Flere værktøjer
 
Personlige værktøjer

Skanderborg Apotek

Fra Skanderborg Leksikon

(Oprettede siden)
m (Tilføjede mere om Seidelin)
Linje 6: Linje 6:
Dette skyldes at man i 1800-tallet havde en helt anden forståelse af hvilke ting, der kunne have helbredende effekter på kroppen. Fx findes der en landsdækkende medicinaltakst fra 1672, der nævner, at et hvert velfungerende apotek skal have kaffebønner på lager, da man så kaffen som en helbredende drik. På Skanderborg Apotek har man i starten af 1800-tallet kunne få mange forskellige ting, vi nok ville blive overrasket over at se på apoteket i dag. Apoteket havde i 1815 en annonce i Århus Stiftstidende, hvor der reklameres for udvalget. Her kunne man både købe porcelæn, vin- øl- og brændevinsglas, karafler, rom, kaffe, sukker og mange andre ting.  
Dette skyldes at man i 1800-tallet havde en helt anden forståelse af hvilke ting, der kunne have helbredende effekter på kroppen. Fx findes der en landsdækkende medicinaltakst fra 1672, der nævner, at et hvert velfungerende apotek skal have kaffebønner på lager, da man så kaffen som en helbredende drik. På Skanderborg Apotek har man i starten af 1800-tallet kunne få mange forskellige ting, vi nok ville blive overrasket over at se på apoteket i dag. Apoteket havde i 1815 en annonce i Århus Stiftstidende, hvor der reklameres for udvalget. Her kunne man både købe porcelæn, vin- øl- og brændevinsglas, karafler, rom, kaffe, sukker og mange andre ting.  
 +
 +
David Seidelin var en ivrig samler. Da han døde i 1858 kom hans samling på auktion. Denne auktion indbragte mere end 3000 rigsdaler og mange af køberne kom fra landets museer. Seidelin havde samlet mange ting sammen, blandt andet et tyrkisk pas, et arabisk brev, en trækugle fra Napoleons grav og et par højhælede damesko fra 1700-tallet. Seidelin var en vidt samlende herre.
[[Fil:Apotek1925.jpg|300px|thumb|right|Skanderborg Apotek. 1925.]]
[[Fil:Apotek1925.jpg|300px|thumb|right|Skanderborg Apotek. 1925.]]
Linje 40: Linje 42:
=== '''Kilder''' ===
=== '''Kilder''' ===
-
Dam, E; De danske apotekers historie, Levin & Munksgaards forlag, 1923.
+
Dam, E; ''De danske apotekers historie.., Levin & Munksgaards forlag, 1923.
 +
 
 +
Madsen, Herbert, Gjesing, Niels & Stellfeld, F. G. F.; ''Skanderborg'', 1983.
-
Madsen, Herbert, Gjesing, Niels & Stellfeld, F. G. F.; Skanderborg, 1983.
+
Hoff, Annette; ''Den danske kaffehistorie, 1665-'' hos Danmarkshistorien.dk web: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/den-danske-kaffehistorie-1665/?no_cache=1&cHash=f256d219ccdab423272873d20232104b
-
Hoff, Annette; Den danske kaffehistorie, 1665- hos Danmarkshistorien.dk web: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/den-danske-kaffehistorie-1665/?no_cache=1&cHash=f256d219ccdab423272873d20232104b
+
Schæffer, Aage; ''De danske apotekers historie supplement'', Danmarks apotekerforening, Nyt nordisk forlag, 1966.
-
Schæffer, Aage; De danske apotekers historie supplement, Danmarks apotekerforening, Nyt nordisk forlag, 1966.
+
Strudsholm, Ulla; ''Apotekets sære snegl'' i Horsens Folkeblad, 28. Juli 2001 hos Skanderborg Historiske Arkiv.
-
Thane, L; Skanderborgs historie, 1908.
+
Thane, L; ''Skanderborgs historie'', 1908.
=== '''Henvisninger''' ===
=== '''Henvisninger''' ===
Giftskab hos Den Gamle By. Web: https://www.dengamleby.dk/viden/der-var-engang-foer-1900/butikker/apoteket/
Giftskab hos Den Gamle By. Web: https://www.dengamleby.dk/viden/der-var-engang-foer-1900/butikker/apoteket/

Versionen fra 25. maj 2021, 08:00

Skanderborg Apotek optræder første gang i kilder i 1806, hvor Hans Nicol Ris fik bevillig til at drive apotek i Skanderborg. Hans Nicol Ris brugte dog ikke denne bevillig. Der var altså intet apotek i Skanderborg selvom det var muligt i 1806. Den første apoteker i Skanderborg blev David Seidelin, der i 1809 overtog bevillingen. Apoteket kom til at ligge på byens torv, hvor det også ligger i dag, på Adelgade 27.

Seidelin

David Seidelin var apoteker fra 1809 til 1852 og han beskrives som en dygtig og driftig mand. Da Seidelin var apoteker, var det ikke ualmindeligt, at folk gik til ham, i stedet for at gå til lægen. Han modtog glædeligt patienter på sit kontor, hvilket lægerne i byen ikke syntes om. Seidelin flyttede efter han havde solgt apoteket til København, hvor han oprettede Danmarks første engageringsbureau for farmaceuter. Han har desuden også udgivet en afhandling om rå eddike. Apoteket var i 1800-tallet ikke kun et sted man kunne få sin medicin udleveret. Man har på apoteket kunne erhverve sig mange ting, som vi i dag ikke forbinder med en tur på apoteket.

Dette skyldes at man i 1800-tallet havde en helt anden forståelse af hvilke ting, der kunne have helbredende effekter på kroppen. Fx findes der en landsdækkende medicinaltakst fra 1672, der nævner, at et hvert velfungerende apotek skal have kaffebønner på lager, da man så kaffen som en helbredende drik. På Skanderborg Apotek har man i starten af 1800-tallet kunne få mange forskellige ting, vi nok ville blive overrasket over at se på apoteket i dag. Apoteket havde i 1815 en annonce i Århus Stiftstidende, hvor der reklameres for udvalget. Her kunne man både købe porcelæn, vin- øl- og brændevinsglas, karafler, rom, kaffe, sukker og mange andre ting.

David Seidelin var en ivrig samler. Da han døde i 1858 kom hans samling på auktion. Denne auktion indbragte mere end 3000 rigsdaler og mange af køberne kom fra landets museer. Seidelin havde samlet mange ting sammen, blandt andet et tyrkisk pas, et arabisk brev, en trækugle fra Napoleons grav og et par højhælede damesko fra 1700-tallet. Seidelin var en vidt samlende herre.

Skanderborg Apotek. 1925.

Apotekets udseende

Apoteket blev til i en gård på torvet, der tidligere havde været købmandsgård. Dette betød, at Apoteket kom til at have jord. Allerede i 1822 blev apoteket udvidet. Her fik Seidelin opført en toetagers bygning. To år efter, i 1824 brændte ejedommens baghus ned, med hjælp fra alle sider reddede man de andre bygninger, så apoteket ikke led skade.

I apoteket på Seidelins tid bestod det af to dele. En gammel del og en ny del. Når man kom, blev man mødt af en stentrappe, der førte op til entreen. Fra entreen kunne man gå ind i selve apoteket til venstre i den gamle bygning. En glasdør førte her til en kort gang, hvor man for enden havde apotekets skranke. Apotekets laboratorium lå i en sidebygning, som kun havde indgang fra gården. Man får indtryk af, at Seidelin havde opbygget apoteket, på en måde, der gjorde hans kontor til apotekets vigtigste rum. Fra kontoret kunne man komme til mange af bygningens lokaler. En dør førte ind til selve apoteket, en anden til køkkenet og en tredje til entreen. Udover de mange døre havde apoteket også en loftslem, der gjorde det muligt at komme direkte på loftet. Der var også direkte adgang til kælderen igennem en anden lem.

Skanderborg Apotek. 1992.

Tiden efter Seidelin

David Seidelin solgte i 1852 apoteket til H. G. Koefoed. Noget af det første Koefoed gjorde, var at lave en større ombygning. Som vi har set var der to bygninger tilknyttet apoteket. Disse bygninger lå på matrikel 14 og 15. Apoteket havde tidligere ligget på matrikel 14 i den gamle bygning, men efter denne ombygning kom apoteket til at ligge på matrikel 15. Matrikel 14 var nu blevet ombygget og matrikel 15 havde fået en ny flot facade.

Koefoed blev efterfulgt af Carl Cilius Nyholm som apoteker i Skanderborg. Under Nyholm var blev apoteket uændret. Hvad der i stedet karakteriserede Nyholms tid som apoteker var hans interesse for lægeplanter. Han dyrkede planter i et relativt stort omfang. Disse planter solgte han så til andre apotekere og grossister.

Giftskabet fra Skanderborg Apotek. Findes nu i Den Gamle By i Aarhus. .

Fra Nyholm sælger apoteket i 1886 til Carl Ambrosius Stub køber apoteket i 1905 sker der kun små justeringer af selve apoteket. Dog blev meget af apotekets jord solgt fra i denne mellemliggende periode. C. A. Stub foretog store ændringer af selve apotekslokalet, derudover renoverede han hele kælderen og fik lavet dampindlæg i laboratoriet og indrettet et skylleanlæg, der på den tid var yderst moderne. Stubs efterfølger Otto Vilhelm Eilert Grabau forsøgte sig også med ombygninger af apoteket. Den gamle bygning havde været brugt som lejlighed, dette kunne ikke fortsættes, da apoteket manglede plads. I 1950-51 indrettede Grabau arbejds- og opbevaringslokaler i den gamle del af apoteket. Senere i 1957 moderniserede han hele første sal og officinet, hvor medicinen blev udleveret til kunderne.

Giftskabet

Der har i apoteket været et meget imponerende giftskab, som desværre ikke er på apoteket mere. Valdemar Høeberg solgte skabet til Sverige, hvorefter det sidenhen er blevet en del af Den Gamle By i Århus. I Den Gamle By er giftskabet en central del af deres apotek i udstillingen. Giftskabet var det skab man havde den farligste medicin i. På skabet står følgende: ”Mange Døden fandt med Gift det bør du stadig mindes. Vær forsigtig Du med Gift som udi i Skabet findes.” Dette er en reminder om, at medicin kan være vejen til døden, hvis man bliver fejlmedicineret.

Billede fra porten Adelgade 27, hvor apotekerne nævnes.

Oversigt over apotekere

  1. David Seidelin (1809 – 1852)
  2. Henning G. Koefoed (1853 – 1863)
  3. Carl C. Nyholm (1863 – 1886)
  4. Valdemar Høeberg (1886 – 1905)
  5. Carl Stub (1905 – 1949)
  6. Otto Grabau (1949 – 1956)
  7. Hans Frederik Hansen (1956 – 1965)
  8. Vilhelm G. Hansen (1965 – 1973)
  9. Jens Jakob Hejgaard (1973 – 1979)

Kilder

Dam, E; De danske apotekers historie.., Levin & Munksgaards forlag, 1923.

Madsen, Herbert, Gjesing, Niels & Stellfeld, F. G. F.; Skanderborg, 1983.

Hoff, Annette; Den danske kaffehistorie, 1665- hos Danmarkshistorien.dk web: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/den-danske-kaffehistorie-1665/?no_cache=1&cHash=f256d219ccdab423272873d20232104b

Schæffer, Aage; De danske apotekers historie supplement, Danmarks apotekerforening, Nyt nordisk forlag, 1966.

Strudsholm, Ulla; Apotekets sære snegl i Horsens Folkeblad, 28. Juli 2001 hos Skanderborg Historiske Arkiv.

Thane, L; Skanderborgs historie, 1908.

Henvisninger

Giftskab hos Den Gamle By. Web: https://www.dengamleby.dk/viden/der-var-engang-foer-1900/butikker/apoteket/

Powered by MediaWiki