Flere værktøjer
 
Personlige værktøjer

Skovby

Fra Skanderborg Leksikon

m
 
(Versionssammenligningen medtager 3 mellemliggende versioner.)
Linje 1: Linje 1:
-
Landsby i den tidligere Galten kommune. Den er efter navnet at dømme (endelsen –by) opstået i Vikingetiden (700-1000) i et skovrigt område. I de skriftlige kilder er byen tidligst nævnt i 1253 (Scobi) og 1264 (Skouffby). Skovby kirke blev formentlig opført mellem 1150 og begyndelsen af 1200-tallet.
+
Landsby i den tidligere [[Galten Kommune]]. Den er efter navnet at dømme (endelsen –by) opstået i Vikingetiden (700-1000) i et skovrigt område. I de skriftlige kilder er byen tidligst nævnt i 1253 (Scobi) og 1264 (Skouffby). [[Skovby Kirke]] blev formentlig opført mellem 1150 og begyndelsen af 1200-tallet.
-
Byens gårde og deres ejerforhold har man det tidligste kendskab fra midten af 1260-erne, hvor Øm Kloster fik skøde på nogle jordstykker, og senere i middelalderen erhvervede klostret flere gårde i byen. Andre af byens bønder var selvejere eller blev fæstere under forskellige herregårde (bl.a. Lyngbygård og Stadsgård (Konstantinsborg). Enkelte større gårde som Skoubygård (senere Nørregård) og Lundgård kendes fra 1480 og 1508. Efter reformationen overgik de kirkeligt ejede ejendomme til kronen, og disse indgik fra 1670 i Det Skanderborgske Rytterdistrikt, der fra omkring 1720 efter en række mageskifter omfattede stort set hele Skovby. Rytterdistriktet blev ophævet 1767, og gårdene i Skovby blev opkøbt af Grevskabet Frijsenborg. Efter nogle års forløb begyndte Frijsenborg dog at sælge fæstegårdene til selveje.
+
Byens gårde og deres ejerforhold har man det tidligste kendskab fra midten af 1260-erne, hvor [[Øm Kloster]] fik skøde på nogle jordstykker, og senere i middelalderen erhvervede klostret flere gårde i byen. Andre af byens bønder var selvejere eller blev fæstere under forskellige herregårde (bl.a. [[Lyngbygård]] og [[Stadsgård]] (Konstantinsborg). Enkelte større gårde som [[Skoubygård]] (senere Nørregård) og [[Lundgård]] kendes fra 1480 og 1508. Efter reformationen overgik de kirkeligt ejede ejendomme til kronen, og disse indgik fra 1670 i [[Skanderborg Rytterdistrikt|Det Skanderborgske Rytterdistrikt]], der fra omkring 1720 efter en række mageskifter omfattede stort set hele Skovby. Rytterdistriktet blev ophævet 1767, og gårdene i Skovby blev opkøbt af Grevskabet Frijsenborg. Efter nogle års forløb begyndte Frijsenborg dog at sælge fæstegårdene til selveje.
-
I 1683 bestod Skovby af 16 gårde (+ Kristinedal) og 2 huse. Ved ophævelsen af landsbyfællesskabet og udskiftningen i 1781 var der i byen 21gårde (ca. 175 indbyggere), men i det følgende århundrede foregik en betydelig udflytning samt udstykninger, så de omkring 450 beboere omkring 1880 boede på ca. 30 gårde og 60 huse (med og uden jord), hvoraf halvdelen af gårdene og husene lå uden for det gamle byområde. Antallet af husstande voksede frem til 1950 til ca. 150 (ca 480 indbyggere).
+
I 1683 bestod Skovby af 16 gårde (+ [[Kristinedal]]) og 2 huse. Ved ophævelsen af landsbyfællesskabet og udskiftningen i 1781 var der i byen 21 gårde (ca. 175 indbyggere), men i det følgende århundrede foregik en betydelig udflytning samt udstykninger, så de omkring 450 beboere omkring 1880 boede på ca. 30 gårde og 60 huse (med og uden jord), hvoraf halvdelen af gårdene og husene lå uden for det gamle byområde. Antallet af husstande voksede frem til 1950 til ca. 150 (ca 480 indbyggere).
-
En del af gårdene var flyttet ud på deres udskiftede marker, men efterhånden opstod nye, mere samlede bebyggelser. Først langs med den nye Århus-Silkeborg Landevej, der blev anlagt midt i 1850’erne, og efter 1900 nordøst for den gamle by omkring Skovby Station ved Århus-Hammelbanen, der blev oprettet i 1902.  
+
En del af gårdene var flyttet ud på deres udskiftede marker, men efterhånden opstod nye, mere samlede bebyggelser. Først langs med den nye Århus-Silkeborg Landevej, der blev anlagt midt i 1850’erne, og efter 1900 nordøst for den gamle by omkring [[Skovby Station]] ved [[Hammelbanen]], der blev oprettet i 1902.  
Mellem 1860 og 1870 blev der opført en vindmølle på bakken syd for Smedeskovvej.
Mellem 1860 og 1870 blev der opført en vindmølle på bakken syd for Smedeskovvej.
-
I 1896 fik Skovby et forsamlingshus, og i årenes løb fik byen handlende og håndværkere. Byen havde 2 andelsmejerier (Skovlund og Skovby Nord), som fungerede i perioden henholdsvis 1886-1949 og 1905-1960. Herefter flyttede de fleste leverandører til andelsmejeriet Klank.  
+
I 1896 fik Skovby et forsamlingshus, og i årenes løb fik byen handlende og håndværkere. Byen havde 2 andelsmejerier ([[Skovlund]] og [[Skovby Nord]]), som fungerede i perioden henholdsvis 1886-1949 og 1905-1960. Herefter flyttede de fleste leverandører til andelsmejeriet Klank.  
-
Skovby Korn- og Foderstofforretning blev oprettet ca. 1920 nær Skovby Station, og her anlagdes også i 1934 Skovby Møbelfabrik.  
+
[[Skovby Korn- og Foderstofforretning]] blev oprettet ca. 1920 nær Skovby Station, og her anlagdes også i 1934 [[Skovby Møbelfabrik]].  
-
Skovby fik sin første faste skole i 1826 (nye i 1853 og 1904) , men skolen blev nedlagt i 1955 efter opførelsen af en central- eller fællesskole (Herskindskolen) for Skivholme-Skovby sogne i Herskind, der dengang var kommunens naturlige midtpunkt. En ny skole i Skovby blev opført 1974 (Skovbyskolen).
+
Skovby fik sin første faste skole i 1826 (nye i 1853 og 1904) , men skolen blev nedlagt i 1955 efter opførelsen af en central- eller fællesskole ([[Herskindskolen]]) for Skivholme-Skovby sogne i Herskind, der dengang var kommunens naturlige midtpunkt. En ny skole i Skovby blev opført 1974 ([[Skovbyskolen]]).
Baggrunden for den nye skole var, at der fra første halvdel af 1960’erne begyndte en stærk udbygning af parcelhuskvarterer i byen, der udviklede sig til en bolig- og soveby. Fra ca. 550 beboere i 1970 voksede indbyggertallet til henved 2400 i midten af 1980’erne, og siden er væksten fortsat, så der i 2010 i alt er bosat mere end 2700 mennesker i Skovby.
Baggrunden for den nye skole var, at der fra første halvdel af 1960’erne begyndte en stærk udbygning af parcelhuskvarterer i byen, der udviklede sig til en bolig- og soveby. Fra ca. 550 beboere i 1970 voksede indbyggertallet til henved 2400 i midten af 1980’erne, og siden er væksten fortsat, så der i 2010 i alt er bosat mere end 2700 mennesker i Skovby.
-
[[Byer & Bydele
 
-
=== Kilder: ===
+
 
 +
=== Kilder ===
J. P. Trap: Danmark, femte udgave, bd. 8, 1963.
J. P. Trap: Danmark, femte udgave, bd. 8, 1963.
 +
Jens Kongsted Lampe: Skivholme og Skovbys historie fra oldtid til nutid, 1987.
Jens Kongsted Lampe: Skivholme og Skovbys historie fra oldtid til nutid, 1987.
 +
Århus Stifts Årbøger, 1963.
Århus Stifts Årbøger, 1963.
 +
Annales – Galten Egnsarkivs Årsskrift, bd. 12, 2002.
Annales – Galten Egnsarkivs Årsskrift, bd. 12, 2002.
 +
Annales – Galten Egnsarkivs Årsskrift, bd. 19, 2009.
Annales – Galten Egnsarkivs Årsskrift, bd. 19, 2009.
 +
 +
[[Kategori:Byer & Bydele]]

Nuværende version fra 27. apr 2011, 09:08

Landsby i den tidligere Galten Kommune. Den er efter navnet at dømme (endelsen –by) opstået i Vikingetiden (700-1000) i et skovrigt område. I de skriftlige kilder er byen tidligst nævnt i 1253 (Scobi) og 1264 (Skouffby). Skovby Kirke blev formentlig opført mellem 1150 og begyndelsen af 1200-tallet.

Byens gårde og deres ejerforhold har man det tidligste kendskab fra midten af 1260-erne, hvor Øm Kloster fik skøde på nogle jordstykker, og senere i middelalderen erhvervede klostret flere gårde i byen. Andre af byens bønder var selvejere eller blev fæstere under forskellige herregårde (bl.a. Lyngbygård og Stadsgård (Konstantinsborg). Enkelte større gårde som Skoubygård (senere Nørregård) og Lundgård kendes fra 1480 og 1508. Efter reformationen overgik de kirkeligt ejede ejendomme til kronen, og disse indgik fra 1670 i Det Skanderborgske Rytterdistrikt, der fra omkring 1720 efter en række mageskifter omfattede stort set hele Skovby. Rytterdistriktet blev ophævet 1767, og gårdene i Skovby blev opkøbt af Grevskabet Frijsenborg. Efter nogle års forløb begyndte Frijsenborg dog at sælge fæstegårdene til selveje.

I 1683 bestod Skovby af 16 gårde (+ Kristinedal) og 2 huse. Ved ophævelsen af landsbyfællesskabet og udskiftningen i 1781 var der i byen 21 gårde (ca. 175 indbyggere), men i det følgende århundrede foregik en betydelig udflytning samt udstykninger, så de omkring 450 beboere omkring 1880 boede på ca. 30 gårde og 60 huse (med og uden jord), hvoraf halvdelen af gårdene og husene lå uden for det gamle byområde. Antallet af husstande voksede frem til 1950 til ca. 150 (ca 480 indbyggere).

En del af gårdene var flyttet ud på deres udskiftede marker, men efterhånden opstod nye, mere samlede bebyggelser. Først langs med den nye Århus-Silkeborg Landevej, der blev anlagt midt i 1850’erne, og efter 1900 nordøst for den gamle by omkring Skovby Station ved Hammelbanen, der blev oprettet i 1902.

Mellem 1860 og 1870 blev der opført en vindmølle på bakken syd for Smedeskovvej. I 1896 fik Skovby et forsamlingshus, og i årenes løb fik byen handlende og håndværkere. Byen havde 2 andelsmejerier (Skovlund og Skovby Nord), som fungerede i perioden henholdsvis 1886-1949 og 1905-1960. Herefter flyttede de fleste leverandører til andelsmejeriet Klank. Skovby Korn- og Foderstofforretning blev oprettet ca. 1920 nær Skovby Station, og her anlagdes også i 1934 Skovby Møbelfabrik.

Skovby fik sin første faste skole i 1826 (nye i 1853 og 1904) , men skolen blev nedlagt i 1955 efter opførelsen af en central- eller fællesskole (Herskindskolen) for Skivholme-Skovby sogne i Herskind, der dengang var kommunens naturlige midtpunkt. En ny skole i Skovby blev opført 1974 (Skovbyskolen).

Baggrunden for den nye skole var, at der fra første halvdel af 1960’erne begyndte en stærk udbygning af parcelhuskvarterer i byen, der udviklede sig til en bolig- og soveby. Fra ca. 550 beboere i 1970 voksede indbyggertallet til henved 2400 i midten af 1980’erne, og siden er væksten fortsat, så der i 2010 i alt er bosat mere end 2700 mennesker i Skovby.



Kilder

J. P. Trap: Danmark, femte udgave, bd. 8, 1963.

Jens Kongsted Lampe: Skivholme og Skovbys historie fra oldtid til nutid, 1987.

Århus Stifts Årbøger, 1963.

Annales – Galten Egnsarkivs Årsskrift, bd. 12, 2002.

Annales – Galten Egnsarkivs Årsskrift, bd. 19, 2009.

Powered by MediaWiki