| Navigation | Vedligeholdelse | Seneste ændringer | Sidelister | Værktøjer |
Personlige værktøjer
Skanderborg Vildtbane
Fra Skanderborg Leksikon
m |
m |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| - | Ved mageskifte af gammelt klostergods og ved handler lykkedes det kongen i sidste halvdel af 1500 tallet at få samlet krongodset i mægtige sammenhængende arealer. Omkring Skanderborg | + | Ved mageskifte af gammelt klostergods og ved handler lykkedes det kongen i sidste halvdel af 1500 tallet at få samlet krongodset i mægtige sammenhængende arealer. Omkring [[Skanderborg]] blev der oprettet et stort jagtdistrikt, Skanderborg Vildtbane, der omfattede en halv snes herreder fra Horsens til Viborg, hvor kongen alene havde jagtretten. |
Der blev værnet om vildtet, og det var tilladt skovriderne at skyde krybskytter på stedet. Mængden af vildt voksede, og hjortevildtet gjorde så stor skade på bøndernes afgrøder, at Christian 4. i 1593 besluttede at afholde en jagt på vildtbanen, hvor der alene i maj måned blev nedlagt 1600 hjorte og et stort ukendt antal hinder, rådyr, vildsvin, harer og ræve anslået svarende til omkring 250 t kød. | Der blev værnet om vildtet, og det var tilladt skovriderne at skyde krybskytter på stedet. Mængden af vildt voksede, og hjortevildtet gjorde så stor skade på bøndernes afgrøder, at Christian 4. i 1593 besluttede at afholde en jagt på vildtbanen, hvor der alene i maj måned blev nedlagt 1600 hjorte og et stort ukendt antal hinder, rådyr, vildsvin, harer og ræve anslået svarende til omkring 250 t kød. | ||
| Linje 7: | Linje 7: | ||
Da ryttergodset i 1767 blev solgt til private og Skanderborg Vildtbane dermed nedlagt var der 112 vildtbanesten og 18 der lå klar til opstilling. I modsætning til andre distrikter skulle stenene ikke afleveres til amtsforvalteren, og derfor findes der stadig så mange på egnen – dog kun få bevaret på deres oprindelige plads. | Da ryttergodset i 1767 blev solgt til private og Skanderborg Vildtbane dermed nedlagt var der 112 vildtbanesten og 18 der lå klar til opstilling. I modsætning til andre distrikter skulle stenene ikke afleveres til amtsforvalteren, og derfor findes der stadig så mange på egnen – dog kun få bevaret på deres oprindelige plads. | ||
| + | |||
| + | |||
| + | == Kilder == | ||
Kort over området s.30 i ØH 1981 | Kort over området s.30 i ØH 1981 | ||
Gengivelse af de forsk. Stentyper s. 38 1983 | Gengivelse af de forsk. Stentyper s. 38 1983 | ||
| - | |||
| - | |||
| - | |||
| - | |||
Svend N. Andersen: Skanderborg Vildtbane i Østjysk Hjemstavn 1981, 1982 og 1983. | Svend N. Andersen: Skanderborg Vildtbane i Østjysk Hjemstavn 1981, 1982 og 1983. | ||
Nuværende version fra 27. apr 2011, 08:54
Ved mageskifte af gammelt klostergods og ved handler lykkedes det kongen i sidste halvdel af 1500 tallet at få samlet krongodset i mægtige sammenhængende arealer. Omkring Skanderborg blev der oprettet et stort jagtdistrikt, Skanderborg Vildtbane, der omfattede en halv snes herreder fra Horsens til Viborg, hvor kongen alene havde jagtretten.
Der blev værnet om vildtet, og det var tilladt skovriderne at skyde krybskytter på stedet. Mængden af vildt voksede, og hjortevildtet gjorde så stor skade på bøndernes afgrøder, at Christian 4. i 1593 besluttede at afholde en jagt på vildtbanen, hvor der alene i maj måned blev nedlagt 1600 hjorte og et stort ukendt antal hinder, rådyr, vildsvin, harer og ræve anslået svarende til omkring 250 t kød.
Afmærkningen af kongens vildtbane har været en århundredlang proces fra Fred. 2. til Fred. 5.’s tid, som aldrig nåede hele vejen rundt om Skanderborg distrikt. Oprindelig var det træpæle, men det skete, at de forsvandt eller blev flyttet rundt, når bønderne kom ”drukne og beskænkede fra købstæderne”. Vildtbanesten til markering af skel blev i Skanderborg distrikt opstillet i årene 1743 til 1762 under Christian 6 (1730-1746) og Frederik 5 (1746-1766).
Da ryttergodset i 1767 blev solgt til private og Skanderborg Vildtbane dermed nedlagt var der 112 vildtbanesten og 18 der lå klar til opstilling. I modsætning til andre distrikter skulle stenene ikke afleveres til amtsforvalteren, og derfor findes der stadig så mange på egnen – dog kun få bevaret på deres oprindelige plads.
Kilder
Kort over området s.30 i ØH 1981
Gengivelse af de forsk. Stentyper s. 38 1983
Svend N. Andersen: Skanderborg Vildtbane i Østjysk Hjemstavn 1981, 1982 og 1983.
J. Laursen: Historien i skoven. 1994.
