Flere værktøjer
 
Personlige værktøjer

Skanderborg Amtsgård

Fra Skanderborg Leksikon

m
Linje 27: Linje 27:
[[Theodor August Jes Regenburg]] (1870-1894)
[[Theodor August Jes Regenburg]] (1870-1894)
-
[http://da.wikipedia.org/wiki/Vilhelm_Bardenfleth Vilhelm Bardenfleth] (1894) (få dage inde i embedet blev han udnævnt kultusminister)
+
[http://da.wikipedia.org/wiki/Vilhelm_Bardenfleth Vilhelm Bardenfleth] (1894) (få dage inde i embedet blev han udnævnt kultusminister og nåede således ikke at bo på Amtsgården)
Krieger (konstitueret 1894-1895)
Krieger (konstitueret 1894-1895)

Versionen fra 19. nov 2009, 11:29

Amtsgården ca. 1920

Amtsgården blev opført i 1804 i ny-klassicistisk stil og er beliggende på Adelgade 19 i Skanderborg.


Ejendommen blev opført af byfoged Andreas Nicolai Bagger som byfogedbolig, og var beliggende på det sted, hvor Wissings Gård og Skanderborg Sygehus før lå. Amtsgården blev tegnet af Baggers barndomsven, arkitekt og bygmester Peder Svane Qvist. Bagger kom imidlertid i økonomiske vanskeligheder i kølvandet på Englandskrigene og statsbankerotten i 1813, og forsøgte uden held at sælge boligen i 1815. I salgsmaterialet beskrev han boligen som bestående af tre dele: En to-etagers grundmuret forbygning med otte kælderværelser og 14 øvrige værelser, alle med gipsloft og hhv. betrukket, bemalet og dekoreret eller kalket, og med store engelske ruder. En to-etagers sidebygning af bindingsværk med bl.a to værelser og to vognremiser, et to-etagers baghus med lade, karlekammer, staldrum, vognremise mm., samt en stor have og seks jordlodder. I dag ses stadig den fint udskårne port, i venstre side prydet af retfærdighedens sværd og berømmelsens laurbærkvist, i højre side af lovens bog og sejrens palme. En del sten fra det nedrevne Skanderborg Slot blev antageligt også brugt til byggeriet af Amtsgården.

Selvom bygningen blev sat til salg allerede i 1815 lykkedes det først at sælge den 10 år senere, og køberen var staten, der erhvervede ejendommen til ny embedsbolig og kontor for amtmanden. Inden for nogle årtier efter statsovertagelsen blev markjorderne solgt fra og de oprindelige udbygninger revet ned, om end amtmanden fortsat holdte egen hest og kusk indtil 1915.

Amtsgården husede amtmænd indtil 1970’erne, hvorefter den blev dommergård. I dag ejes den fredede ejendom af Justitsministeriet, og huser Retten i Horsens. Ejendommen kaldes også for Dommergården.


Amtmænd på Amtsgården (ufuldstændig liste):

Marcus Sabinus Wilhelm Sponneck (1826-1828)

Frederik Urne (1828-1837)

Hans Lindholm (1838-1855)

Johan Christian Bille-Brahe (1855-1867)

Torkild Christian Dahl (1867-1868)

Carl Bodilius August Dahl (1868-1870)

Theodor August Jes Regenburg (1870-1894)

Vilhelm Bardenfleth (1894) (få dage inde i embedet blev han udnævnt kultusminister og nåede således ikke at bo på Amtsgården)

Krieger (konstitueret 1894-1895)

Carl Vilhelm Johannes Dreyer (1895-1915)

Hans Carl Dons (1915-1926)

Valdemar Hvidt (1926-1942)

Ernst Ferdinand Gustav Schau (1942-?)



Se også den samlede optegnelse over Lensmænd og amtmænd i Skanderborg.


Kilder

”Skanderborg. Glimt fra By og Egn”, Chr. Holtet. Pøhlsgaards Boghandel, 1956, s. 145-162

”Skanderborgs historie”, L. Thane. 1908, s. 96-97

"Hugo Matthiessens Skanderborg", Helle Reinholdt. Skanderborg Museum, 2007, s. 35

"Amtsgården på Adelgade i Skanderborg", Niels Gjesing. I: Skanderborg Museums årsskrift 1981, s. 12-14

Powered by MediaWiki