Flere værktøjer
 
Personlige værktøjer

Sjellestenen

Fra Skanderborg Leksikon

(Oprettede siden med 'Sjelle-stenen kan dateres til yngre vikingetid, ca. 950-1050 e. Kr., og er i dag opstillet i våbenhuset til Sjelle kirke. På de fleste danske runesten forekommer kun tek…')
 
(Versionssammenligningen medtager 10 mellemliggende versioner.)
Linje 1: Linje 1:
-
Sjelle-stenen kan dateres til yngre vikingetid, ca. 950-1050 e. Kr., og er i dag opstillet i våbenhuset til [[Sjelle kirke]].
+
Sjellestenen kan dateres til yngre vikingetid, ca. 950-1050 e. Kr., og er i dag opstillet i våbenhuset til [[Sjelle Kirke]]
 +
På de fleste danske runesten forekommer kun tekst i form af runer, men på sjellestenen findes der foruden inskriptionen ”''Frøsten statte denne sten efter sin "lagsmand" Gyrd, Sigvaldes broder; ... Tvegges(?)... på... hede/ed''”, foroven på stenen et billedligt motiv af en maske. Fra vikingetiden kendes foruden Sjellestenen 11 runesten, hvorpå der er afbildet lignende masker eller dele heraf, de såkaldte maskesten. Det er inden for nyere forskning blevet foreslået, at billederne af maskerne på runestenene forestiller kristus-ansigter, mens man tidligere har ment, at det skulle være symboler for enten menneske- eller dyrefigurer.
-
de fleste danske runesten forekommer kun tekst i form af runer, men på sjelle-stenen findes der foruden inskriptionen ”''Frøsten statte denne sten efter sin "lagsmand" Gyrd, Sigvaldes broder; ... Tvegges(?)... på... hede/ed''”, foroven på stenen et billedligt motiv af en maske. Fra vikingetiden kendes foruden Sjelle-stenen 11 runesten, hvorpå der er afbildet lignende masker eller dele heraf, de såkaldte maskesten. Det er inden for nyere forskning blevet foreslået, at billederne af maskerne på runestenene forestiller kristus-ansigter, mens man tidligere har ment, at det skulle være symboler for enten menneske- eller dyrefigurer.
+
Sjellestenen er en de tidligst omtalte danske runesten. Allerede i 1561 fortæller den danske historiker [http://da.wikipedia.org/wiki/Anders_S%C3%B8rensen_Vedel Anders Sørensen Vedel] om, at der i [[Sjelle Kirke]] findes ”''en temmelig lang Kampesteen, liggende strax inden for Kircke Dørren…., hvilken tilforn haffde ligget op mod Choret.''” Man kan herudaf læse, at stenen gennem tiden har haft flere forskellige placeringer i kirken inden den blev opstillet i våbenhuset, hvor den står i dag. Dette er ikke usædvanligt, da der fra de danske kirker kendes et større antal runesten, som i tidens løb, på baggrund af deres potentiale som byggemateriale, er blevet benyttet, når der i middelalderen skulle opføres kirker. Det er på baggrund heraf ikke muligt, at sige noget om Sjellestenens oprindelige placering. Det er dog sandsynligt, at den, ligesom det er tilfældet med andre af de danske runesten, hvorom man har kendskab til deres oprindelig placering, har været opstillet på et sted, hvor så mange mennesker så muligt ville passere stenen og læse dens budskab. Runestenene var således ofte placeret ved vigtige vand- og landeveje, vadesteder og tingsteder eller i forbindelse med andre markante steder i landskabet, hvor datidens mennesker opholdt sig eller færdedes.  
-
Sjelle-stenen er en de tidligst omtalte danske runesten. Allerede i 1561 fortæller den danske historiker [http://da.wikipedia.org/wiki/Anders_S%C3%B8rensen_Vedel Anders Sørensen Vedel] om, at der i Sjelle kirke findes ”''en temmelig lang Kampesteen, liggende strax inden for Kircke Dørren…., hvilken tilforn haffde ligget op mod Choret.''” Man kan herudaf læse, at stenen gennem tiden har haft flere forskellige placeringer i kirken inden den blev opstillet i våbenhuset, hvor den står i dag. Dette er ikke usædvanligt, da der fra de danske kirker kendes et større antal runesten, som i tidens løb, på baggrund af deres potentiale som byggemateriale, er blevet benyttet, når der i middelalderen skulle opføres kirker. Det er på baggrund heraf ikke muligt, at sige noget om Sjelle-stenens oprindelige placering. Det er dog sandsynligt, at den, ligesom det er tilfældet med andre af de danske runesten, hvorom man har kendskab til deres oprindelig placering, har været opstillet på et sted, hvor så mange mennesker så muligt ville passere stenen og læse dens budskab. Runestenene var således ofte placeret ved vigtige vand- og landeveje, vadesteder og tingsteder eller i forbindelse med andre markante steder i landskabet, hvor datidens mennesker opholdt sig eller færdedes.
+
Af andre runesten fra Skanderborg-området kan nævnes [[Hørningstenen]], de to runesten fra [[Sønder Vissing]] samt [[Sporup-stenen]], der kan findes lidt vest for Sjelle.
-
 
+
-
Af andre runesten fra Skanderborg-området kan nævnes Hørning-stenen, de to runesten fra Sønder Vissing samt Sporup-stenen, der kan findes lidt vest for Sjelle.
+
==Kilder==
==Kilder==
-
Reinholdt, Helle: Dengang, historier fra Skanderborg-området. Skanderborg Museum, Narayana Press 2009
+
Reinholdt, Helle: Dengang, historier fra Skanderborg-området. Skanderborg Museum, Narayana Press 2009, p. 80-83
 +
 
 +
[[Kategori:KULTUR & FRITID]]
 +
[[Kategori:Kulturminder]]

Nuværende version fra 6. jan 2011, 13:34

Sjellestenen kan dateres til yngre vikingetid, ca. 950-1050 e. Kr., og er i dag opstillet i våbenhuset til Sjelle Kirke På de fleste danske runesten forekommer kun tekst i form af runer, men på sjellestenen findes der foruden inskriptionen ”Frøsten statte denne sten efter sin "lagsmand" Gyrd, Sigvaldes broder; ... Tvegges(?)... på... hede/ed”, foroven på stenen et billedligt motiv af en maske. Fra vikingetiden kendes foruden Sjellestenen 11 runesten, hvorpå der er afbildet lignende masker eller dele heraf, de såkaldte maskesten. Det er inden for nyere forskning blevet foreslået, at billederne af maskerne på runestenene forestiller kristus-ansigter, mens man tidligere har ment, at det skulle være symboler for enten menneske- eller dyrefigurer.

Sjellestenen er en de tidligst omtalte danske runesten. Allerede i 1561 fortæller den danske historiker Anders Sørensen Vedel om, at der i Sjelle Kirke findes ”en temmelig lang Kampesteen, liggende strax inden for Kircke Dørren…., hvilken tilforn haffde ligget op mod Choret.” Man kan herudaf læse, at stenen gennem tiden har haft flere forskellige placeringer i kirken inden den blev opstillet i våbenhuset, hvor den står i dag. Dette er ikke usædvanligt, da der fra de danske kirker kendes et større antal runesten, som i tidens løb, på baggrund af deres potentiale som byggemateriale, er blevet benyttet, når der i middelalderen skulle opføres kirker. Det er på baggrund heraf ikke muligt, at sige noget om Sjellestenens oprindelige placering. Det er dog sandsynligt, at den, ligesom det er tilfældet med andre af de danske runesten, hvorom man har kendskab til deres oprindelig placering, har været opstillet på et sted, hvor så mange mennesker så muligt ville passere stenen og læse dens budskab. Runestenene var således ofte placeret ved vigtige vand- og landeveje, vadesteder og tingsteder eller i forbindelse med andre markante steder i landskabet, hvor datidens mennesker opholdt sig eller færdedes.

Af andre runesten fra Skanderborg-området kan nævnes Hørningstenen, de to runesten fra Sønder Vissing samt Sporup-stenen, der kan findes lidt vest for Sjelle.

Kilder

Reinholdt, Helle: Dengang, historier fra Skanderborg-området. Skanderborg Museum, Narayana Press 2009, p. 80-83

Powered by MediaWiki