Flere værktøjer
 
Personlige værktøjer

Skanderborg Andels Svineslagteri

Fra Skanderborg Leksikon

 
Linje 58: Linje 58:
Erindringer af Palle Heldt Kristensen. Skanderborg Historiske Arkiv.
Erindringer af Palle Heldt Kristensen. Skanderborg Historiske Arkiv.
 +
 +
[[Kategori: ERHVERV]]

Nuværende version fra 10. mar 2016, 07:57

Slagteriet Adelgade 138. Foto 1925.

Skanderborg Andels Svineslagteri lå Adelgade 138 fra 1890 til det lukkede ved årsskiftet 1970/71.

Ved oprettelsen af andelsslagteriet i Horsens kom der også røre om dette problem på Skanderborg egnen, og det resulterede i, at der søgtes tegnet svin til Horsens. Samtidig begyndte man dog et arbejde for at få oprettet en tilsvarende virksomhed i Skanderborg, og bl. a. redaktør Oluf H. Jørgensen, Skanderborg Amts Avis, var gennem sit blad meget aktiv for oprettelsen af et andelsslagteri.

Slagteriet 1915.

Også indenfor landboforeningen drøftede man spørgsmålet, og det blev yderligere fremført ved efterårsdelegeretmødet i ”Foreningen af jydske”, hvor Anders Nielsen, Svejstrup Østergård, indledede om: ”Hvorvidt bør man arbejde hen til at oprette andelssvineslagterier i lighed med andelsmejerier”?

Det var på et tidspunkt, hvor Bjørnbakkere og Grundtvigianere stod skarpt overfor hinanden, og dette gjorde sig også gældende i slagterispørgsmålet, hvor de sidstnævnte nærmest var indstillet på, at man skulle slutte sig til Horsens, medens Bjørnbakkerne ville have deres eget slagteri i Skanderborg.

I første omgang nedsatte hver af grupperne sit eget udvalg, men senere kom der et samarbejde i stand, og resultatet blev da, at man enedes om at oprette en selvstændig virksomhed i Skanderborg, således at der den 17. december 1889 afholdtes stiftende generalforsamling i Skanderborg Andels Svineslagteri.

Man valgte her en bestyrelse af sognerepræsentanter, som senere kom til at danne repræsentantskabet, og tillige et forretningsudvalg, der kom til at virke som bestyrelse. Til formand valgtes gdr. L. Laursen, Vrold, og desuden indvalgtes i bestyrelsen N. Leth Espensen, Godthåb, og red. Oluf H. Jørgensen.

Der arbejdes på slagteriet ca. 1910.

Til direktør for slagteriet blev antaget Chr. Christensen, Hjørring,(direktør 1890-1893) og den 21. august 18go påbegyndtes de ordinære slagtninger.

Der opstod straks vanskeligheder, da man ikke havde forlangt tegning af andelshavernes fulde produktion, hvilket førte til, at i perioder med opadgående priser blev et stort antal svin solgt til de private slagterier, medens andelsslagteriet fik svinene, når priserne gik nedad. Slagteriet var derfor inde i nogle trængselsår, dels foranlediget af denne skarpe konkurrence fra privatslagteriernes side og dels på grund af stærke politiske stridigheder, som også ramte slagteriet. Det gik så vidt, at man i sommeren 1892 så sig nødsaget til at indstille slagtningerne, og virksomheden måtte indstille hele driften en tid, men så kom reaktionen. Med mænd som lærer Nielsen Jensen, P. Th. Nielsen og Oluf H. Jørgensen i spidsen blev der nu iværksat en vældig agitation, og ved et møde den 21. november 1893 skulle slagteriets skæbne afgøres.

Det blev en dag fuld af spændende episoder, men dog med det slutresultat, at et fastsat tegningstal blev nået, og med enstemmighed vedtoges slagteriets fortsættelse. Hertil sluttede sig en følgende generalforsamlings vedtagelse af den fulde leveringspligt. Som følge af en hård konkurrencesituation med privatslagterierne var slagteriet lukket 1893-1894.

Slagterforretningen 1952.

Mod midten af 9o'erne vendte bladet sig for andelsslagterierne i almindelighed, og også Skanderborg gik nu ind i en rolig og god udvikling. Fra januar 1894 var gdr. L. Jacobsen, Nygårde, valgt til formand i stedet for L. Laursen, der fraflyttede egnen, og fra samme dato ansattes slagtermester P. B. Lund som direktør for slagteriet. Om udviklingen kan det i øvrigt oplyses, at man i 1913 optog slagtning af kalve og efterhånden tillige af kreaturer, heste og får. I 1904 blev der opført en administrationsbygning, og i 1913 foretoges udvidelse af bygningerne, og samtidig blev der indrettet et moderne pølsemageri. Destruktionsanstalt.

I 1916 påbegyndtes destruktionen af døde dyr, og da virksomheden snart antog større dimensioner, købte man en uden for Skanderborg beliggende destruktionsanstalt, hvortil virksomheden flyttedes efter en stedfunden modernisering af bygningen.

De store slagtninger omkring 1930 medførte også omfattende udvidelser i slagteriet, og en gennemgribende modernisering fandt sted.

I 1936 blev destruktionsanstalten ombygget og moderniseret, og som en af de første virksomheder af denne art forsynet med tørsmelteanlæg.

Medarbejderne på slagteriet 1930.

Samme år blev der bygget et specielt slagteri for kalve og kreaturer. Gennem de sidste 25 år blev der foretaget adskillige ombygninger og udvidelser, og det første, man tog fat på, var en udbygning i 1940 42 af førnævnte destruktionsanstalt til en tidssvarende kødfoderfabrik. I perioden 1950 6o blev der foretaget store udvidelser og ombygninger af slagteriet, og disse har bl. a. omfattet opførelsen af et helt nyt pølsemageri, udvidelse af kølerummene, der blev bragt op til både større kapacitet og effektivitet, og endelig fandt der en modernisering sted i hele slagteriet gennem anskaffelse af nye maskiner samt forskellige installationer i rustfri stål, således bl. a. et tilskæringsbånd, der i 1959 blev installeret i et nyindrettet tilskæringsrum.

Slagteriet har også gennem disse år erhvervet en ejendom, så slagteriet rådede over to naboejendomme med grunde mod syd og en ejendom mod nord, hvorved der blev skaffet muligheder for senere udvidelser.

Slagteriet begyndte ret tidligt at bortauktionere Yorkshire orner, og i 1898 påbegyndte man at udstationere sådanne orner, for derved at bidrage til en krydsning med landrace søer. Udstationeringen af orner blev fortsat gennem årene dog udelukkende af landracen til ornecentraler.

Slagteriet var endvidere med til at drive forsøgsstationen Godthåb, hvor der fandt kvalitetsundersøgelser sted. Inden for slagteriets område fandtes ca. 10 fremavlssteder, og 80-100 andelshavere blev tilsluttet de lokale svinekontrolforeninger.

I 1920 blev L. Jacobsen, Nygårde, efterfulgt på formandspladsen af P. Møller, Hørning, der virkede til 1932, da han afløstes af Jens Ernstsen, Hårby. I 1942 valgtes,Johannes Rolskov, Nr. Vissing.

Direktør P. B. Lund afgik i 1912 og blev efterfulgt af direktør E. Høeberg, der ledede slagteriet i 37 år til 1949.Derefter var det direktør, Carl Christensen, der havde den daglige ledelse af slagteriet, som i 1962 efter størrelse var nr. 49 af de 62 andelsslagterier.

Slagteriets sidste direktør Carl Christensen. 1952.

De mindre andelsslagterier fik i midten af 1960'erne problemer med at følge med i efterbetalingen, som jo var det antal ører per leveret kilo svin, der kom til udbetaling som årets overskud, hvor de større slagterier nok nød bedre vilkår gennem stordriftens fordele.

Bestyrelsen besluttede at nedlægge slagteriet, som lå på en meget attraktiv grund lige i byens midte, hvor den i 1890 lå et godt stykke udenfor byen. Det lykkedes at få solgt grund incl. bygninger til FDB, som her ville opføre en Kvickly.

Slagteriet lukkede ved årsskiftet 1970/71 og direktøren, Carl Christensen måtte sige farvel til samtlige medarbejdere og dernæst gå i gang med at realisere eventuelle værdier. Der blev holdt udsalg, og slagteribranchen fra hele Danmark mødte op. Et par år efter nedlukningen kunne Skanderborg Andels-Svineslagteri udsende et pænt overskud til hver andelshaver.


Kilde:

Andelsslagterierne gennem 75 år. 1887-1962

Erindringer af Palle Heldt Kristensen. Skanderborg Historiske Arkiv.

Powered by MediaWiki