://da.wikipedia.org/wiki/Empire empire-stil]. Den gamle hovedbygning i bindingsværk, der blev bygget i 1764, efter at møllen var blevet hærget af en ødelæggende brand, er dog også stadig at finde i forbindelse de andre bygninger på stedet. Mølleanlægget, som det ser ud i dag, er bygget op som en firelænget gård omkring en gårdsplads. Her udgøres den ene længe, der vender ud mod vejen, af den ”nye” gule hovedbygning, mens de resterende længer udgøres af den tidligere hovedbygning, samt nyere produktionsbygninger.  
-
Af andre anlæg i forbindelse med møllen findes et åleværk samt et elværk. Åleværket ved Ry Mølle, er det eneste tilbageværende intakte kongeligt privilegerede åleværk i Landet. Åleværkets rettigheder bekendtgøres i et gammelt fæstebrev fra 6. april 1752, hvor det fastslås, at retten til fiskeriet i Gudenåen og søerne mellem Ry og Mossø tilfalder den der står som ejer af Ry Mølle. Elværket kom til senere i 1881, hvor det gamle vandmøllehjul blev afløst af to turbiner, der kunne benyttes til produktion af elektricitet. Dette skete efter, at møllen i 1873 var blevet overtaget af en ny ejer, Harald van Deurs. I forbindelse etableringen af elværket, indrettede man desuden et træsliberi på møllen, hvilket samtidig førte til grundlæggelsen af en [[Træskofabrikken i Ry|træskofabrik]]. På fabrikken var der 15-20 faste arbejdere, og der blev arbejdet i både dag- og natskift. Dette var et skridt i retning mod en mere overordnet og gennemgribende industrialisering af det gamle træskomagerhåndværk. Træskofabrikken på Ry Mølle måtte dog lukke igen i 1926, som resultat af et vigende marked for træsko op gennem 1920’erne.  
+
 
 +
== Åleværk, elværk og træskofabrik. ==
 +
 
 +
Af andre anlæg i forbindelse med møllen findes et åleværk samt et elværk. Åleværket ved Ry Mølle, er det eneste tilbageværende intakte kongeligt privilegerede åleværk i Landet. Åleværkets rettigheder bekendtgøres i et gammelt fæstebrev fra 6. april 1752, hvor det fastslås, at retten til fiskeriet i Gudenåen og søerne mellem Ry og Mossø tilfalder den der står som ejer af Ry Mølle. Elværket kom til senere i 1881, hvor det gamle vandmøllehjul blev afløst af to turbiner, der kunne benyttes til produktion af elektricitet. Dette skete efter, at møllen i 1873 var blevet overtaget af en ny ejer, Harald van Deurs. I forbindelse etableringen af elværket, indrettede man desuden et træsliberi på møllen, hvilket samtidig førte til grundlæggelsen af en [[Træskofabrikken i Ry|træskofabrik]]. Det gamle navn Ry Mølle blev ombyettet med Glentholm. På fabrikken var der 15-20 faste arbejdere, og der blev arbejdet i både dag- og natskift. Dette var et skridt i retning mod en mere overordnet og gennemgribende industrialisering af det gamle træskomagerhåndværk. Træskofabrikken på Ry Mølle måtte dog lukke igen i 1926, som resultat af et vigende marked for træsko op gennem 1920’erne.  
Elværket på Ry Mølle kom på længere sigt til, ikke alene at producere el til møllens egen drift, men også til at levere videre til andre forbrugere. Som resultat af en omlægning, hvor man i 1917 nedlagde to lokale elværker, hvoraf det ene var [[Elektricitetsværket på Møllevej]] i Ry, kom Ry Mølle til at stå for leveringen af elektricitet til byerne [[Rye]] og [[Ry Stationsby]]. En aftale, der fortsatte helt frem til 1950’erne.
Elværket på Ry Mølle kom på længere sigt til, ikke alene at producere el til møllens egen drift, men også til at levere videre til andre forbrugere. Som resultat af en omlægning, hvor man i 1917 nedlagde to lokale elværker, hvoraf det ene var [[Elektricitetsværket på Møllevej]] i Ry, kom Ry Mølle til at stå for leveringen af elektricitet til byerne [[Rye]] og [[Ry Stationsby]]. En aftale, der fortsatte helt frem til 1950’erne.
-
I ti år efter træskofabrikkens lukning, var der ikke nogen decideret industriel produktionsvirksomhed i forbindelse med den gamle mølle. Men da Ejnar Fabers i 1933 overtager Ry Mølle, åbner han efterfølgende i 1936 en konfektionsfabrik i den gamle hovedbygning. Allerede i 1942 var pladsen i bygningen dog blevet for trang, og Ejner Faber lod derfor en ny produktionsbygning opføre. Konfektionsfabrikken vedblev at eksistere ved Ry Mølle frem til 1994. Herefter bliver bygningerne på stedet efter en omfattende renovering indrettet til lejligheder og erhvervslejemål, hvilket de fortsat er i dag.
+
 
 +
 
 +
== Konfektionsfabrik. ==
 +
 
 +
 
 +
I ti år efter træskofabrikkens lukning, var der ikke nogen decideret industriel produktionsvirksomhed i forbindelse med den gamle mølle. Men da Ejnar Faber, ejer af Ry Nørskov, i 1933 overtager Ry Mølle, åbner han efterfølgende i 1936 en konfektionsfabrik i den gamle hovedbygning. Allerede i 1942 var pladsen i bygningen dog blevet for trang, og Ejner Faber lod derfor en ny produktionsbygning opføre. Konfektionsfabrikken Webmore vedblev at eksistere ved Ry Mølle frem til 1994. Herefter blev bygningerne efter en omfattende renovering indrettet til lejligheder og erhvervslejemål.
==Kilder==
==Kilder==

Versionen fra 28. okt 2010, 12:18

Ry Mølle, som i dag ejes af Godsejer Peter Arnold Busck, er en gammel vandmølle, beliggende ved Ry Mølle Sø, hvorigennem Gudenåen flyder.

Indholdsfortegnelse

Møllens historie

Møllens eksistens kan føres helt tilbage til middelalderen, hvor den fungerede som kornmølle. Ry Mølle var i 1500-tallet en af de betydeligste møller på egnen, sandsynligvis et udslag af, at bønderne i de omkringliggende landsbyer på dette tidspunkt var forpligtet til at lade deres korn male på møllen. Frem til 1767 var møllen ejet af kronen, der drev den i kraft af fæstere, men overgik herefter til selveje.

Fra 1829 til 1873 tilhørte ejerskabet af møllen familien Hollesen. Familien forstod at drage fordel af møllens placering, da der i forbindelse hermed fra gammel tid havde været et overgangssted over åløbet. Denne omstændighed gjorde, at familien Hollesen, ikke alene måtte nøjes med at tjene penge på driften af møllen, men samtidig kunne tjene lidt ekstra skillinger på at opkræve bropenge, når nogen ønskede at passere møllebroen. Man fortsatte med at opkræve afgiften frem til 1872, hvor møllen slap for vedligeholdelsen.

Bygninger og anlæg i forbindelse med Ry Mølle

I 1840 blev der til Ry Mølle opført en ny gul hovedbygning i empire-stil. Den gamle hovedbygning i bindingsværk, der blev bygget i 1764, efter at møllen var blevet hærget af en ødelæggende brand, er dog også stadig at finde i forbindelse de andre bygninger på stedet. Mølleanlægget, som det ser ud i dag, er bygget op som en firelænget gård omkring en gårdsplads. Her udgøres den ene længe, der vender ud mod vejen, af den ”nye” gule hovedbygning, mens de resterende længer udgøres af den tidligere hovedbygning, samt nyere produktionsbygninger.


Åleværk, elværk og træskofabrik.

Af andre anlæg i forbindelse med møllen findes et åleværk samt et elværk. Åleværket ved Ry Mølle, er det eneste tilbageværende intakte kongeligt privilegerede åleværk i Landet. Åleværkets rettigheder bekendtgøres i et gammelt fæstebrev fra 6. april 1752, hvor det fastslås, at retten til fiskeriet i Gudenåen og søerne mellem Ry og Mossø tilfalder den der står som ejer af Ry Mølle. Elværket kom til senere i 1881, hvor det gamle vandmøllehjul blev afløst af to turbiner, der kunne benyttes til produktion af elektricitet. Dette skete efter, at møllen i 1873 var blevet overtaget af en ny ejer, Harald van Deurs. I forbindelse etableringen af elværket, indrettede man desuden et træsliberi på møllen, hvilket samtidig førte til grundlæggelsen af en træskofabrik. Det gamle navn Ry Mølle blev ombyettet med Glentholm. På fabrikken var der 15-20 faste arbejdere, og der blev arbejdet i både dag- og natskift. Dette var et skridt i retning mod en mere overordnet og gennemgribende industrialisering af det gamle træskomagerhåndværk. Træskofabrikken på Ry Mølle måtte dog lukke igen i 1926, som resultat af et vigende marked for træsko op gennem 1920’erne.

Elværket på Ry Mølle kom på længere sigt til, ikke alene at producere el til møllens egen drift, men også til at levere videre til andre forbrugere. Som resultat af en omlægning, hvor man i 1917 nedlagde to lokale elværker, hvoraf det ene var Elektricitetsværket på Møllevej i Ry, kom Ry Mølle til at stå for leveringen af elektricitet til byerne Rye og Ry Stationsby. En aftale, der fortsatte helt frem til 1950’erne.


Konfektionsfabrik.

I ti år efter træskofabrikkens lukning, var der ikke nogen decideret industriel produktionsvirksomhed i forbindelse med den gamle mølle. Men da Ejnar Faber, ejer af Ry Nørskov, i 1933 overtager Ry Mølle, åbner han efterfølgende i 1936 en konfektionsfabrik i den gamle hovedbygning. Allerede i 1942 var pladsen i bygningen dog blevet for trang, og Ejner Faber lod derfor en ny produktionsbygning opføre. Konfektionsfabrikken Webmore vedblev at eksistere ved Ry Mølle frem til 1994. Herefter blev bygningerne efter en omfattende renovering indrettet til lejligheder og erhvervslejemål.

Kilder

Danske byer og sogne. Historiske og personalhistoriske oplysninger om land og by. Skanderborg amtsrådskreds bd. 6. Vort Lands Forlag, Aarhus 1932. p. 263

Linder, Bernhard: Lademanns Rejseleksikon. Danmark Lademann, Kbh. 1976 p. 255

Poulsen, Poul Porskjær: Godt tjent med navnet Ry. Ry håndværker- og borgerforening i 100 år. Ry Bogtrykkeri, Ry 1994. p. 11-12

Nielsen, Harald: Rye Mølle. Ry Konfektionsfabrik. 1971-72

Vestergaard, Kristian: Vandmøller i gl. Skanderborg amt. Eget forlag, Viborg 1981 p. 47-50

Powered by MediaWiki