Sct. Sørens Kirke

Sct. Sørens kirke fotograferet i 2012. Bagest ses granitkirken og forrest kirketårnet opført i 1912.

Af kirken i Gl. Rye sogn, Sct. Sørens Kirke, kan de ældste dele dateres helt tilbage til 1100-1200-tallet, og dermed også til før den fik navnet Sct. Sørens Kirke. Med de mange år kirken har eksisteret, har den dannet ramme for både spændende og vigtige begivenheder gennem tiderne. Blandt andet har kirken tidligere været benyttet som kroningskirke, i forbindelse med den kroningsceremoni, der går forud for en dansk regents tronbestigelse. Derudover var kirken gennem middelalderen ivrigt besøgt af talrige pilgrimme, der drog til egnen for at drikke af den, eftersigende, helbredende kilde.

Den hellige Søren

Men hvem var denne Sct. Søren eller Sct. Severinus som er hans latinske navn, og som både kirken i Gl. Rye og den hellige kilde i Rye Sønderskov har fået sit navn efter? Dette er et spørgsmål, det ikke er helt nemt at svare på med fuldkommen sikkerhed. Skal man tro den lokale udlægning af sagnet om denne helgenen, skulle Søren have været en lokal bondedreng, som valgte at rejse væk fra sin hjemegn og ud i verden, hvor han i første omgang blev munk og siden præst. Ved sin død omkring år 400, skulle han endda være endt som biskop i Køln, hvilket sandsynligvis også har været stedet for hans helgenkåring, hvis sagnet da ellers taler sandt. Det er dog ikke til at sige med bestemthed, hvor virkeligheden i denne fortælling ender og fantasien tager over. Sikkert er det dog, at både Gl. Rye Kirke og den hellige kilde i skoven har fået deres navne efter hovedpersonen i denne historie.

Kirkens bygninger

Den kirke, der oprindeligt lå på stedet, hvor den senere Sct. Sørens Kirke kom til at ligge, var en temmelig lille granit kirke opført i romansk stil. Denne kirke blev imidlertid, i takt med at tilstrømningen af pilgrimme til Sct. Sørens Kilde tog til op gennem middelalderen, for lille til at huse de mange tilrejsende. Det betød, at der opstod et behov for at få bygget en ny og større kirke. Men en sådan ny kirke kostede penge, mange penge. Heldigvis, var det dog sådan, at det ikke kun var sygdomme, de tilrejsende pilgrimmene bragte med sig til Sct. Sørens Kilde. Når pilgrimmene besøgte kilden for at søge helbredelse, havde de også penge med. Det var nemlig bestemt ikke var gratis at blive helbredt med vandet fra kilden i skoven. I løbet af 1400-tallet blev der derfor, i kraft af de ”gaver” pilgrimmene skænkede kirken, efterhånden råd til at bygge en helt ny og meget større kirke. Den kirke man byggede, blev opført som en korskirke og velstanden i byen var nu blevet så stor, at man havde råd til at bygge den nye kirke lige så stor som en domkirke. Den endte derfor med at blive 33 meter bred og hele 52 meter lang, og var bygget op udvendigt af de såkaldte munkesten.

Når man i dag ser Sct. Sørens Kirke, kan det være vanskeligt at forestille sig dens fordoms storhed. Man kan måske endda forundres over dens lidt besynderlige udseende. Det der nok som det første springer i øjnene, og som får den til at adskille sig væsentligt, fra de kirker man normalt ser rundt omkring i de danske byer, er måden hvorpå det fritstående tårn i kirkens østende, er adskilt med græsbevoksede volde, fra det langhus, som udgør selve kirken. Denne lidt aparte fremtoning, findes der dog en udmærket forklaring på. De græsbeklædte forhøjninger mellem tårnet og langhuset, er i virkeligheden rester, eller nærmere bestemt fundamentet, af de nedbrudte korsarme, der tidligere indgik i kirkebygningens konstruktion. Korsarmene kom dog som bekendt ikke til at stå lige så længe som resten kirken, og man kan næsten sige, at de væltede med reformationen. Da reformationen blev indført i 1536 blev det nye tider, og da man i denne forbindelse lukkede landets klostre, herunder også Øm Kloster, som ud over almisserne havde været hovedindtægtskilde for Sct. Sørens Kirke, blev det svært at få råd til at vedligeholde den store kirke. Det betød at kirkebygningerne efterhånden forfaldt og man var derfor nødt til at indskrænke dem. Her var det korsarmene der kom til at stå for tur. Det var dog ikke kun kirken i Gl. Rye, der led under de manglende indtægter. Fattigdom og forfald, bredte sig efterhånden til byen generelt.

En anden forklaring der kan være på Sct. Søren kirkes lidt spøjse udseende kunne være den, at kirken er opført over flere omgange, idet den allerede inden den stod færdig var blevet for lille til at huse de mange kirkegængere. Man har derfor undervejs i byggeriet lavet tilføjelser til den oprindelige plan, hvilket kan have medvirket til, efter kirkens forfald, at understrege dens lidt aparte udseende.

For god ordens skyld, skal det tilføjes, at det kirketårn, der i dag pryder Sct. Sørens Kirke, ikke er det oprindelige tårn. Det tårn man ser på kirken i dag, er opført i 1912 af Rye Sogneråd på initiativ fra sognerådsformand Jens Sørensen. Man valgte at opføre det nye tårn på det gamle tårns fundament og i det gamle tårns skikkelse, så på trods af at tårnet er ”nyt” kan det stadig ses som en påmindelse om Sct. Søren Kirkes storhedstid. Arkitekten der stod bag byggeriet, var den Kongelige Bygningsinspektør og professor ved Kunstakademiet, Hack Kampmann, som også har tegnet velkendte bygningsværker som Københavns Politigård, Marselisborg Slot og Århus Teater. På Rye-egnen er han desuden kendt for at have stået bag Rye Nørskov og Ry Biograf. Som en lille ekstra kuriositet ved Sct. Søren Kirkes tårn kan nævnes, at digteren og stifter af Himmelbjerggården, Leopold Budde ligger begravet i en krypt under tårnet sammen med sin kone, Mathilde Budde.

Det er ikke kun Sct. Søren kirkes ydre der har forandret sig siden dengang pilgrimmene kom på besøg, også kirkens indre har undergået store forandringer siden da. Normalt forbinder man ofte gamle katolske kirker med overdådige guldudsmykninger og et væld af smukke og kunstfærdige helgenbilleder, hvilket sandsynligvis også har været tilfældet med Sct. Sørens Kirke i dens storhedstid. Desværre er der i dag ikke mange spor tilbage af denne overdådighed og pragt, hvor størstedelen af kirkens inventar er af nyere dato. Det eneste der er bevaret fra dengang kirken var katolsk, er et røgelseskar samt et sengotisk krucifiks. Hvor resten af kirkens udsmykning og inventar er blevet af, findes der desværre ingen overleveringer om. Sandsynligt er det dog, at de forskellige genstande kan være forsvundet i forbindelse med en eller flere af de krige Danmark har været inddraget i siden Christian IV’s tid.

Begivenheder i Sct. Sørens Kirke

Gennem sin mangeårige eksistens, har Sct. Sørens Kirke dannet rammen forskellige begivenheder, hvoraf, nogle må siges, at have været vigtigere end andre. Den nok vigtigste begivenhed, der har fundet sted i Sct. Sørens Kirke, gennem tiden må dog formentlig siges at være kongevalget d. 4. juli 1534. Dette blev en begivenhed, der fik vidtrækkende betydning ikke alene for nærområdet omkring Rye eller Jylland i det hele taget, men derimod en begivenhed der kom til at påvirke hele Danmark. Man kan sågar sige, at denne begivenhed har haft afgørende betydning for hvordan Danmark og danmarkshistorien kom til at udvikle sig efterfølgende, idet kongevalget i Sct. Sørens Kirke, kan siges at have givet startskuddet til gennemførelsen af reformationen i Danmark. Af andre vigtige begivenheder der, er foregået i Kirken, kan nævnes, det store Købstadsmøde, der afholdtes i 1624.

Kilder

Krogh, Povl Kastberg: Talt og Skrevet – mest om Ry-egnen. Ry Bogtrykkeri, Ry 1997

Ry-egnen – et stykke Danmarkshistorie / [Red.] Povl Kastberg Krogh. Ry : Ry Bogtrykkeri, 1994.