Flere værktøjer
 
Personlige værktøjer

Skivholme Kirke

Fra Skanderborg Leksikon

(Oprettede siden med 'Kirkens skib og kor stammer fra romansk tid, hvor kirken blev opført i rå og kløvede kampesten samt en ikke ringe del frådsten, der overvejende synes benyttet i koret og sk…')
m
 
(Versionssammenligningen medtager en mellemliggende version.)
Linje 5: Linje 5:
En seværdighed af international rang er kirkens  kalkmalerier. De stammer fra senmiddelalderen (1490-1505) og er farverige, frodige og folkelige i deres naive realisme. Nogle enkelte er måske fra den romanske tid (ca. 1200), men de fleste er af gotisk karakter. Malerierne giver mulighed for at få et indtryk af vore forfædres tilværelse, tro og forestillinger. Blandt billederne kan man finde et af Århus domkirkes skytshelgen Sct. Clemens, der sidder med sit anker, sin pavekrone og dobbeltkors, samt af jomfru Maria, Jesus og seks af apostlene. På hvælvingerne i skibet ses Evas skabelse, syndefaldet, uddrivelsen af paradiset, bebudelsen og Jesu fødsel.
En seværdighed af international rang er kirkens  kalkmalerier. De stammer fra senmiddelalderen (1490-1505) og er farverige, frodige og folkelige i deres naive realisme. Nogle enkelte er måske fra den romanske tid (ca. 1200), men de fleste er af gotisk karakter. Malerierne giver mulighed for at få et indtryk af vore forfædres tilværelse, tro og forestillinger. Blandt billederne kan man finde et af Århus domkirkes skytshelgen Sct. Clemens, der sidder med sit anker, sin pavekrone og dobbeltkors, samt af jomfru Maria, Jesus og seks af apostlene. På hvælvingerne i skibet ses Evas skabelse, syndefaldet, uddrivelsen af paradiset, bebudelsen og Jesu fødsel.
-
Kirken stod – indtil 1582 – under domprovsten i Århus, men ved et mageskifte i 1582 kom den under kronen med lensmanden på Skanderborg slot som tilsynsførende. I 1672 indlemmedes kirken i grevskabet Frijsenborg, i hvis besiddelse den blev indtil 1921, da den blev selvejende.
+
Kirken stod – indtil 1582 – under domprovsten i Århus, men ved et mageskifte i 1582 kom den under kronen med [[Lensmænd & amtmænd|lensmanden]] [[Skanderborg Slot]] som tilsynsførende. I 1672 indlemmedes kirken i grevskabet Frijsenborg, i hvis besiddelse den blev indtil 1921, da den blev selvejende.
-
Skivholme sogn havde fra en gang i middelalderen (senest 1326) fælles sognepræst med Skovby, der var tilknyttet som annekssogn i Skivholme-Skovby Pastorat. Fra 1979 har Skovby udgjort et eget pastorat, mens Skivholme indgår i Skivholme-Sjelle-Skjørring Pastorat.
+
Skivholme sogn havde fra en gang i middelalderen (senest 1326) fælles sognepræst med [[Skovby]], der var tilknyttet som annekssogn i Skivholme-Skovby Pastorat. Fra 1979 har Skovby udgjort et eget pastorat, mens Skivholme indgår i Skivholme-Sjelle-Skjørring Pastorat.
-
Kilder:
+
==Kilder==
 +
 
”Danmarks kirker”, bd. 16, hefte 22,1983.  
”Danmarks kirker”, bd. 16, hefte 22,1983.  
 +
J. P. Trap: Danmark, femte udgave, bd. 8, 1963.
J. P. Trap: Danmark, femte udgave, bd. 8, 1963.
 +
J. P. Trap:Statistisk-topografisk Beskrivelse af Danmark, bd. 4, 1860.  
J. P. Trap:Statistisk-topografisk Beskrivelse af Danmark, bd. 4, 1860.  
 +
Jens Kongsted Lampe: Skivholme og Skovby sognes historie fra oldtid til nutid, 1987.
Jens Kongsted Lampe: Skivholme og Skovby sognes historie fra oldtid til nutid, 1987.
 +
Århus stifts årbøger, bd. 60, 1967.  
Århus stifts årbøger, bd. 60, 1967.  
[[Kategori:Bygninger]]
[[Kategori:Bygninger]]
 +
[[Kategori:Kirker]]

Nuværende version fra 3. maj 2021, 13:14

Kirkens skib og kor stammer fra romansk tid, hvor kirken blev opført i rå og kløvede kampesten samt en ikke ringe del frådsten, der overvejende synes benyttet i koret og skibets nordside. Den oprindelige apsis blev nedbrudt 1899 og erstattet af en ny 1899. Tårnet af munkesten er fra senmiddelalderen (opført senest 1502). Gavlen i våbenhuset, der også er opført af munkesten i senmiddelalderen, er forsynet med kamtakker, tilføjet i 1918, efter at de gamle for længst var brudt ned. Den var tidligere hvidkalket, men står nu i blank mur.

Af kirkens oprindelige inventar er kun bevaret en omhugget, romansk døbefont og en ligeledes ændret, tidliggotisk madonnafigur (Maria med barnet) i træ fra ca. 1300, stammende fra en altertavle. Figuren er anbragt i blændingen til skibets norddør. Prædikestolen er i renæssancestil, og er fremstillet af Morten Snedker ca. 1600. Kirkelokken er fra 1613, leveret af en kendt københavnsk klokkestøber, Borchart Quellichmeier. Alterbordet er fra 1893 og af eg, mens altertavlen er anskaffet kort før 1878, i en nygotisk ramme omkring et spidsbuet malerifelt. Maleriet er en kopi efter Thorvaldsens Kristusskulptur.

En seværdighed af international rang er kirkens kalkmalerier. De stammer fra senmiddelalderen (1490-1505) og er farverige, frodige og folkelige i deres naive realisme. Nogle enkelte er måske fra den romanske tid (ca. 1200), men de fleste er af gotisk karakter. Malerierne giver mulighed for at få et indtryk af vore forfædres tilværelse, tro og forestillinger. Blandt billederne kan man finde et af Århus domkirkes skytshelgen Sct. Clemens, der sidder med sit anker, sin pavekrone og dobbeltkors, samt af jomfru Maria, Jesus og seks af apostlene. På hvælvingerne i skibet ses Evas skabelse, syndefaldet, uddrivelsen af paradiset, bebudelsen og Jesu fødsel.

Kirken stod – indtil 1582 – under domprovsten i Århus, men ved et mageskifte i 1582 kom den under kronen med lensmandenSkanderborg Slot som tilsynsførende. I 1672 indlemmedes kirken i grevskabet Frijsenborg, i hvis besiddelse den blev indtil 1921, da den blev selvejende.

Skivholme sogn havde fra en gang i middelalderen (senest 1326) fælles sognepræst med Skovby, der var tilknyttet som annekssogn i Skivholme-Skovby Pastorat. Fra 1979 har Skovby udgjort et eget pastorat, mens Skivholme indgår i Skivholme-Sjelle-Skjørring Pastorat.


Kilder

”Danmarks kirker”, bd. 16, hefte 22,1983.

J. P. Trap: Danmark, femte udgave, bd. 8, 1963.

J. P. Trap:Statistisk-topografisk Beskrivelse af Danmark, bd. 4, 1860.

Jens Kongsted Lampe: Skivholme og Skovby sognes historie fra oldtid til nutid, 1987.

Århus stifts årbøger, bd. 60, 1967.

Powered by MediaWiki