Flere værktøjer
 
Personlige værktøjer

Skanderborg Slotshave

Fra Skanderborg Leksikon

m
 
(Versionssammenligningen medtager 4 mellemliggende versioner.)
Linje 1: Linje 1:
Skanderborg Slotshave blev anlagt af Frederik 2. i anden halvdel af 1500-tallet, hvor den lå indtil tiden omkring [[Skanderborg Slot]]s nedbrydning i 1768.
Skanderborg Slotshave blev anlagt af Frederik 2. i anden halvdel af 1500-tallet, hvor den lå indtil tiden omkring [[Skanderborg Slot]]s nedbrydning i 1768.
-
 
[http://da.wikipedia.org/wiki/Frederik_2. Frederik 2.] gav i 1569 ordre til at en frugthave blev anlagt, og selvom der før hans tid nok også har eksisteret en have ved slottet, så må den formodes kun at have været en urtehave, og således tilskrives Frederik 2. anlæggelsen af den egentlige slotshave. Slotshaver var på dette tidspunkt i historien først og fremmest nyttehaver, der forsynede slottene med råvarer, når kongerne og deres hof tog ophold; da blev der konsumeret betydelige mængder mad og drikke, især når der afholdtes fester eller højtideligheder.
[http://da.wikipedia.org/wiki/Frederik_2. Frederik 2.] gav i 1569 ordre til at en frugthave blev anlagt, og selvom der før hans tid nok også har eksisteret en have ved slottet, så må den formodes kun at have været en urtehave, og således tilskrives Frederik 2. anlæggelsen af den egentlige slotshave. Slotshaver var på dette tidspunkt i historien først og fremmest nyttehaver, der forsynede slottene med råvarer, når kongerne og deres hof tog ophold; da blev der konsumeret betydelige mængder mad og drikke, især når der afholdtes fester eller højtideligheder.
-
 
I frugthaven fik Frederik 2. især plantet æbler, pærer, blommer og kirsebær, men også morbær, valnødder og mandler, og en opgørelse fra urtehaven år 1581-82 viser indkøb af bl.a. hovedkål, hvide roer, pastinakker, radiser, merian og rosmarin. Med til slotshaven hørte også en humlehave: Dengang var vandet i byer og landsbyer ofte forurenet, og derfor drak man store mængder øl, og da humle blev brugt til at krydre øllet med, var det således en vigtig ingrediens i datidens husholdning. F.eks. modtog slotspræsten i 1584 humle som en del af aflønningen.
I frugthaven fik Frederik 2. især plantet æbler, pærer, blommer og kirsebær, men også morbær, valnødder og mandler, og en opgørelse fra urtehaven år 1581-82 viser indkøb af bl.a. hovedkål, hvide roer, pastinakker, radiser, merian og rosmarin. Med til slotshaven hørte også en humlehave: Dengang var vandet i byer og landsbyer ofte forurenet, og derfor drak man store mængder øl, og da humle blev brugt til at krydre øllet med, var det således en vigtig ingrediens i datidens husholdning. F.eks. modtog slotspræsten i 1584 humle som en del af aflønningen.
Linje 13: Linje 11:
-
”Noter om parker og anlæg i Skanderborg”, C.R. Jacobsen. Skanderborg Rotary Klub, 1983
+
"Noter om parker og anlæg i Skanderborg", C.R. Jacobsen. Skanderborg Rotary Klub, 1983
 +
 
 +
"Skanderborg Slotshave", Johannes Tholle. Århus Stifts Årbøger, 1924
 +
 
 +
 
 +
[[kategori:NATUR]]
 +
 
 +
[[kategori:KULTUR & FRITID]]
-
”Skanderborg Slotshave”, Johannes Tholle. Historisk Samfund for Aarhus Stift, 1924
+
[[kategori:Kulturminder]]

Nuværende version fra 20. jan 2010, 14:57

Skanderborg Slotshave blev anlagt af Frederik 2. i anden halvdel af 1500-tallet, hvor den lå indtil tiden omkring Skanderborg Slots nedbrydning i 1768.

Frederik 2. gav i 1569 ordre til at en frugthave blev anlagt, og selvom der før hans tid nok også har eksisteret en have ved slottet, så må den formodes kun at have været en urtehave, og således tilskrives Frederik 2. anlæggelsen af den egentlige slotshave. Slotshaver var på dette tidspunkt i historien først og fremmest nyttehaver, der forsynede slottene med råvarer, når kongerne og deres hof tog ophold; da blev der konsumeret betydelige mængder mad og drikke, især når der afholdtes fester eller højtideligheder.

I frugthaven fik Frederik 2. især plantet æbler, pærer, blommer og kirsebær, men også morbær, valnødder og mandler, og en opgørelse fra urtehaven år 1581-82 viser indkøb af bl.a. hovedkål, hvide roer, pastinakker, radiser, merian og rosmarin. Med til slotshaven hørte også en humlehave: Dengang var vandet i byer og landsbyer ofte forurenet, og derfor drak man store mængder øl, og da humle blev brugt til at krydre øllet med, var det således en vigtig ingrediens i datidens husholdning. F.eks. modtog slotspræsten i 1584 humle som en del af aflønningen.

Samtidig med en større ombygning af slottet fik den havekunstinteresserede Frederik 4. i 1717-18 desuden anlagt lysthave med terrasser og parterrer i fransk barokstil, og Frederik 4.s gartner havde hævd på at måtte afvende gødningen fra Skanderborg Rytterdistrikts barakker til at gøde frugttræerne. Så sent som i 1768 blev slotshaven beskrevet som værende både stor og flot med gange, fontæner og jordvolde, og med slotsgartneren boende i en bygning neden for slottet, men da slottet samme år blev nedbrudt, var det også enden på slotshavens historie. Haven blev dog først i 1776 bortsolgt ved en offentlig auktion, og lå herefter øde hen og forvitrede.


Kilder

"Noter om parker og anlæg i Skanderborg", C.R. Jacobsen. Skanderborg Rotary Klub, 1983

"Skanderborg Slotshave", Johannes Tholle. Århus Stifts Årbøger, 1924

Powered by MediaWiki