Flere værktøjer
 
Personlige værktøjer

Vandstandssænkningen af Skanderborg Sø

Fra Skanderborg Leksikon

(Forudgående politik)
m (Tilføjede kategorier)
Linje 79: Linje 79:
[[Kategori:NATUR]]
[[Kategori:NATUR]]
 +
[[Kategori:Søer]]
[[Kategori:KULTUR & FRITID]]
[[Kategori:KULTUR & FRITID]]

Versionen fra 21. apr 2021, 10:26

Indholdsfortegnelse

Anlæget nedenfor Capri er tidligere søbund. 2013.

Spliden mellem Fuldbro Mølle og lodsejerne

I flere hundrede år var der splid mellem ejerne af Fuldbro Mølle og de landmænd, der havde engarealer ud til Skanderborgsøerne. Der var økonomiske interesser på spil. Møllen med ålekiste havde retten til at udnytte vandet fra søerne gennem Tåning å til mølleriet, denne ret havde Møllen fra en gammel kongelig koncession (en aftale imellem kongen og møllen). Møllerne sørgede for at have rigeligt med vand bag sig, når ålen begyndte at trække, hvorefter der blev lukket kraftigt op for sluseværket for at skylle fiskene ind i kisten ved siden af. Resultatet for landmændene var, at de lave engdrag langs søerne i månedsvis stod under vand og derefter pludselig blev tørlagt, hvilket gjorde arealerne nærmest ubrugelige til landbrugsdrift.

Forudgående politik

Den 5. oktober 1929 nedsatte Aarhus Stiftamt en kommision, der skulle arbejde med at sænke vandstanden i Skanderborg Sø. Dommer V. Givskov blev udnævnt som kommisionens formand og de resterende medlemmer var følgende: Skyldrådsformand A. C. Jensen og Gårdejer P. Secher. Senere blev Etatsråd Landinspektør P. Bentzon fra København udnævnt som teknisk konsulent på projektet. Bentzon blev valgt som teknisk konsulent, da han i perioden 1908-1912 havde ageret konsulent på lignende sager, for andre landvæsenskomissioner.

Komissionen arbejdede i første omgang meget for sig selv og indtil Juli 1930 inddrages få mennesker udenfor kommisionen i møderne. De få der inddrages er fra Lodsejerudvalget, Skanderborg Amtsråd og Hedeselskabet. I Juni 1930 sker der dog en udskiftning i kommisionens medlemmer, da A. C. Jensen er afgået ved døden. I hans sted indsættes Gårdejer J. Winther Tolstrup i kommisionen.

Den 11. juli 1930 er kommisionen klar til at holde møde, hvor alle lodsejerne indkaldes. Lodsejere er de personer, der ejer en lods jord. I denne sag er det dem, der ejer jord, som ligger op til søen. Til dette møde er både Borgmesteren Laurits Bie Rasmussen og repæsentanter fra De danske Statsbaner mødt op. Fra Amtsavisen får vi ingen informationer om hvor mange af lodsejerne der er mødt op til dette møde, men vi må antage, at mødet har haft en politisk betydning, da det er første gang man har inddraget lodsejerne og ydermere er Borgmesteren mødt op for at signalere, at projektet har værdi for lokalsamfundet.

Afstemningen

Den 13. december 1930 er en vigtig dag, i den politiske process bag vandstandssænkningen. Denne dag blev der afholdt møde på Rådhuset, hvor der også skulle foretages afstemning. Afstemningens resultet blev følgende: 160 lodsejere stemte for vandstandssænkningen mens syv stemte imod. Skanderborg Amtsavis skrev: “Forslagets gennemførelse var saaledes vedtaget med overvældende Majoritet”. Efter dette møde fulgte en kendelse fra komissionen som fastslog, at man skulle sænke vandstanden i Skanderborg Sø. Kendelsen starter således: “Komissionen skønner, at Sagen bør nyde fremme”.


Resultatet af vandstandssænkningen

Da komissionen blev nedsat blev den nedsat for at forbedre vandstands forholdene i Skanderborg sø, Ringkloster å og Tåning å. Den 28. Oktober 1931 refererer Skanderborg Amtsavis komissionens kendelse om reguleringen af Tåning å og Horndrup bæk. Fra denne kendelse står det klart, at Tåning å skal gøres dybere, mens Horndrup bæk skal modificeres for at gøre vedligeholdelses arbejdet i Tåning å nemmere. Planen var kort fortalt, at sænke den generelle vandstand, så lodsejernes jord, ikke stod nær så meget under vand.

Vandstandssænkningen medførte også andre resultater. Et resultat var den delvise nedlægning af Fuldbro Mølle, som ikke ville være funktionel på samme måde, med en lavere vandstand. Et andet element man skulle tage højde for, var vandstanden under broer. Man havde planer om, at uddybe løbene under Nybro, Jernbanebroen og Dagmarbroen. Under forhandlingerne af dette arbejde foreslog Borgmester Rasmussen, at man gjorde løbet under Dagmarbroen 10 centimeter dybere for at sikre sejlladsen, selv i de tøreste somre. Dette kunne dog ikke lade sig gøre, uden at skulle bygge broen om. Vandstanden under Dagmarbroen endte med at være så lav, at man kun kunne sejle under i en fladbundet robåd. Et resultat af dette var, at byens sognepræst solgte sin motorbåd i protest.

Byens forskønnelse

Kort fra 1929 over Dyrehaven, der viser de forventede virkninger af vandstandssænkningen. Den gule farve markerer arealer der tørlægges.

Vandstandssænkningen satte forskellige præg på samfundet. Det blev ikke blot nemmere, at vedligeholde Tåning Å, mange lodsejere fik også mere jord. Udover disse fordele ved sænkningen af vandstanden skabte den også nyt arbejde ifølge Skanderborg Social-Demokrat. Lodsejerne fik nemlig efterfølgende travlt med at opfylde og kultivere jorden. Derudover har det været nødvendigt, at forlænge forskellige badebroer og Murermester Wegener havde planer om at støbe en ny cementmur ud mod søen.


Disse badebroer og nye murer var ikke det eneste arbejde, der fulgte med vandstandssænkningen. Fx bragte Social-Demokraten den 13. juni 1932 en kort artikel om, at sejlløbene skulle uddybes. Dette stykke arbejde var blevet sat i licitation og der kom seks forskellige tilbud på det. En anden opgave, der blev sendt i udbud, var opførelsen af to midlertidige søbadeanstalter ud for Dyrehavens pavillion. Disse blev udbudt til Tømrermestrene Arnkiel og Weis Petersen, som var lavest bydende med 598kr. (Hvilket vil svarer til cirka 24000kr. i dag.)

Luftfoto af Æbelø, efter vandstandssænkningen. 1933

Social-Demokraten bragte også en artikel om “Byens forskønnelse” den 10. marts 1932. I denne artikel skrev avisen, at der blev lavet mangt og meget om ved pavillionen i Dyrehaven. Her fortæller avisen også, hvordan landskabet har ændret karakter efter vandstandssænkningen. Der er nu blevet så kort til Æbelø fra fastlandet, at det diskuteres om der skal bygges en bro til øen. En bro der stadig den dag i dag ikke findes.

I Guldbryllupsanlægget i Dyrehaven blev der på pynten overfor Æbelø påkørt fyld og sået græs, og på den tidligere søbund nedenfor Pavillonen blev der indrettet et haveanlæg med et stort rododendronbed. Lidt længere mod syd etableredes i 1933 en ny kommunal badeanstalt. Ved Dagmarbroen blev der etableret et lille lystanlæg.

Skanderborg Vandrehjem og Kano- og Kajakklubben er siden etableret på den indvundne søbund.

Avisernes fokus under Vandstandssænkningen

Når man læser de artikler som Skanderborg Amtsavis og Skanderborg Social-Demokrat skrev i årene 1931 og 1932 om vandstandssænkningen kan man både se nogle ligheder, men bestemt også forskelle. Hvis man vil forsøge, at sætte nogle temaer på, hvad aviserne finder interessant ved vandstandssænkningen så kan man skitsere det således:

Skanderborg Amtsavis er primært interesseret i den politiske process. Det er i Amtsavisen man finder lange artikler om fx. Vandstandssænkningens Historie og Reguleringen af Tåning Aa og Horndrup Bæk[^7]. Fælles for disse artikler er, at de primært beskæfiger sig med Landvæsenkommisionens arbejde, der udmønter sig i de afgørende kendelser. Ved siden af disse artikler der informerer om den politiske process skriver Amtsavisen også artikler der viser, at de varetager lodsejernes interesser. Et eksempel på dette, er artiklen Vandstandssænkningen, hvor Amtsavisen har forhørt sig hos Hedeselskabet for lodsejerne.

Skanderborg Social-Demokrat interesserer sig knap så meget for den politiske process. Her finder man istedet artikler der handler om, hvordan vandstandssænkningen har skabt arbejde. Her er det vær at pege på følgende artikler: Arbejde efter Vandstandssænkningen, Vandstandsænkningen giver Arbejde og Byens forskønnelse. Udover at fokusere på skabelsen af arbejde, så kan man også følge to andre spor i Social-Demokraten. For det første går avisen ind i tanken om, at vandstandssænkningen kan skabe nye pæne områder, som både byens borgere og turister kan nyde gavn af og for det andet, har avisen også syn for de økonomiske omkostninger for lodsejerne og andre, som er indvolveret i projektet. Social-Demokraten nævner desuden også de fordele det nye arbejde har, for de mennesker der har opbrugt kriseunderstøttelsen.

De forskellige fokuspunkter i aviserne kan skyldes, at aviserne kommer fra forskellige dele af det politiske spektrum. Amtsavisen ligger op ad partiet Venstre og Social-Demokraten op ad Socialdemokratiet. Disse forskellige udgangspunkter er med til, at forme, hvad aviserne bringer og ikke mindst, hvordan de bringer nyhederne.

Kilder

Klostergaard, Kaj: Omkring Skanderborg Dyrehave.

Skanderborg Amtsavis, 9. Maj 1931.

Skanderborg Amtsavis, 27. Oktober 1931.

Skanderborg Amtsavis, 14. Marts 1932

Skanderborg Social-Demokrat, 10. Marts 1932.

Skanderborg Social-Demokrat, 12. Maj 1932.

Skanderborg Social-Demokrat, 12. Maj 1932.

Skanderborg Social-Demokrat, 13. Juni 1932.

Skanderborg Social-Demokrat, 20. Juni 1932.

Henvisninger

dedanskeaviser.dk (Database, der skaber overblik over de forskellige databasers positioner)

oldmoney.dk (Her kan man omregne beløber, så man får en forståelse af, hvad det svarer til idag)

Powered by MediaWiki