Flere værktøjer
 
Personlige værktøjer

Skanderup Rytterskole

Fra Skanderborg Leksikon

m
 
(Versionssammenligningen medtager 9 mellemliggende versioner.)
Linje 1: Linje 1:
Skanderup Rytterskole eksisterede fra 1722-ca.1808, og bygningen lå på hjørnet af [[Adelgade]] og [[Vestergade]] indtil den blev nedrevet, formentlig i 1930’erne.
Skanderup Rytterskole eksisterede fra 1722-ca.1808, og bygningen lå på hjørnet af [[Adelgade]] og [[Vestergade]] indtil den blev nedrevet, formentlig i 1930’erne.
 +
Fra år 1721 opførte [http://da.wikipedia.org/wiki/Frederik_4. Frederik 4.] i hvert af landets [http://da.wikipedia.org/wiki/Rytterdistrikt rytterdistrikter] en række delvist offentlige [http://da.wikipedia.org/wiki/Rytterskole rytterskoler], som skulle fungere som skole for almuens børn, og Skanderup Rytterskole var én ud af 24, der blev opført i [[Skanderborg Rytterdistrikt]] i perioden 1724-1727. Skanderup Rytterskole blev opført lige uden for Skanderborgs nordre byport, hvor vejen til [[Skanderborg Ladegård]] og vejen til Horsens krydsede hinanden. Det var et kvalitetsbyggeri med holstenske mursten og tegltag. Bygningen rummede en forstue, en skolestue med vinduer til både gård og gade, en stue til skoleholderen, samt et lille sovekammer, køkken og spisekammer. Stuerne blev opvarmet af murede ovne, der senere blev udskiftet med jernovne fra Norge. Herudover rummede skolebygningen også en stald med plads til seks får og to køer.
-
Fra år 1721 opførte [http://da.wikipedia.org/wiki/Frederik_4. Frederik 4.] i hvert af landets [http://da.wikipedia.org/wiki/Rytterdistrikt rytterdistrikter] en række [http://da.wikipedia.org/wiki/Rytterskole rytterskoler], som skulle fungere som skole for almuens børn, og Skanderup Rytterskole var én ud af 24, der blev opført i [[Skanderborg Rytterdistrikt]] i perioden 1724-1727. Skanderup Rytterskole blev opført lige uden for Skanderborgs nordre byport, hvor vejen til [[Skanderborg Ladegård]] og vejen til Horsens krydsede hinanden. Det var et kvalitetsbyggeri med holstenske mursten og tegltag. Bygningen rummede en forstue, en skolestue med vinduer til både gård og gade, en stue til skoleholderen, samt et lille sovekammer, køkken og spisekammer. Stuerne blev opvarmet af murede ovne, der senere blev udskiftet med jernovne fra Norge. Herudover rummede skolebygningen også en stald med plads til seks får og to køer.
+
[[Billede:Skanderup Rytterskole 2.jpg|400px|thumb|left|Hjørnet af Adelgade og Vestergade med Rytterskolen til højre, ca. 1910]]
-
[[Billede:Skanderup Rytterskole 2.jpg|300px|thumb|left|Hjørnet af Adelgade og Vestergade med Rytterskolen til højre, ca. 1910]]
+
Til skolen hørte et stort landdistrikt, som omfattede både Ladegården, [[Vrold]], [[Holtskovgård]], [[Foerlev]], [[Skvæt Mølle]], [[Vester Mølle]], [[Skårup]] og [[Fruering Sogn|Fruering]]. Børnene har således måttet rejse langt for at komme i skole, og skoledagen var lang i sig selv: Fra påske til september begyndte skolen kl. 7 om morgenen og sluttede kl. 18 om aftenen, med en tre timers pause om eftermiddagen. Fra slutningen af september indtil påske begyndte undervisningen først kl. 8, og sluttede også noget tidligere. Når børnene var over 8 år kunne forældrene dog bestemme, at de kun skulle gå i skole skiftevis formiddage og eftermiddage, så de også fik tid til at hjælpe forældrene derhjemme.
-
 
+
-
Til skolen hørte et stort landdistrikt, som omfattede både Ladegården, [[Vrold]], [[Holtskovgård]], [[Foerlev]], [[Skvæt Mølle]], [[Vester Mølle]], [[Skårup]] og [[Fruering]]. Børnene har således måttet rejse langt for at komme i skole, og skoledagen var lang i sig selv: Fra påske til september begyndte skolen kl. 7 om morgenen og sluttede kl. 18 om aftenen, med en tre timers pause om eftermiddagen. Fra slutningen af september indtil påske begyndte undervisningen først kl. 8, og sluttede også noget tidligere. Når børnene var over 8 år kunne forældrene dog bestemme, at de kun skulle gå i skole skiftevis formiddage og eftermiddage, så de også fik tid til at hjælpe forældrene derhjemme.
+
Skoledagen begyndte altid med en salme. Herefter blev der læst op ad Biblen og bedt morgenbøn, så sang man endnu en salme, og så gik man i gang med at lære at læse. Det var gratis at modtage læseundervisning, men ville forældre have, at deres børn også lærte at skrive og regne, så måtte de betale 8 skilling pr. måned til skrivematerialer. Dagen sluttede som den begyndte, med sang, bøn og Bibel-læsning.
Skoledagen begyndte altid med en salme. Herefter blev der læst op ad Biblen og bedt morgenbøn, så sang man endnu en salme, og så gik man i gang med at lære at læse. Det var gratis at modtage læseundervisning, men ville forældre have, at deres børn også lærte at skrive og regne, så måtte de betale 8 skilling pr. måned til skrivematerialer. Dagen sluttede som den begyndte, med sang, bøn og Bibel-læsning.
Linje 12: Linje 11:
Læreren fik en dårlig løn, og kravene til hans kvalifikationer var heller ikke store: Han skulle blot kunne [http://da.wikipedia.org/wiki/Luthers_lille_Katekismus Luthers Katekismus] og kunne læse, skrive og regne, og gennem tiden har meget forskellige mennesker været lærere på Skanderup Rytterskole.
Læreren fik en dårlig løn, og kravene til hans kvalifikationer var heller ikke store: Han skulle blot kunne [http://da.wikipedia.org/wiki/Luthers_lille_Katekismus Luthers Katekismus] og kunne læse, skrive og regne, og gennem tiden har meget forskellige mennesker været lærere på Skanderup Rytterskole.
-
 
+
For mange af landdistriktets børn var vejen til skolen dog for lang, og der blev efterhånden oprettet skoler i de fleste af byerne, Vrold fik f.eks. deres egen skole i 1761. I begyndelsen af 1800-tallet talte man derfor om at nedlægge rytterskolen, og da skolelærer Beck stoppede i 1808 ansatte man ikke en ny lærer. Under [http://da.wikipedia.org/wiki/Napoleonskrigene Napoleonskrigene] brugte de indkvarterede spanske tropper skolen som slagtehus, og i en kortere periode fungerede den som [http://da.wikipedia.org/wiki/Fattighus fattighus]. Fra 1816-1858 blev bygningen anvendt til [[Skanderborg Skole|Førstelærerens Skole]], en byskole for de ældre børn, og herefter blev der indrettet butik i huset, inden det formentlig i 1930’erne blev nedrevet.  
-
For mange af landdistriktets børn var vejen til skolen dog for lang, og der blev efterhånden oprettet skoler i de fleste af byerne, Vrold fik f.eks. deres egen skole i 1761. I begyndelsen af 1800-tallet talte man derfor om at nedlægge rytterskolen, og da skolelærer Beck stoppede i 1808 ansatte man ikke en ny lærer. Under [http://da.wikipedia.org/wiki/Napoleonskrigene Napoleonskrigene] brugte de indkvarterede spanske tropper skolen som slagtehus, og i en kortere periode fungerede den som [http://da.wikipedia.org/wiki/Fattighus fattighus]. Fra 1816-1858 blev bygningen anvendt til byskole, og herefter blev der indrettet butik i huset, inden det formentlig i 1930’erne blev nedrevet.  
+
Linje 27: Linje 25:
"Skanderborg i gamle postkort", Leif Juul Pedersen. Europæisk Bibliotek, 1996
"Skanderborg i gamle postkort", Leif Juul Pedersen. Europæisk Bibliotek, 1996
 +
 +
 +
[[kategori:SAMFUND]]
 +
 +
[[kategori:Uddannelse]]
 +
 +
[[kategori:Institutioner & foreninger]]

Nuværende version fra 14. jan 2011, 12:21

Skanderup Rytterskole eksisterede fra 1722-ca.1808, og bygningen lå på hjørnet af Adelgade og Vestergade indtil den blev nedrevet, formentlig i 1930’erne.

Fra år 1721 opførte Frederik 4. i hvert af landets rytterdistrikter en række delvist offentlige rytterskoler, som skulle fungere som skole for almuens børn, og Skanderup Rytterskole var én ud af 24, der blev opført i Skanderborg Rytterdistrikt i perioden 1724-1727. Skanderup Rytterskole blev opført lige uden for Skanderborgs nordre byport, hvor vejen til Skanderborg Ladegård og vejen til Horsens krydsede hinanden. Det var et kvalitetsbyggeri med holstenske mursten og tegltag. Bygningen rummede en forstue, en skolestue med vinduer til både gård og gade, en stue til skoleholderen, samt et lille sovekammer, køkken og spisekammer. Stuerne blev opvarmet af murede ovne, der senere blev udskiftet med jernovne fra Norge. Herudover rummede skolebygningen også en stald med plads til seks får og to køer.

Hjørnet af Adelgade og Vestergade med Rytterskolen til højre, ca. 1910

Til skolen hørte et stort landdistrikt, som omfattede både Ladegården, Vrold, Holtskovgård, Foerlev, Skvæt Mølle, Vester Mølle, Skårup og Fruering. Børnene har således måttet rejse langt for at komme i skole, og skoledagen var lang i sig selv: Fra påske til september begyndte skolen kl. 7 om morgenen og sluttede kl. 18 om aftenen, med en tre timers pause om eftermiddagen. Fra slutningen af september indtil påske begyndte undervisningen først kl. 8, og sluttede også noget tidligere. Når børnene var over 8 år kunne forældrene dog bestemme, at de kun skulle gå i skole skiftevis formiddage og eftermiddage, så de også fik tid til at hjælpe forældrene derhjemme.

Skoledagen begyndte altid med en salme. Herefter blev der læst op ad Biblen og bedt morgenbøn, så sang man endnu en salme, og så gik man i gang med at lære at læse. Det var gratis at modtage læseundervisning, men ville forældre have, at deres børn også lærte at skrive og regne, så måtte de betale 8 skilling pr. måned til skrivematerialer. Dagen sluttede som den begyndte, med sang, bøn og Bibel-læsning.

Læreren fik en dårlig løn, og kravene til hans kvalifikationer var heller ikke store: Han skulle blot kunne Luthers Katekismus og kunne læse, skrive og regne, og gennem tiden har meget forskellige mennesker været lærere på Skanderup Rytterskole.

For mange af landdistriktets børn var vejen til skolen dog for lang, og der blev efterhånden oprettet skoler i de fleste af byerne, Vrold fik f.eks. deres egen skole i 1761. I begyndelsen af 1800-tallet talte man derfor om at nedlægge rytterskolen, og da skolelærer Beck stoppede i 1808 ansatte man ikke en ny lærer. Under Napoleonskrigene brugte de indkvarterede spanske tropper skolen som slagtehus, og i en kortere periode fungerede den som fattighus. Fra 1816-1858 blev bygningen anvendt til Førstelærerens Skole, en byskole for de ældre børn, og herefter blev der indrettet butik i huset, inden det formentlig i 1930’erne blev nedrevet.


Kilder

"Skanderborg", Herbert Madsen, Niels Gjersing, F.G.F. Stellfeld. Centraltrykkeriet i Skanderborg, 1983, s. 66, 105

"Danske Byer og deres Mænd. Skanderborg By", L. Thane. 1919, s. 30-31

"Skanderborgs historie", L. Thane. 1908, s. 42-43, 80

"Skanderborg i gamle postkort", Leif Juul Pedersen. Europæisk Bibliotek, 1996

Powered by MediaWiki