Flere værktøjer
 
Personlige værktøjer

Skanderborg Vandrerhjem

Fra Skanderborg Leksikon

Indholdsfortegnelse

Tanker om et vandrerhjem

Skanderborg Vandrerhjem. Cirka 1950.

I 1943 opstår de første tanker om, at Skanderborg By skal have sit eget vandrerhjem. Tanken om vandrerhjemmet stammer fra Skanderborg Turistforening. Den 30. juni 1943 modtager turistforeningens bestyrelse et brev fra arkitektfirmaet J. Schmidt, hvor bestyrelsen bliver mindet om, at man på sidste generalforsamling vilde gå i gang med for undersøgelserne for, hvordan det kunne lade sig gøre at lave et vandrerhjem i Skanderborg. Arkitektfirmaet håber på, at turistforeningens bestyrelse vil gå energisk i gang med arbejdet, da opførelsen af et vandrerhjem er en ”smuk, god og fornuftig opgave at søge løst”. Senere samme år kommer der styr på nogle af de tilskud det er muligt at søge til opførelsen af vandrerhjemmet. Arbejdsministeriet bekræfter i en skrivelse, at der intet stod i vejen for at opføre vandrerhjemmet efter en bestemt tilskudsordning, der gjorde det nemmere at få pengene til projektet hjem,

Projektet med vandrerhjemmet står stille fra 1943 til 1946. Årsagen til at man ikke er kommet projektet nærmere er til dels uvis, men man kan antage, at Anden Verdenskrig har gjort det svært at finde den rigtige placering til vandrerhjemmet. I 1946 sker der dog noget. Skanderborg turistforening får nu tilsendt en udskrift af lovgivningen om statslån til opførelse af vandrerhjem. Statslånet kan som udgangspunkt dække 100.000 kroner, dog maks 90% af udgifterne til opførelse eller restaurering af bygningerne.

I 1946 er der endnu en aktør til stede i kilderne. Arkitekt Johan Schmidt er nu også i kontakt med Herbergs-ringen i København, der ønsker at vide, om der er chance for, at der oprettes et vandrerhjem i Skanderborg. I starten af juni 1946 er Skanderborg turistforening klar til at forhandle med Skanderborg Byråd. Turistforeningen vil forsøge at købe nogle af bygningerne fra flygtningelejren, som de formoder bliver tømt i løbet af juni måned.

Vandrerhjemmet bliver til

Billede fra Skanderborg Vandrerhjem. 1990.

Det endte med, at vandrerhjemmet placeres i de historiske bygninger i Dyrehaven. Bygningerne er historiske fordi de har været brugt af tyskerne under Anden Verdenskrig og fordi de efter krigen i en kort periode blev brugt som flygtningelejer. Man er ikke helt sikker på hvornår bygningen er opført, men det er højst sandsynligt sket i 1943 eller 1944. Den oprindelige bygning blev brugt som officersbygning, hvor de tyske officerer spiste, spillede og holdt til. Denne bygning blev senere til skole for flygtningebørn og senere blev den til vandrerhjemmets hovedbygning. Da vandrerhjemmet blev til blev det kommunalt ejet. Kommunen ejede vandrerhjemmet indtil 1989, hvor det blev solgt til Egon Petersen. Egon Petersen og hans familie har drevet vandrerhjemmet siden. Renoveringer

Vandrerhjemmet har skulle tilpasse sig til den omkringliggende verden. Værtsparret Lone og Egon Petersen brugte utroligt mange kræfter på at gøre vandrerhjemmet åbent og hyggeligt, da de overtog det. Parret satsede i 1993 på helhedsoplevelsen, hvor de forsøgte at få vandrerhjemmet til at spille sammen med de smukke omgivelser, som Dyrehaven og Skanderborg Sø tilbyder. Lone og Egon Petersen gør meget ud af at tilpasse vandrerhjemmet til gæsternes behov. De fortæller i 1993 til Århus Stiftstidende, at de havde tænkt sig at anlægge badeværelser til hvert enkelt værelse, men mange af deres gæster havde her givet udtryk for, at fællesbadet var en del af vandrerhjems oplevelsen. Senere, i 2008 har gæsternes behov ændret sig og af den grund moderniseres vandrerhjemmet igen. Egon Petersen konstaterede i 2008 i Horsens Folkeblad, at folk ikke længere vil løbe 500 meter om natten for at komme på toilet. Af den grund rev man vandrerhjemmets fælles bade ned og anlagde enkelte badeværelser. Samtidigt ønskede man at rive de gamle røde hytter ned, da de heller ikke levede op til den moderne standard på vandrerhjemmet. En anden ting, der er blevet installeret i 2008, er nye fladskærme i alle hytterne. Dette skyldes, ifølge Egon Petersen, at der bor en del håndværkere på vandrerhjemmet helårligt og disse har ønsket adgang til fjernsyn.

Det er tydeligt, hvordan strategien har været den samme for Lone og Egon Petersen i den tid de har haft vandrerhjemmet. Det har først og fremmest handlet om at skabe et sted, som gæsterne kan lide. Derudover er det også tydeligt, at vandrerhjemmet er blevet tilrettelagt efter de behov der har været udefra. Et eksempel på dette er indlogeringen af håndværkere, men også det midlertidige flygtningeophold i 1996.

Gensyn med flygtninge

Der boede som tidlige nævnt tyske flygtninge i de bygninger, som nu er vandrerhjem efter Anden Verdenskrig. Der har også senere boet flygtninge på vandrerhjemmet. I 1996 boede der i en kort periode cirka 40 irakiske flygtninge på vandrerhjemmet. Disse flygtninge var flygtede fra Irak under Golf-krigen i 1991 og kom sidenhen til Danmark, igennem FN-samarbejdet. Flygtningenes ophold i Skanderborg var dog kun midlertidigt. Dette skyldtes, at Dansk Flygtningehjælp ikke var helt klar til at modtage flygtningene så tidligt. Derfor indgik Dansk Flygtningehjælp en aftale med Skanderborg Vandrerhjem om midlertidigt logi. Der har altså boet flygtninge i Dyrehaven over flere omgange. Både tyske og irakiske.

Kilder

Arkivalienummer A291, Lb.Nr 27 hos Skanderborg Historiske Arkiv.

Arkivalienummer A291, Lb.Nr 30 hos Skanderborg Historiske Arkiv.

Andersen, Marie-Louise; Nazi-vandrerhjemmet i bøgeskoven i Ugebladet Skanderborg, 14. august 2018 hos Skanderborg Historiske Arkiv.

Pedersen, Ejvind Koch; Irakiske flygtninge på vandrerhjemmet i Horsens Folkeblad, 21. november 1996 hos Skanderborg Historiske Arkiv.

Svenningsen, Peter; Skanderborg Vandrerhjem i ny åben og venlig stil i Århus Stiftstidende, 9. maj 1993 hos Skanderborg Historiske Arkiv.

Sønderskov, Bettina; Fjernsyn, festlokaler og fjedrede madrasser i Horsens Folkeblad, 27. marts 2008 hos Skanderborg Historiske Arkiv.

Århus Stiftstidende, 6. maj 1993 hos Skanderborg Historiske Arkiv.

Powered by MediaWiki